Luk

Luk
Luk

Luk

L 164 Forslag til lov om ændring af lov om hypotekforeninger.

Af: Boligminister Aage Hastrup (KF)
Samling: 1969-70
Status: Tilbagetaget
Lovforslaget var et led i regeringens planer om at modvirke det stærkt stigende renteniveau og de hermed forbundne store kursfald for obligationerne, som atter måtte ses på baggrund af de senere års store tilgang af nye obligationer.

Lovforslaget må ses i sammenhæng med de af boligministeren samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om kreditforeninger, forslag til lov om sammenlægning af kredit- og hypotekforeninger m.v. og forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri.

Om baggrunden for lovforslaget henvises til omtalen foran under sagen: forslag til lov om ændring af lov om kreditforeninger, hvori nærmere er redegjort for det udvalgsarbejde, som lå til grund for det fremsatte lovforslagskompleks. Endvidere er omtalt, at lovforslagene blev taget tilbage af boligministeren samtidig med vedtagelsen af forslag til lov om realkreditinstitutter, hvorfor også henvises til gennemgangen af denne sag, side 171.

De bestemmelser, der i hypotekforeningsloven skulle regulere lånenes størrelse og løbetider, havde i lovforslaget fået følgende formulering:

„De af en hypotekforening bevilgede lån må med tillæg af foranstående behæftelser ikke overstige 40 pct. af den vurdering, der er lagt til grund for lånet. Dog er lånegrænsen 75 pct. for:

1) Lån til opførelse af privat og almennyttigt boligbyggeri — jfr. kap. III i lov om boligbyggeri — til helårsbeboelse, herunder ejerlejligheder og kollegier,

2) Lån til opførelse af daginstitutioner, plejehjem o. lign. sociale og kulturelle institutioner, som efter boligministerens afgørelse kan sidestilles hermed,

3) Lån til om- og tilbygning af ældre beboelsesejendomme med henblik på at forøge antallet af lejligheder og boligarealet samt lån til foranstaltninger, der forøger de eksisterende lejligheders brugsværdi. Værdien af forbedringerne skal udgøre mindst 25 pct. af bygningsværdien inden forbedringernes gennemførelse, og lånet kan højst udgøre 75 pct. af værdiforøgelsen som følge af forbedringen."

„Amortisationstiden må med de nedenfor anførte undtagelser højst andrage 10 år:

1. Lån indenfor den i § 20, stk. 1, fastsatte lånegrænse på 40 pct.:

a) Opførelse af privat og almennyttigt boligbyggeri til udleje samt kollegier, daginstitutioner, plejehjem o. lign. sociale og kulturelle institutioner, som efter boligministerens afgørelse kan sidestilles hermed........40 år.

b) Opførelse af parcelhuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder........30 år.

c) Landbrugs- og skovbrugsejendomme........30 år.

d) Opførelse af kontor- og forretningsejendomme, hoteller, ejendomme til industri, håndværk og lager samt til gartneri og fiskeri........20 år.

2. Lån udover den i § 20, stk. 1, fastsatte lånegrænse på 40 pct.:

a) Opførelse af privat og almennyttigt boligbyggeri til udleje samt kollegier, daginstitutioner, plejehjem o. lign. sociale og kulturelle institutioner, som efter boligministerens afgørelse kan sidestilles hermed........30 år.

b) Opførelse af parcelhuse og ejerlejligheder........20 år.

c) Forbedringer af ældre udlejningsejendomme, jfr. § 20, stk. 1, nr. 3........20 år."

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med de øvrige nævnte lovforslag, hvis hensigt var at opnå en bedre balance på obligationsmarkedet. Også med hensyn til ordførernes bemærkninger henvises til den foran omtalte sag vedrørende forslag til lov om ændring af lov om kreditforeninger.

Som allerede nævnt foran tog boligministeren forslaget tilbage samtidig med vedtagelsen af det videregående, men senere fremsatte forslag til lov om realkreditinstitutter.
Partiernes ordførere
Helge Nielsen (S), Knud Østergaard (KF), Ib Germain Thyregod (V), Niels Helveg Petersen (RV), Sigurd Ømann (SF) og Erik Sigsgaard (VS)