Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Poul Nielson, Alsing Andersen, Erik Andersen (Sdrj. amt), Knud Damgaard, Helle Degn (fra 22/3 Koch), Frode Jakobsen, Søgaard, Frandsen [formand], Kurt Brauer [næstformand], Lowzow, H. C. Toft, Knud Østergaard, Kristen Østergaard, Kaj V. Andersen, Arne Christiansen, Nordqvist og Svend Haugaard.
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
„Folketinget opfordrer indenrigsministeren til at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde efter følgende retningslinjer:
1. Værnepligtige, der på grund af deres overbevisning ikke ønsker at gøre tjeneste i militær eller civilforsvar, fritages for denne tjeneste mod at udføre civilt arbejde.
2. Erklæring om ikke at ville aftjene værnepligt i militær eller civilforsvar kan fremsættes på ethvert tidspunkt efter optagelse i lægdsrullen.
3. Tjenestetiden ved civilt arbejde kan ikke overstige længste tjenestetid for menige militære værnepligtige.
4. Aftjening af civil værnepligt begynder med et ophold på en skole for civile værnepligtige, hvis formål er at gøre den civile værnepligtige bedre egnet til at udføre arbejdet som civil værnepligtig.
5. Efter opholdet på skolen beskæftiges den civile værnepligtige — så vidt muligt efter egne ønsker og kvalifikationer — ved sociale, kulturelle, undervisnings-, humanitære eller andre almennyttige institutioner.
6. Indenrigsministeriet anviser arbejde til den civile værnepligtige, som har ret til at skifte arbejde under tjenestetiden.
7. Den civile værnepligtige stilles i sit arbejde på den pågældende institution lige med de ansatte med hensyn til arbejdsopgaver.
8. Værnepligtige, der på grund af en dybt forankret og dokumenteret religiøs overvisning ikke ønsker at gøre nogen form for værnepligt, kan ved dispensation fra indenrigsministeriet fritages for tjeneste."
Om baggrunden for forslagets fremsættelse anførtes følgende i bemærkningerne:
„Bestemmelser angående værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde blev gennemført ved lov nr. 625 af 13. december 1917, som afløstes af lov nr. 187 af 20. maj 1933, jfr. lov nr. 145 af 23. april 1952.
De ændringer, der er foretaget, har væsentligst drejet sig om tjenestetidens længde, medens selve principperne for de civile værnepligtige stort set er uændret siden 1917.
Siden principperne blev fastlagt ved loven af 1917, er opfattelsen af den civile værnepligt ændret betydeligt, og antallet af civile værnepligtige er steget voldsomt især i de senere år.
Bl. a. af denne grund er den administrative praksis over for civile værnepligtige ændret betydeligt. Det må derfor forekomme rimeligt, at loven om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde ændres, så loven bliver i overensstemmelse med gældende praksis.
Samtidig må tiden være inde til, at man ændrer loven om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde, således at de civile værnepligtige stilles lige med militære værnepligtige."
Ved 1. behandling blev forslaget afvist af indenrigsministeren, som sammenfattende udtalte, at der på mange punkter måtte knytte sig meget svære betænkeligheder til forslaget både i henseende til dets principielle sigte og den konkrete udformning. Endvidere blev forslaget ubetinget afvist af Poul Nielson (S), Lowzow (KF) og af Kristen Østergaard (V). Derimod udtrykte såvel Svend Haugaard som Nordqvist velvilje overfor dele af forslaget, herunder specielt punkt 8, i hvilken forbindelse henvistes til den i Sverige indførte ordning vedrørende fritagelse for værnepligt af medlemmer af sekten Jehovas Vidner.
Forslaget henvistes til behandling i et udvalg, som afgav en beretning, hvori er optrykt en udtalelse om erfaringerne med den foran nævnte ordning i Sverige om Jehovas Vidner.