Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Knud Bro, Gudrun Jensen, Juul-Madsen, Gerda Møller, Niels Jørgen Nielsen, Kofoed [næstformand], Kristen Østergaard, Erik Hansen (Ålborg amt), Amtoft, Lindegård Rasmussen, Bertel Pedersen, Erling Dinesen [formand], Lysholt Hansen, Ove Hansen, J. O. Krag, Helge Nielsen og Arne Larsen.
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
„Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag til støtte for udviklingen af det bornholmske erhvervsliv med henblik på dels at udvikle bestående arbejdspladser og dels at skabe nye, således at den påbegyndte fraflytning af den stedlige befolkning bringes til ophør. Befolkningstallet var ifølge Danmarks Statistik i 1965 48.744, men var ved folketællingen i 1970 faldet til 47.346.
En lovgivning til støtte for det bornholmske erhvervsliv bør — ud over den bistand, den gældende egnsudviklingslov hjemler ret til — omfatte følgende punkter:
1. Staten opretter en revolverende erhvervslånefond med henblik på en udvikling af det bornholmske erhvervsliv, herunder turisterhvervet, og renten bør være lavere end den gældende markedsrente.
2. Der træffes en ordning vedrørende forsyningen af elektricitet, således at Bornholm kan opnå el-priser af tilsvarende størrelse som det øvrige Danmark.
3. I betragtning af den tiltagende forurening af Østersøen træffes der foranstaltning til etablering af' et Østersøstaternes Forskningsinstitut, der kan beskæftige sig med alle problemer i forbindelse med forureningen, herunder dennes indflydelse på fiskeriets erhvervsmuligheder i fremtiden. Der henvises i øvrigt til rekommandationen fra Nordisk Råd, nr. 30 af 1970 om Østersøens forurening.
4. Rigshospitalet i København bevares som hospital for specialistbehandling af patienter, der har fast bopæl på Bornholm.
5. Begrundet i den bornholmske kystvejs betydning for turisterhvervet optages denne vej i registret over hovedveje i forbindelse med den kommende ordning for offentlige vejanlæg under ministeriet for offentlige arbejder.
6. Lufthavnen på Bornholm bevares som statslufthavn."
Forslaget blev i bemærkningerne begrundet med et ønske om i tide at få truffet sådanne foranstaltninger, at det bornholmske erhvervsliv kan udvikles tilfredsstillende og skabe gode beskæftigelsesvilkår. I forbindelse med forslagets fremsættelse udtalte ordføreren for forslagsstillerne bl. a.:
„Bornholms geografiske placering, øens størrelse og vigende befolkningstal er faktorer, der i høj grad betinger, at det øvrige Danmarks interesse påkaldes gennem folketinget for at afvende en udvikling, som meget hurtigt — i tilfælde af manglende bistand til øens erhvervsliv — kan føre til statslige omkostninger, der langt vil overstige dem, som dette forslag opererer med.
Det vil være naturligt at pege på den betydning, offentlige trafikmidler — opretholdt af staten — tillige med moderne broanlæg har haft for erhvervslivets trivsel i den øvrige del af landet. En væsentlig del af de bornholmske kommunikationsmuligheder er igennem årene opretholdt af øen selv gennem et i øvrigt tidssvarende dampskibsselskab. Selv om det bornholmske samfund således har prøvet på ud fra givne muligheder at følge med i den erhvervsmæssige udvikling, har de her af mig nævnte forhold medført, at erhvervslivet ikke fuldt ud har kunnet følge med i den ekspanderende udvikling, tiden fordrer.
Den gældende egnsudviklingslov er blevet udnyttet i det omfang, det er muligt, for at bistå erhvervslivet på øen, men særforanstaltninger er nødvendige for at udvikle en virkelig effektiv støtte. En sådan støtte omfattes af de i forslaget nævnte punkter, hvoraf ikke mindst den under pkt. 1 nævnte erhvervsfond vil være af den største betydning at få etableret hurtigst muligt.
Også punkterne 2 og 3 vil kunne yde effektiv støtte til at ændre erhvervsmulighederne til det bedre. Det er muligt, at andre bistandsformer kan anvendes, og vi er absolut åbne over for drøftelser herom. Punkterne 4 og 5 samt 6 vil medvirke til, at Bornholms amt -Danmarks mindste - kan sikre øens beboere nogenlunde tilfredsstillende vilkår i sygdomstilfælde (specialistbehandling), ligesom en gennemførelse af de nævnte punkter på det trafikale område kan give Bornholm en status i lighed med den, der er gældende i det øvrige land, uden at pålægge øens befolkning uforholdsmæssigt store ekstraomkostninger." '
Ved forslagets 1. behandling i folketinget blev der fra alle sider givet udtryk for en positiv holdning til de særlige bornholmske problemer. Også forslaget til folketingsbeslutning blev mødt med en velvillig indstilling, omend der fra flere sider fremkom visse reservationer overfor de enkelte punkter, herunder forslaget om oprettelse af en statslig lånefond. Handelsministeren advarede imod indenfor egnsudviklingslovens rammer at yde Bornholm en fortrinsstilling i forhold til andre vanskeligt stillede egne af landet. Derimod havde ministeren overfor bornholmske myndigheder anbefalet at undersøge mulighederne for en fondsdannelse svarende til Sønderjyllands Investeringsfond, og på denne baggrund anbefalede han, at man afventede en afklaring af, om der fra Bornholms side måtte være interesse i at deltage i et sådant projekt. For så vidt angår spørgsmålet om øens elforsyning, oplyste ministeren, at ministeren for offentlige arbejder ville forelægge spørgsmålet for finansudvalget med henblik på at opnå tilslutning til, at staten yder det nye produktions- og distributionsselskab, der er oprettet på Bornholm, et årligt tilskud til forrentning af et lån på 15 mill. kr., som er ydet af Kongeriget Danmarks Hypothekbank og Finansforvaltning, sådan at selskabet alene får en renteudgift på 7 pct. af restgælden. Forslaget om etablering af et Østersøstaternes Forskningsinstitut kunne regeringen ikke anbefale, bl. a. fordi de danske forskere er få, og arbejdet er koncentreret på Københavns universitets marinbiologiske laboratorium i Helsingør og på Danmarks fiskeri- og havundersøgelser og Grønlands fiskeriundersøgelser. For så vidt angår forslagets punkt 4, oplyste ministeren, at Bornholms amt i relation til indlæggelser på rigshospitalet er det mest begunstigede amt udenfor hovedstadsområdet. Rigshospitalets direktion havde dog uanset denne omstændighed stillet sig positiv overfor tanken om en eventuel udvidelse af antallet af bornholmske patienter, hvis en sådan udvidelse var ønskelig. For så vidt angår punkt 5, oplyste ministeren, at spørgsmålet om kystvejens status af ministeren for offentlige arbejder ville blive henvist til behandling i det folketingsudvalg, som behandler lovforslaget om offentlige veje. Endelig oplyste ministeren vedrørende lufthavnen på Bornholm, at der ikke ville blive foretaget noget med hensyn til overførelse i amtskommunal regie uden efter forudgående forhandlinger med Bornholms amtsråd.
Det folketingsudvalg, hvortil forslaget henvistes, nåede ikke at afslutte arbejdet i indeværende samling. Udvalget afgav en beretning den 3. september.