Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ved loven oprettes et "Byggeriets Udviklingsråd" med den opgave at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked.

Som et led i sit arbejde skal rådet virke for,

at forudsætningerne for byggeriets fremtidige udvikling og struktur og for eksport af byggeri klarlægges,

at produktiviteten i alle byggeprocessens led øges,

at der gennemføres teknisk, økonomisk og andet forsknings- og udviklingsarbejde samt norm-, standardiserings-, typiserings-, prøvnings- og godkendelsesarbejde vedrørende byggeriet,

at der opstilles funktionskrav og gennemføres forsøgs- og prototypebyggeri af betydning for byggeriets udvikling, og

at forsknings- og udviklingsresultater vedrørende byggeri udbredes og udnyttes.

Rådet kan etablere særlige bistandsorganer til hjælp ved udførelsen af sit arbejde.

Rådet består af 6 medlemmer foruden formanden. Formanden og de øvrige medlemmer udpeges af boligministeren for 4 år ad gangen.

I loven fastslås endvidere, at statens byggeforskningsinstitut har til opgave som led i bestræbelserne på at øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt konkurrenceevne at følge, fremme og udføre teknisk, økonomisk, brugsmæssigt og andet forsknings- og udviklingsarbejde inden for byggeriet. Byggeforskningsinstituttet ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer skal have indsigt i byggeriets forsknings- og udviklingsforhold. Bestyrelsen består af 4 medlemmer foruden formanden og udpeges af boligministeren for 4 år ad gangen. 2 medlemmer udpeges efter indstilling af byggeriets udviklingsråd.

Til at følge arbejdet i byggeriets udviklingsråd og statens byggeforskningsinstitut oprettes et repræsentantskab på omkring 50 medlemmer, der udpeges af boligministeren for 4 år ad gangen. Ved sammensætningen af repræsentantskabet skal tilstræbes passende repræsentation for kredse, som aktivt kan deltage i byggeriets udvikling, og som kan drage nytte af denne. Repræsentantskabet vælger selv sin formand og næstformand.

Loven trådte i kraft den 1. juli 1971.

Ved fremsættelsen af lovforslaget gav boligministeren bl. a. følgende oplysninger om baggrunden for dette:

"Lovforslaget har sin baggrund i den situation, som byggeriet befinder sig i. På væsentlige punkter er forholdene på byggeområdet helt anderledes end tidligere.

Samfundet står i dag over for store og varierede byggebehov samtidig med, at den tekniske udvikling har åbnet mulighed for at tilfredsstille sådanne behov i et hidtil ukendt omfang. Udviklingen har åbnet nye perspektiver. Teknikken har skabt grundlag ikke blot for mere og hurtigere byggeri, men også for stadig højere kvalitet og produktivitet og dermed lavere byggeomkostninger. For at fremme disse muligheder må samfundets og byggeriets forskellige led bringes til at fungere og samarbejde mere effektivt, end det hidtil har været tilfældet.

Der er brug for øget koordination af alle parter i byggeprocessen og for mere viden om tekniske, organisatoriske og behovsmæssige forhold. Der er også brug for bedre kendskab til andre parters indsats og muligheder.

Et mere udbygget samarbejde mellem det offentlige og erhvervslivet på byggeriets område er en forudsætning herfor.

Problemerne forstørres af de internationale markeder, som er under dannelse, også for så vidt angår byggeri. Det vil ikke længere være muligt for byggeriet at leve i et lukket og beskyttet hjemmemarked, men der er heller ingen grund til at tro, at danske byggevirksomheder ikke skulle kunne klare den udfordring.

Regeringen mener, at det offentlige må yde sit til, at byggeriets udvikling kan forløbe så hensigtsmæssigt som muligt, og forslaget til lov om fremme af byggeriets udvikling, hvis væsentligste nydannelse er Byggeriets Udviklingsråd, tager sigte herpå.

Formålet med oprettelsen af Byggeriets Udviklingsråd er at skabe et organ, der kan tage sig af en række af hovedproblemerne i forbindelse med byggeriets udvikling. Der tænkes især på en indsats, der kort kan sammenfattes under benævnelserne koordinering, information og markedsføring, herunder byggeriets eksport- og importforhold.

Det offentlige, byggeriets praksis og forskningen er de tre kredse, som gennem udviklingsrådet skal bringes i bedst mulig forbindelse med hinanden...."

Ved 1. behandlingen var samtlige ordførere positivt indstillet over for forslaget, som henvistes til videre behandling i boligudvalget.

Dette indstillede enstemmigt lovforslaget til vedtagelse, idet det fremhævedes, at man havde store forventninger til resultaterne af udviklingsrådets kommende arbejde, og man understregede nødvendigheden af, at der i det omfang, det vedtages at tage udgiftkrævende arbejdsopgaver op til behandling, stilles de fornødne bevillinger til rådighed for udvalget.

Udvalget fandt det væsentligt, at udviklingsrådet på eksportområdet skulle arbejde for, at det tekniske og kvalitetsmæssige grundlag for en eksport var til stede, og at rådet kunne medvirke til at kortlægge, hvad der kan eksporteres, og hvilke hindringer der findes for dansk eksport. Udvalget understregede samtidig vigtigheden af de opgaver, der ligger heri, og henstillede i denne forbindelse, at udviklingsrådet tager spørgsmålet om eksport af byggematerialer op til hurtig behandling.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 134 stemmer.