Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Langkilde (formand), Asger Jensen, Clara Munck, Adam Møller, Foged, Niels Andersen, Kofoed, Helge von Rosen, Martin Pedersen, Niels Helveg Petersen, K. Axel Nielsen (næstformand), Lene Bro, Thomas Have, Grünbaum, Egon Jensen, Otto Mørch og Ømann.

Forslaget var en genfremsættelse af et i folketingsåret 1969-70 fremsat forslag. Forslaget gik ud på at overføre straffebestemmelserne for skattesvig fra kontrolloven til straffeloven og at sætte strafferammen lig med strafferammen for berigelsesforbrydelser. Forslaget indeholdt endvidere på en række punkter skærpelse af gældende ret. (Se om forslaget folketingsårbogen 1969-70, s. 514).

Justitsministeren oplyste under 1. behandlingen, at arbejdsgruppen under finansministeriet, der for tiden overvejede kontrollovens straffebestemmelser, endnu ikke havde tilendebragt sine overvejelser om den fremtidige udformning af straffebestemmelserne, men at en indstilling til finansministeren kunne ventes i løbet af foråret. Ministeren regnede med, at både den mere tekniske behandling af problemerne og den principielle strafferetlige vurdering kunne afsluttes så betids, at regeringen kunne fremsætte sit lovforslag til efteråret.

K. Axel Nielsen (S) satte et spørgsmålstegn ved, om straffebestemmelserne burde overføres til straffeloven. Han udtrykte endvidere sympati med enhver bestræbelse på at få anerkendt, at snyderi mod det offentlige er lige så strafværdigt som snyderi mod private.

Langkilde (KF) mente, at skattesnyderi burde ligestilles med berigelsesforbrydelserne. Det afgørende var dog ikke, i hvilken lov straffebestemmelsen stod, men hvorledes handlingen blev straffet, og hvor stor risikoen var for, at den blev opdaget. En endelig stillingtagen måtte afvente den sagkyndige undersøgelse.

Jens Foged (V) kunne tiltræde justitsministerens redegørelse.

Helge von Rosen (RV) mente, at man burde afvise en meget skarpere linje med hensyn til frihedsstraf uden samtidig stadig udvidelse af ligningskontrollen. Sammenfattende troede han, at tankegangen i lovforslaget både om strengere straffebestemmelser og om overførsel af straffebestemmelserne fra kontrolloven til straffeloven var principielt rigtig, men at det var tvivlsomt, om tiden var inde til det. Han ville afvente arbejdsgruppens undersøgelser, der antoges at ville blive færdig samme forår.

Ømann (SF) kunne tiltræde forslaget både med hensyn til overflytningen af straffebestemmelserne fra særlove til straffeloven og med hensyn til udvidelsen af strafferammen for frihedsstraffen.

Uden for ordførernes række talte Grünbaum (S), der beklagede, at domstolene så så mildt på disse forbrydelser, selv om der i gældende ret var hjemmel til langt strengere straf.

Det nedsatte udvalg afgav en beretning, hvoraf fremgik, at udvalget ikke havde afsluttet sit arbejde. Den under 1. behandlingen omtalte arbejdsgruppe under finansministeriet havde afgivet betænkning, der var blevet tilstillet udvalget. Hovedtrækkene i denne betænkning er refereret i beretningen.