Luk

Luk
Luk

Luk

L 113 Lov om indskrænkning af driften på og eventuel senere nedlæggelse af visse statsbanestrækninger og færgefarten Glyngøre-Nykøbing Mors.

Af: Minister for offentlige arbejder Ove Guldberg (V)
Samling: 1970-71
Status: Stadfæstet
Lov nr. 73 af 03-03-1971
Efter 1. behandling henvist til trafikudvalget.

Loven har følgende indhold:

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at indstille driften på statsbanestrækningerne Viborg-Herning, Laurbjerg-Silkeborg, Funder-Brande og Brande-Grindsted samt til senere helt eller delvis at nedlægge disse banestrækninger.

§ 2. Ministeren bemyndiges til at indskrænke driften på statsbanestrækningerne Slagelse-Næstved, Slagelse-Værslev, Randers-Ryomgård, Grindsted-Bramming, Tønder-Tinglev, Rødekro-Åbenrå og Skive-Glyngøre til kun at omfatte befordring af vognladningsgods og til senere helt eller delvis at nedlægge disse banestrækninger.

§ 3. Ministeren bemyndiges til at indskrænke driften på statsbanestrækningen Herning-Skjern og til senere helt eller delvis at nedlægge denne banestrækning.

§ 4. Ministeren bemyndiges til at indstille personbefordringen på den af statsbanerne drevne færgeoverfart mellem Glyngøre og Nykøbing Mors samt til senere helt at nedlægge denne færgeoverfart.

Det af regeringen i 1961 nedsatte landsplanudvalg etablerede i 1962 en arbejdsgruppe — benævnt baneplanudvalget — med det formål at få tilvejebragt en oversigt over det forventede fremtidige banenet under forskellige forudsætninger samt over mulige driftsformer. Baneplanudvalget udsendte i januar 1968 sin betænkning I, hvori udvalget foreslår de i loven nævnte banestrækninger m. v. nedlagt, omdannet til godsbane eller undersøgt nærmere med henblik på mulighederne for fortsat opretholdelse. Det fremgår af fremsættelsestalen, at foreliggende lov stort set følger konklusionerne i den af baneplanudvalget afgivne betænkning I. Statsbanerne nedsatte i januar 1968 et udvalg benævnt Sidebaneudvalget. Dette udvalg fremkom i september 1969 med sin betænkning I, hvoraf fremgår, at der vil kunne opnås en årlig nettogevinst på ca. 12 mill. kr., såfremt de af udvalget foreslåede nedlæggelser og omdannelser m. v. gennemførtes. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er udarbejdet på grundlag af Sidebaneudvalgets betænkning I.

Ved 1. behandling fik forslaget stort set en velvillig modtagelse.

Horn (S) rejste problemet om 65-billetterne, der ikke længere kunne benyttes, når banen forsvinder, fordi denne ret af forskellige grunde ikke uden videre kunne gælde rutebilerne. Han ville ikke tage stilling til de enkelte strækninger, idet han forventede, at udvalget ville blive opsøgt af deputationer fra de berørte områder.

Mads Eg Damgaard (KF) ville i udvalget se nærmere på de baner, der ville blive opretholdt forsøgsvis som godsbaner. Ingen i hans parti ønskede noget opretholdt, som ikke i længden var levedygtigt.

Holmberg (V) gav principielt tilslutning til lovforslaget, dog under den udtrykkelige forudsætning, at der ikke skete nogen forringelse af trafikbetjeningen i de egne, hvor banerne blev nedlagt. Han mente, at det udvalg, der blev nedsat, måtte søge at gøre op, om enkelte strækninger kunne have så stor egnsudviklingsmæssig betydning, at man godt kunne acceptere et mindre underskud.

Amtoft (RV) beklagede stærkt, at man var nået dertil, at et stort antal jernbaner nu skulle nedlægges helt eller delvis, men han fandt det vanskeligt på saglig vis at gå imod den foreslåede nedlæggelse af banestrækninger.

Arne Larsen (SF) fandt, at stort set var ministerens forslag realistisk og ret så jordbundet og skånsomt. Han ville dog gerne se Sallingsundbroen bygget, før han tog stilling til at nedlægge Skive- Glyngørebanen.

Hanne Reintoft (DK) fandt ud fra egnsudviklingsmæssige synspunkter, at man havde været for ivrig med at få nedlagt banelinjer.

Uden for ordførernes række talte:

Axel Ivan Pedersen (S): På egne vegne og på vegne af Thomas Have (S) gik han ind for Sallingbanens bevarelse som personbane og for persontrafikkens bevarelse på færgen mellem Glyngøre og Nykøbing Mors, indtil Sallingsundbroen var færdig.

Niels Jørgen Nielsen (V) havde bemærkninger til banestrækningerne Herning-Skjern og Herning-Viborg.

Erik Hansen (RV) spurgte til en fast forbindelse mellem Salling og Himmerland ved Hvalpsund.

Forslaget blev henvist til trafikudvalget. I udvalgets betænkning omtales, at man har modtaget en lang række deputationer fra de berørte områder. I betænkningen hedder det, at udvalget skal henstille til ministeren, at han vil indhente en udtalelse fra jernbanerådet, før bemyndigelserne i lovforslagets §§ 2 og 3 bruges til at indskrænke den drift, som forslagets bemærkninger forudsætter i den nærmeste fremtid. Det fremgår endvidere, at udvalget indgående har drøftet problemerne omkring færgefarten Glyngøre-Nykøbing Mors. Et flertal (udvalget med undtagelse af SFs medlem) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal (SF) stillede et ændringsforslag, hvorefter ministeren fik bemyndigelse til at indskrænke driften på færgeoverfarten Glyngøre-Nykøbing Mors, sådan at personbefordringen blev reduceret til kun at tilfredsstille det væsentligste behov i de berørte områder, samt til helt at nedlægge denne færgeoverfart, når en ny bro er anlagt over Sallingsund.

Ved 2. behandling oplyste Kjær Rasmussen (VS), at man ville stemme imod lovforslaget. Med hensyn til det stillede ændringsforslag ville man afholde sig fra at stemme.

Uden for ordførernes række talte Axel Ivan Pedersen (S) og Thomas Have (S). De gik begge ind for det af SF stillede ændringsforslag, der ved afstemningen forkastedes med 99 stemmer mod 11. 3 medlemmer afholdt sig fra at stemme.

Ved 3. behandling oplyste Arne Larsen (SF), at SF ville stemme for forslaget, selv om det af dem stillede ændringsforslag var nedstemt ved 2. behandlingen. Lovforslaget blev herefter vedtaget med 123 stemmer mod 2.
Partiernes ordførere
Svend Horn (S), Mads Eg Damgaard (KF), Gustav Holmberg (V), Ejnar Amtoft (RV), Arne Larsen (SF) og Hanne Reintoft (DKP)