Luk

Luk
Luk

Luk

L 138 Lov om ændring af lov om handelshøjskoler.

Af: Undervisningsminister Helge Larsen () Undervisningsminister og Helge Larsen ()
Samling: 1970-71
Status: Stadfæstet
Lov nr. 233 af 19-05-1971
Efter 1. behandling henvist til udvalget for undervisning og uddannelse.

Ifølge lovændringen kan oprettelse af undervisning til og afholdelse af den almene erhvervsøkonomiske eksamen (HA) ske andre steder end på de to handelshøjskoler i København og Århus. Loven træder i kraft den 1. september 1971.

Ifølge § 1, nr. 1, bemyndiges undervisningsministeren til at henlægge denne undervisning og forskning til universiteter og universitetscentre, til handelshøjskoleafdelinger, hvor der i henhold til lov nr. 263 af 4. juni 1970 om Københavns universitets placering og universitetscentre skal etableres universitetscentre (§ 1, nr. 6), samt til andre handelsskolealdelinger på lovens sædvanlige betingelser, jfr. lovens § 7, stk. 2. Sidstnævnte ændring var et resultat af udvalgsarbejdet og muliggør, at et eventuelt yderligere behov for at opnå den almene erhvervsøkonomiske uddannelse vil kunne dækkes ved oprettelse af studiet på handelshøjskoleafdelinger under enten Københavns eller Århus handelshøjskole på lovens sædvanlige betingelser under forudsætning af, at en af disse vil være i stand til at påtage sig den fornødne medvirken ved uddannelsen

Lovforslagets hovedlinier er således, at der fortsat sker en udbygning af uddannelsesinstitutioner i de forskellige landsdele, og at et samarbejde og en integrering finder sted i universitetscentre.

Herudover påpeger udvalget i sin betænkning, at der ved den geografiske placering af uddannelsesinstitutioner bør tages hensyn til, at de enkelte landsdele får så mange muligheder som gørligt for at give uddannelser på grundplan og mellemplan, og at der bør tages særlige hensyn til de områder, der ikke hidtil i rimelig grad er blevet tilgodeset.

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse og blev ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 136 stemmer.
Partiernes ordførere
Knud Nielsen (S), Knud Bro (KF), Robert Christensen (V), Ole Samuelsen (RV) og Morten Lange (SF)