I § 1 i lovforslaget siges det, at forskningscentret ved Hørsholm er en selvejende institution, der har til formål at være hjemsted for offentlige og private forskningsinstitutter, som driver teknisk forskning med henblik på forskningresultaternes udnyttelse i offentlig eller privat virksomhed i Danmark. Forskningscentrets virksomhed drives på de arealer i Birkerød kommune, som staten har stillet til rådighed for centret.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Danmarks teknisk-videnskabelige Forskningsråd i 1962 oprettede institutionen Forskningscentret ved Hørsholm. I forbindelse med udflytningen af Danmarks tekniske Højskole til Lundtoftesletten havde det vist sig nødvendigt at tage stilling til placeringen af en række erhvervsbetonede forskningsinstitutter under Akademiet for de tekniske Videnskaber. I skrivelse af 12. december 1962 gav finansudvalget tilslutning til, at ministeriet for kulturelle anliggender på statens vegne indgik en overenskomst med Birkerød kommune med henblik på sikring af et areal begrænset af motorvejen til Helsingør mod sydvest, Hørsholm Kongevej mod sydøst og Frederiksborgvej mod nord. I overensstemmelse hermed har staten herefter erhvervet arealer inden for det ca. 101 ha store område, som er udlagt til forskningscentret. Købesummen for disse nu erhvervede arealer har udgjort ca. 4,5 mill. kr. Der resterer endnu erhvervelse af ca. 13 ha. Man har påbegyndt byggemodning samt planlægning og projektering af de første bygninger i området i overensstemmelse med finansudvalgets skrivelse af 11. marts 1969. De første byggerier er bestemt til Elektronik-centralen og til Bio-centralen, der begge er institutter under ATV. Ved nævnte aktstykke har finansudvalget endvidere godkendt opførelse af det såkaldte Marshallhus, der skal kunne rumme mindre institutter i kortere eller længere tid. I bemærkningerne er det endvidere oplyst, at man påtænker en udflytning af Statens Byggeforskningsinstitut samt en del af Statsprøveanstalten. For de nærmest kommende år er der endvidere planlagt opførelse af bygninger til følgende ATV-institutter: Korrosionscentralen, Vandbygningsinstituttet og Proteinkemisk Institut. Centret har i henhold til de nugældende vedtægter været administreret af en bestyrelse udnævnt af forskningsrådet og bestående af 5-7 personer med tilknytning til erhvervsliv eller forskning. Ifølge bemærkningerne er det hensigten — med hjemmel i forslagets § 2, stk. 2, hvorefter undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler for forskningscentrets virksomhed — at bestyrelsen i fremtiden skal beskikkes af undervisningsministeriet efter indstilling fra Danmarks teknisk-videnskabelige Forskningsråd.

Ifølge § 2, stk. 1, i lovforslaget tilvejebringer og administrerer forskningscentret fælles anlæg og varetager fælles interesser for de forskningsinstitutter, som opføres på de i § 1 nævnte arealer.

Ifølge bemærkningerne til forslaget er det hensigten at lade den daglige administration henlægge til Danmarks teknisk-videnskabelige Forskningsråds sekretariat. Der regnes med en udbygningstid på 20-30 år samtidig med at det skønnes, at byggemodningen i alt væsentligt vil være tilendebragt i løbet af en 15-20 årig periode. Omkostningerne ved den fuldstændige byggemodning, udbygning af veje, parkeringspladser, kloak, belysning, beplantning m. v., vil skønsmæssigt beløbe sig til ca. 32 mill. kr. beregnet på grundlag af indeks for april 1969. Foruden almindelige fællesfaciliteter, såsom varmecentral, kan der blive tale om, at centret etablerer visse teknisk-videnskabelige fællesfaciliteter, som står til rådighed for benyttelse af alle institutter på arealet, idet institutterne betaler centret for denne udnyttelse.

Ifølge § 3 i lovforslaget bemyndiges undervisningsministeren til i perioden indtil 1. april 1978 at tillade iværksat statsligt byggeri til forskningsformål og fælles anlæg på de i § 1 nævnte arealer. På samme arealer kan undervisningsministeren i den angivne periode udleje byggegrunde til opførelse af bygninger til private forskningsformål. Den samlede bebyggelse må ikke overstige et bruttoareal på 120.000 m2.

Ifølge bemærkningerne har boligministeriet den 22. januar 1968 godkendt tillæg til partiel byplanvedtægt nr. 7 for Birkerød kommune, der omfatter forskningscentrets areal. Ifølge tillægget kan der i de første 10 år efter vedtægtens godkendelse som første etape opføres bebyggelse med et samlet bruttoareal på indtil 120.000 m2. Som anden etape kan der herefter opføres yderligere indtil 120.000 m2 bruttoareal, betinget af samtykke fra ministeriet for offentlige arbejder efter forhandling med Frederiksborg amtsråd om vejtilslutningerne til og kapaciteten af det overordnede vejsystem omkring området.

I forslagets sidste paragraf — § 4 — fastslås det, at udgifterne til forskningscentrets drift, til den nødvendige byggemodning og til tilvejebringelse af fælles anlæg afholdes af statskassen.

I bemærkningerne skønnes det at byggeudgiften ved fuld udnyttelse af hjemmelen vil andrage 200 mill. kr. i tiden indtil 1978, beregnet på grundlag af byggeindeks for april 1969. Hvor stor en del af disse udgifter der kommer til at påhvile statskassen, er det umuligt at vurdere, siges det.