Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme, se nærmest foranstående sag.

Loven indebærer en revision af de hidtil gældende regler om statens udlån til jordbrugsmæssige formål. Ved loven ophæves bl. a. den hidtil gældende statshusmandslov.

Loven indeholder i kapitel I bestemmelser om statens udlån til jordbrugsmæssige formål.

Lånemuligheder m. m. omhandles i §§ 1-9.

Efter § 1 kan der ydes lån til køb af jord op til et samlet areal på 35 ha. Landbrugsministeren kan fravige den nævnte arealgrænse, når jordens kvalitet tilsiger det, dog ikke ud over 50 ha.

Efter loven er muligheden for at opnå lån til byggeri ophævet bortset fra, at der i forbindelse med jordfordeling kan ydes lån til udflytning af bygninger, og at der kan ydes byggelån ved oprettelse og supplering af gartnerier. Ophævelsen af adgangen til at opnå lån til byggeri må ses i sammenhæng med loven om tilskud til investeringer i landbrugets produktionsbygninger, hvori der gives mulighed for tilskud til byggeri af staldbygninger m. m. inden for landbruget uanset ejendommens størrelse (se herom side 253).

Bestemmelserne om statslån i forbindelse med jordfordeling er overført til nærværende almindelige udlånslov. Det bemærkes i denne forbindelse, at det er tanken at optage jordfordelingsloven til revision, navnlig med henblik på at ordne forholdene i forbindelse med vejanlæg.

Medens lån til supplering af ejendomme, der er oprettet for jordfondens midler, hidtil har været ydet af jordfonden, ydes alle lån efter loven fremtidig af statskassen.

Lånevilkårene er omhandlet i §§ 10-14.

Renten af lånene er som hovedregel fastsat til 6½ pct. p.a. og afdragstiden som hovedregel til ca. 30 år.

Lånene skal sikres ved betryggende pant i ejendommen med oprykkende prioritet efter de hæftelser, der hviler på ejendommen, efter at denne er prioriteret ved optagelse af størst mulige lån på det almindelige lånemarked. Det bemærkes i denne forbindelse, at det er en betingelse for opnåelse af lån, at ansøgeren i forvejen har udnyttet sine andre finansieringsmuligheder, herunder ved optagelse af størst mulige lån i ejendommen på det almindelige lånemarked.

De hidtil gældende bestemmelser om statslåns automatiske tilbagerykning for kreditforeningslån m. m. inden for 120 pct. af pantets ejendomsværdi er opretholdt, dog således at lånene nu skal være sikret inden for 110 pct. af ejendomsværdien. Ændringen tilsigter ikke nogen realitetsændring, men skyldes ejendomsværdierne ved 14. almindelige vurdering.

For lån til gartnerier og visse andre lån kræver tilbagerykningen dog særlig tilladelse.

Ansøgernes kvalifikationer er omhandlet i § 15.

Herom bemærkes, at ansøgerne ikke må være over 55 år (oprindeligt foreslået 50 år), og at de skal lægge deres væsentligste arbejdsindsats i landbrug, henholdsvis gartneri. Loven fastslår endvidere, at ansøgeren skal opfylde uddannelseskrav, der nærmere fastsættes. Det er muligt at fravige disse krav, og ved lån i forbindelse med jordfordeling gælder betingelserne ikke.

Kapitel II omhandler statens fremskaffelse og anvendelse af jord (§§ 18-30).

Bestemmelserne svarer for en stor del til bestemmelserne i den hidtidige statshusmandslov.

Det bemærkes i denne forbindelse, at loven stiller yderligere midler til rådighed for jordfonden, således at denne kan aktivere sin virksomhed med det formål at sikre den bedst mulige arrondering i forbindelse med strukturomlægning og jordfordeling.

Kapitel III indeholder regler om administrationen (§§ 31-35).

Det hidtidige statens jordlovsudvalg opretholdes.

Med hensyn til den lokale administration bestemmer loven (§ 33), at der skal nedsættes et passende antal jordbrugskommissioner til varetagelse af de opgaver, der hidtil har påhvilet medlemmer af statens jordlovsudvalg, husmandsbrugskommissionerne og jordfordelingskommissionerne samt på længere sigt de opgaver, der henhører under grundforbedringsudvalgene.

Kapitel IV indeholder ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser m. v. (§§ 36-38).

Under folketingets behandling ændredes ikrafttrædelsesbestemmelsen af hensyn til låneansøgerne, således at loven træder i kraft straks (§ 36). (Oprindeligt foreslået 1. juli 1971).

Endvidere indsattes under folketingets behandling en bestemmelse om, at loven skal optages til revision i folketingsåret 1973-74.

Endelig bemærkes, at der efter loven af statskassens midler kan disponeres over 30 mill. kr. i finansåret 1971-72, 27 mill. kr. i finansåret 1972-73 og derefter 32 mill. kr. i hvert finansår til tilsagn om lån efter reglerne i kapitel I (§8).

Endvidere kan der af jordfondens midler hvert finansår disponeres over 10 mill. kr. til erhvervelse af fast ejendom. Af disse beløb skal tillige afholdes udgifterne til eventuelle anlægsarbejder (§ 19).

Loven bygger på forslag, som er stillet af landbokommissionen i dens 10. betænkning, afgivet den 13. januar 1971.

Landbrugsministeren redegjorde i sin fremsættelse foreløbigt for overvejelserne om den fremtidige administration.

Af betænkningen over nærværende lovforslag fremgår, at udvalget vil fortsætte sine overvejelser og drøftelser med ministeren om ændringerne i den lokale administration, herunder om de i lovens § 33 omhandlede jordbrugskommissioner. En yderligere redegørelse fra ministeren om disse spørgsmål findes i den af udvalget afgivne betænkning over forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (omtalt side 247), se tillæg B. sp. 1841.

Lovforslaget fremsattes i folketinget samtidig med det foran omhandlede forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme og de i det følgende omtalte forslag til lov om tilskud til investeringer i landbrugets produktionsbygninger og forslag til lov om ændring af lov om udlån til yngre landmænd. De nævnte lovforslag behandledes til dels sammen i folketinget og henvistes til samme udvalg, som i øvrigt tillige behandlede det side 257 omhandlede forslag til lov om fastsættelse af kapitelstakster.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 121 stemmer; 1 medlem (VS) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.