Ordføreren for forespørgerne Chr. Thomsen (S) anførte i sin motivering for forespørgslen, at landbokommissionen for længst var færdig med væsentlige dele af sit arbejde og helt færdig med den del, der vedrørte loven om landbrugsejendomme. Krogstrupudvalget havde afgivet sin betænkning for snart 1 år siden, statsministeren havde i sin åbningstale bebudet nye landbrugsstrukturlove, og loven om landbrugsejendomme skulle til revision i dette folketingsår.
Der var endnu ikke fremkommet forslag til nye strukturlove, og man begyndte derfor at frygte, at revisionen ville blive udskudt. Dette ville næppe være den rigtigste løsning. Landbrugserhvervet havde krav på at vide, hvad folketinget ville vedrørende den del af lovene, som kunne kaldes strukturlove.
Landbrugsministeren omtalte de store vanskeligheder, landbruget havde haft gennem 1960erne. Det var på denne baggrund et imponerende resultat, at vi igennem disse år havde kunnet fastholde en landbrugseksport til omkring 7 milliarder kr.
Ministeren kom nærmere ind på det store fald, der havde været i beskæftigelsen inden for landbruget. Når produktionen og eksporten stort set havde kunnet opretholdes, var det i kraft af en stærk mekanisering og rationalisering.
Herefter beskæftigede ministeren sig med spørgsmålet om sammenlægningsgrænsen. Siden den nuværende frie sammenlægningsgrænse i foråret 1967 fastsattes til 35 ha med mulighed for at gå op til 75 ha, hvor der ikke var et aktuelt behov for tillægsjord, havde grænserne på ny været gennemdrøftet i kommissionen. Flertallet var kommet til det resultat, at de nævnte grænser burde erstattes af en enkelt grænse på 100 ha.
Antallet af bedrifter var siden 1960 mindsket med ca. 56.000 eller 28 pct. Dette tal fremkom som resultat af en stigning i antallet af landbrug på over 30 ha på knap 4.000, medens antallet af brug under 30 ha var mindsket med ca. 60.000.
Der kunne efter ministerens opfattelse ikke være tvivl om, at der fortsat måtte foregå en sammenlægning af landbrugsejendomme, men man skulle ikke lovgivningsmæssigt tvinge en bestemt udvikling igennem. Derimod skulle vi fortsat lægge vægt på selvejet, der i dansk landbrugsudvikling havde vist sin store styrke. Der kunne i de kommende overvejelser være tale om spørgsmål om friere rammer, men derimod ikke om en dirigeret udvikling. Fremtiden ville sikkert vise en stigende specialisering i dansk landbrugsproduktion. Vi ville uundgåeligt få færre selvstændige brug, men billedet ville netop vise meget forskellige brugsstørrelsers eksistensberettigelse.
Nær tilknytning til spørgsmålet om selve landbrugsloven og de muligheder, der i loven ville blive givet for ændringer i landbrugsejendommenes struktur, havde hele spørgsmålet om statens finansiering af foranstaltninger, der havde forbindelse hermed. Så vidt ministeren havde forstået, arbejdede man i udvalget med en ret indgående forenkling af långivningen og fulgte de senere års tendens op om at lade långivningen være koncentreret om de egentlige strukturforbedrende formål.
Et vigtigt område var spørgsmålet om statens medvirken ved finansiering af bygningsinvesteringer inden for landbruget. Spørgsmålet måtte også ses i relation til Danmarks mulige indtræden i fællesmarkedet, og man var sikkert nødt til at undergive hele problematikken herom en indgående overvejelse.
Et andet spørgsmål, som forventedes forelagt for landbokommissionen, drejede sig om en revision af jordfordelingsloven.
Ministeren understregede den store indbyrdes sammenhæng imellem alle disse forhold, der var under overvejelse i kommissionen. Det måtte være rigtigt at afvente en afklaring af de flest mulige af de nævnte forhold som forudsætning for mere konkretiserede lovforslag.
I den efterfølgende debat deltog — foruden ordføreren for forespørgerne og landbrugsministeren — Niels Ravn (KF), Niels Eriksen (V), Erik Hansen (Ålborg amt) (RV), Morten Lange (SF), Kjær Rasmussen (VS) og Hanne Reintoft (DK).
Forhandlingerne gav ikke anledning til fremsættelse af dagsordensforslag.