Statsrevisorernes betænkning blev henvist til udvalg på 17 medlemmer: Poul Dalsager [formand], Normann Andersen, Svend Erik Andersen, Harris Jensen, Marichen Nielsen, Buchart Petersen, Erik Worm, Per Dich, Ruth Olsen, Niels Ravn [næstformand], Burgdorf, Gerda Møller, Lennart Larson, Arne Christiansen, Karskov Jensen, Edele Kruchow, Overgaard Nielsen.
Udvalget afgav betænkning den 26. maj 1972 (B. sp. 2249).
1. behandling af det i betænkningen indeholdte forslag til folketingsbeslutning, hvorefter statsregnskabet godkendtes, fandt sted den 31. maj (F. 6709), 2. (sidste) behandling den 2. juni (F. 6911).
Fra udvalgets enstemmige betænkning, der omtalte en længere række forhold, synes der særlig at være grund til at citere følgende:
„2. Statens byggevirksomhed.
.....
Økonomi- og budgetministeren har under et samråd givet udtryk for, at omkostninger på op til 18 pct. ved offentlige byggearbejder er foruroligende og er taget op til overvejelse i regeringen. Teknikerhonorarernes beregning på grundlag af de endelige byggesummer bør ikke betragtes isoleret, men må ses i sammenhæng med de almindelige lønningspolitiske synspunkter. Den sammenhæng må være et væsentligt synspunkt i de forhandlinger, der for tiden føres af boligministeriet med organisationerne, og hvis resultater vil blive forelagt økonomi- og budgetministeren. Ministeren har endelig oplyst, at der efter beslutning i regeringens økonomiudvalg er nedsat en arbejdsgruppe, der skal afgive indstilling om en ændring af ordningen vedrørende de kgl. bygningsinspektører.
Udvalget finder at måtte beklage, at ansvaret for offentlige byggerier er så vanskeligt at placere. Udvalget henstiller, at dette ansvar i fremtiden klargøres forud for byggeriets planlægning.
3. Overenskomstområdet.
.....
På baggrund af den uoverskuelighed, der eksisterer inden for hele overenskomstområdet, oplyste ministeren, at der foregår overvejelser om i højere grad at centralisere indgåelse af lønoverenskomster m. v. i økonomi- og budgetministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, med henblik på at sikre, at ensartede lønvilkår aftales.
Udvalget kan ganske tilslutte sig dette synspunkt.
Under samrådet med ministeren for kulturelle anliggender har man drøftet visse punkter, som er berørt på side 273 ff. om revisions- departementets fortsatte undersøgelser inden for Danmarks radios regnskaber, hvoraf bl. a. fremgår, at der betales højere lønninger end inden for staten i almindelighed (s. 281 ff.), ligesom det fremgår, at produktiviteten pr. medarbejder har vist en faldende tendens (s. 282 ff.).
Ministeren for kulturelle anliggender har peget på, at der nu er tilvejebragt løbende kontakt mellem Danmarks radio og revisionsdepartementet. Ministeren har endvidere oplyst, at der er nedsat interne arbejdsudvalg vedrørende den ovennævnte lønforskel og vedrørende spørgsmålet om produktivitet, idet man i sidstnævnte udvalg bl. a. vil søge at nå frem til andre kriterier end sendetiden.
Udvalget har endvidere bemærket sig, at der i en vis udstrækning er tillagt personalet længere ferie og kortere ugentlig arbejdstid end gældende i staten i øvrigt (s. 282). Nærmere oplysninger vedrørende disse punkter er modtaget fra ministeren i bilag 3.
Udvalget har endvidere hæftet sig ved den udstrakte brug af højtlønnede free lance medarbejdere, jfr. det på s. 284 anførte.
På denne baggrund har udvalget med økonomi- og budgetministeren drøftet lønforholdene i Danmarks radio. Ministeren gav udtryk for det synspunkt, at Danmarks radio bør betragtes som en statsinstitution, og at alle aftaler om løn- og arbejdsvilkår, som indgås af Danmarks radio, bør godkendes af økonomi- og budgetministeren, lønnings- og pensionsdepartementet. Dette gælder også honorering af free lance medarbejdere og andre af Danmarks radio udbetalte honorarer.
Udvalget kan helt tilslutte sig dette synspunkt."
Der er endelig grund til at fremhæve udvalgets henstilling om, at Datacentralen snarest underkastes statslig revision.
Ved 1. behandling af forslaget til folketingsbeslutning tog hver enkelt ordfører og økonomi- og budgetministeren ordet, hvilket var en afvigelse fra den sædvanlige fremgangsmåde ved den årligt tilbagevendende behandling af tilsvarende forslag til folketingsbeslutning, hvor udvalgets formand alene tager ordet, såfremt der er anledning til at supplere det i betænkningen anførte. Debatten tjente til at understrege nødvendigheden af, at statsrevisorernes, og udvalgets bemærkninger efterleves i større udstrækning.
Ved 2. (sidste) behandling vedtoges forslaget til folketingsbeslutning enstemmigt med 161 stemmer.