Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejderbeskyttelseslovgivningen (se side 504).

Forslaget gik ud på følgende

„1. Arbejdsretten skal bestå af et dommerkollegium på 100 dommere, 50 repræsenterende arbejdersiden og 50 arbejdsgiversiden.

2. Ved en sags behandling i arbejdsretten skal retten bestå af 3 dommere fra såvel arbejder- som arbejdsgiverside.

3. Arbejdsretten skal sættes nærmest muligt det sted, hvor konflikten har fundet sted.

4. Den (de) konfliktramte skal selv være part i sagen, men kan efter eget ønske lade sagen føre af forbundet eller anden befuldmægtiget.

5. Bodssystemet skal bortfalde.

6. Det skal pålægges arbejdsmarkedets parter ved overenskomstforhandlingerne at aftale retsgrundlaget."

Ved 1. behandling udtalte arbejdsministeren, at der er behov for en reform og at arbejdet hermed er igang. Han havde kritiske bemærkninger til de enkelte punkter i forslaget. Erik Andersen (Fr. borg amt) (S) tilsluttede sig arbejdsministerens bemærkninger. Simonsen (KF), Christophersen (V) og Dahlgaard (RV) tog afstand fra forslaget og ville ligesom de tidligere talere afvente resultatet af det igangværende udvalgsarbejde. Frandsen (SF) imødegik som ordfører for forslagsstillerne kritikken. Udenfor ordførernes kreds talte Maigaard (SF), som fandt, at der bør lovgives vedrørende arbejdsrettens retsgrundlag, der således ikke burde være et anliggende som er overgivet til arbejdsmarkedets parter.

Det udvalg hvortil forslaget blev henvist, nåede ikke at tilendebringe sit arbejde inden folketingsårets afslutning.