Forslaget til den her omhandlede folketingsbeslutning indeholdtes i en af udvalget for forretningsordenen afgivet betænkning, der igen byggede på arbejdet i et særligt udvalg om folketingets arbejdsgang. Om dette udvalgs nedsættelse og opgaver udtales i betænkningen bl. a.:

,,Den 3. juni 1971 vedtog udvalget for forretningsordenen følgende forslag om nedsættelse af et særligt udvalg om folketingets arbejdsgang:

Udvalget for forretningsordenen nedsætter et udvalg bestående af præsidiets medlemmer samt endnu en repræsentant for hvert af de i præsidiet repræsenterede partier, med den opgave at udarbejde en indstilling til udvalget for forretningsordenen om sådanne ændringer i folketingets forretningsorden samt i tilrettelæggelsen og ledelsen af folketingets arbejde, som er nødvendige for at opnå en rationalisering og effektivisering af arbejdsgangen såvel i selve tinget som i de af dette nedsatte udvalg.

Der skal i indstillingen tages fornødent hensyn til betydningen af en tilstrækkelig hurtig orientering af offentligheden om det arbejde, der foregår i folketinget.

Udvalget skal bl. a. overveje, hvorledes en jævnere fordeling af folketingets arbejde kan opnås, herunder betimeligheden af en ordning med overvejende anvendelse af stående udvalg, ligesom det skal overvejes, om der skal opstilles fastere retningslinier for ledelsen og afslutningen af folketingsudvalgenes arbejde, eventuelt ved fastsættelse af frister. Der bør foretages en undersøgelse af et mindretals adgang til at kræve udvalgsbetænkning afgivet.

Som et særligt spørgsmål skal udvalget overveje betimeligheden af at indføre offentlige høringer i tilknytning til udvalgsarbejdet.

I øvrigt kan udvalget inddrage ethvert spørgsmål, der efter udvalgets opfattelse har betydning for opnåelsen af den ønskede effektivisering og rationalisering af folketingsarbejdet.

Udvalgets sammensætning blev: Præsidiets medlemmer: Skytte (formand), Kaj Andresen, Hanne Budtz, From og Morten Lange. Valgt af partierne: Helge Nielsen, Lang kilde, Enggaard, Samuelsen og Kurt Brauer.

Efter folketingsvalget den 21. september 1971 afløstes Kaj Andresen af Grete Hækkerup, Helge Nielsen af K. J. Mortensen og Langkilde af H. C. Toft.

Den foreliggende betænkning og indstilling, der bygger på det af udvalget om folketingets arbejdsgang udførte arbejde, omhandler kun visse af de spørgsmål, som udvalget har beskæftiget sig med, og hvis løsning skønnes mest påtrængende, herunder især etableringen af en hensigtsmæssig udvalgsorganisation og forbedringer af tilrettelæggelsen af folketingets arbejde. Udvalget om folketingets arbejdsgang forbliver derfor bestående og fortsætter arbejdet med en række resterende spørgsmål, deriblandt forslag tilsendt udvalget fra folketingsmedlemmerne Palle Simonsen, Hans Toft og Per Bendix, Grossist-Sammenslutningen af 1930 og Selskabet for Samfundsdebat."

Om de i folketingsbeslutningen indeholdte ændringer af forretningsordenen bemærkes:

1. Udvalgsbehandlingen:

Ved en ændret affattelse af forretningsordenens § 7 indføres en ny organisation af de stående udvalg, således at udvalgsarbejdet normalt foregår i et af følgende 22 stående udvalg:

1. Udvalget for forretningsordenen.

2. Udvalget til valgs prøvelse.

3. Arbejdsmarkedsudvalget.

4. Boligudvalget.

5. Erhvervsudvalget.

6. Finansudvalget.

7. Forsvarsudvalget.

8. Udvalget om fysisk planlægning.

9. Kirkeudvalget.

10. Kommunaludvalget.

11. Kulturudvalget.

12. Landbrugs- og fiskeriudvalget.

13. Markedsudvalget.

14. Miljøudvalget.

15. Udvalget om offentlige arbejder.

16. Det politisk-økonomiske udvalg.

17. Retsudvalget.

18. Skatte- og afgiftsudvalget.

19. Socialudvalget.

20. Udenrigsudvalget.

21. Undervisningsudvalget.

22. Udvalget angående videnskabelig forskning.

Ved hvert af disse udvalg anføres deres normale virksomhedsområde, uden at der dog herved gives nogen absolut bindende forskrift om henvisning af sager til udvalgene. Beslutningen om sagers henvisning til udvalgsbehandling træffes som hidtil af tinget efter forslag af folketingets formand, der forinden vil have orienteret sig om partiernes indstilling (normalt gennem det ugentlige sekretærmøde).

De hidtidige regler i § 7 om adgangen til at nedsætte særlige udvalg til behandling af enkelte sager bevares, men tænkes kun benyttet undtagelsesvis. Sager om indfødsret er ikke henført til noget af de stående udvalg. For så vidt intet andet udvalg, f. eks. kommunaludvalget, findes hensigtsmæssigt, er det tanken at henvise indfødsretssager til et særligt udvalg.

Den hidtil gældende aftale mellem partierne om, at en sag henvises til behandling i et særligt udvalg om sagen, hvis blot ét udvalgsberettiget parti ønsker det, bortfalder. I tilfælde af uenighed mellem partierne om, hvilket udvalg der skal behandle en sag, må afgørelse træffes ved afstemning i salen.

Udvalgenes medlemstal er 17 med 1-2 stedfortrædere for hvert parti i udvalget. Udvalget for forretningsordenen skal dog som nu bestå af præsidiet plus så mange medlemmer, at medlemstallet bliver 21, og her er ingen stedfortrædere. Der er ej heller stedfortrædere i udvalget til valgs prøvelse eller finansudvalget.

Det bestemmes, at stedfortrædere ikke blot som nu kan overvære forhandlingerne i udvalget, men at de kan deltage i dem. Stemmeret og ret til at udtale sig i betænkningen har de dog kun, når de er indtrådt i udvalget i stedet for et medlem.

Der er ikke foreslået stående udvalg angående færøske og grønlandske sager, men det er tanken, at disse henvises til vedkommende saglige udvalg, hvori de færøske og grønlandske medlemmer ikke kan forudsættes at være indvalgt. Det bestemmes derfor, at de færøske og grønlandske medlemmer får ret til uden stemmeret at deltage i udvalgsbehandling af forslag, der angår henholdsvis Færøerne og Grønland, hvis de ikke er indvalgt i de pågældende udvalg.

Ifølge forretningsordenens § 8, stk. 6, har en forslagsstiller, som ikke er indvalgt i udvalget, ret til at deltage i udvalgets forhandlinger om hans forslag. Denne ret har forslagsstilleren dog ikke, hvis et medlem af hans parti er indvalgt i udvalget. Nu slettes denne undtagelsesregel.

Med indførelse af de foreslåede stående udvalg skulle forskellige „uegentlige folketingsudvalg" (ved uegentlige folketingsudvalg forstås udvalg, der består udelukkende af folketingsmedlemmer valgt af tinget, men hvis eksistens ikke beror på en folketingsbeslutning, men på lov eller regeringsforanstaltning) eventuelt kunne afskaffes og deres beføjelser overgå til de stående folketingsudvalg. Af sådanne ved lov nedsatte udvalg findes for tiden valutaudvalget, sukkerudvalget, toldudvalget, Marshallgaveudvalget, udvalget angående det civile beredskab, udvalget i henhold til lov om internationalt udviklingssamarbejde og udvalget i henhold til lov om beholdere til øl og læskedrikke.

Eventuelle ændringer af bestemmelserne om disse udvalg må imidlertid ske ved kommende lovrevisioner på de respektive områder.

2. Forhandlingerne i folketingssalen:

Reglerne i forretningsordenen om spørgsmål ændres således, at taletiden for ministeren nedsættes fra 5 til 3 minutter ad gangen. Spørgeren kan udover evt. mundtlig begrundelse i højst 2 minutter få ordet indtil 2 gange a 2 minutter (hidtil kun én gang). Som noget nyt gives følgende bestemmelse: „Formanden kan derudover i det omfang, han skønner det rimeligt, give andre medlemmer end spørgeren ordet højst én gang a 2 minutter". I bemærkningerne understreges, at administrationen af denne regel helt er overladt til formanden, og at andre medlemmer end spørgeren ikke har nogen ret til at få ordet.

Taletiderne ved lovforslags 2. og 3. behandling nedsættes noget for at nærme dem til de faktiske taletider.

Oplæsning af formandsmeddelelser begrænses. Anmeldelse af spørgsmål bortfalder, og med hensyn til valg af udvalg m. v. og dagsordenen for næste møde får formanden ret til i stedet for oplæsning at henvise til opslag i eller ved folketingssalen eller til tidenden. Med hensyn til valg af udvalg medfører opgivelsen af forretningsordenens hidtidige krav om, at de valgtes navne skal oplæses, at valg fremtidig vil kunne ske også uden for mødeperioderne, idet oplæsning af gruppernes indstilling erstattes af opslag og optagelse i tidenden.

I udvalgsbetænkningen anføres, at man har drøftet, men må afvise forslag, som jævnlig fremsættes, om skriftlig førstebehandling og om udvalgsbehandling før 1. behandling af fremsatte lovforslag.

Forslaget om skriftlig førstebehandling af lovforslag er i tvivlsom overensstemmelse med grundloven, som adskillige steder forudsætter, at forhandlingerne er mundtlige (f. eks. § 38, § 40 og § 49). Skriftlighed ville desuden være en langt besværligere forhandlingsform end den mundtlige.

At lade lovforslag udvalgsbehandle før 1. behandling ville næppe være hensigtsmæssigt som almindelig regel, når der i overensstemmelse med grundloven skal foretages 3 behandlinger af lovforslagene. Til fordel for de nuværende regler kan anføres, at de dels betyder, at offentligheden, især interesserede organisationer, gøres opmærksom på forslagene og partiernes principielle stilling til dem, dels tvinger de medlemmer, der vælges som ordførere, til at sætte sig grundigt ind i sagen, før udvalgsarbejdet påbegyndes.

Hvis der i særlige tilfælde er behov for et udvalgsarbejde, før et lovforslag fremsættes, er der intet i vejen for, at en minister kan forelægge et lovudkast for vedkommende stående udvalg inden fremsættelsen, om det findes hensigtsmæssigt.

Det anføres, at udvalget har overvejet at foreslå indført adgang til at fremføre korte bemærkninger især i spørgetiden fra pladserne. Der stilles dog ikke i øjeblikket noget forslag, da tanken ikke har mødt ubetinget tilslutning i udvalget og skønnes at kræve nærmere undersøgelse.

Derimod anføres, at et stort flertal i udvalget er stemt for indførelse af elektrisk afstemningsapparatur. Installationen forudsætter nærmere tekniske og økonomiske undersøgelser og vil antagelig kræve 1-2 års arbejde. Når anlægget er etableret, må der foretages enkelte ændringer i forretningsordenens bestemmelser om afstemninger og om tingsekretærernes medvirken herved.

3. Tilrettelæggelsen af folketingsarbejdet:

Der foretages ingen ændringer i forretningsordenen vedrørende tilrettelæggelsen af arbejdet, men i betænkningen udtales bl. a.:

„Arbejdspresset i folketinget varierer stærkt i folketingsårets løb. Det er mindre i tiden oktober-december end i tiden januar-juni og er som regel meget stærkt i de sidste 2-3 måneder før grundlovsdag.

Der har i tidens løb været gjort forsøg på at opnå en mere jævn fordeling af arbejdet.

Siden 1962 (jfr. årbog 1961-62, side 37) har der mellem folketinget og statsministeren bestået en aftale om, at lovforslag eller forslag til folketingsbeslutning fra regeringen, som påregnes gennemført inden udgangen af det løbende folketingsår, skal fremsættes senest 15. marts, medmindre regeringen finder det påkrævet at fravige denne frist og ved fremsættelsen gør rede for årsagerne hertil. Det er samtidig forudsat, at private forslagsstillere ville følge tilsvarende retningslinjer.

Aftalen har utvivlsomt haft en gavnlig indflydelse med hensyn til at fremme tidspunktet for fremsættelser, om end den har bevirket en ophobning af fremsættelser i tiden lige op til 15. marts. Når arbejdspresset stadig er meget stærkt i de sidste par måneder før grundlovsdag, skyldes det, at behandlingen i ud valgene for en meget stor del af forslagenes vedkommende først afsluttes i. de sidste uger før grundlovsdag.

For at få de regeringsforslag, som påregnes vedtaget i folketingsåret, fordelt på en hensigtsmæssig måde over tiden indtil den aftalte sidste frist for fremsættelser foreslås det, at der straks ved folketingsårets begyndelse skabes kontakt mellem folketingets formand (præsidiet) og statsministeren for at planlægge arbejdet. En tidsplan for fremsættelsen af større og vigtigere lovforslag bør herunder søges udarbejdet i den udstrækning, hvori det er muligt, og det bør tilstræbes, at der allerede i den første del af folketingsåret fremsættes lovforslag inden for de forskellige områder, så alle de vigtigere udvalg hurtigt får arbejdsstof. Det vil også som foran nævnt være hensigtsmæssigt, at de stående udvalg ved folketingsårets begyndelse ved samråd med vedkommende minister søger at planlægge udvalgsarbejdet bedst muligt.

Udvalget har fundet det ønskeligt, at den hidtidige frist" for fremsættelser rykkes frem, og på et møde mellem statsministeren og repræsentanter for partierne er man enedes om, at forslag, som påregnes gennemført inden udgangen af det løbende folketingsår, skal fremsættes senest 1. februar, idet det dog forudsættes, at fristen kan fraviges i noget videre omfang end hidtil, når der er en rimelig begrundelse derfor. Det forudsættes, at private forslagsstillere følger tilsvarende regler. Lovforslag, der går ud på forlængelse af udløbende love, bør fremsættes tidligere, helst før 1. december. Forslagene bør i øvrigt fremsættes i en jævnt glidende strøm, og ophobning af fremsættelser i tiden op til den aftalte sidste frist bør undgås.

4. Administrative ændringer m. v.:

I betænkningen nævnes herom forskellige områder, på hvilke ændringer fortsat overvejes:

Indførelse af et kaldesystem for folketingets medlemmer, indretning af en kommunikationscentral med opslagstavler, boxe til omdelinger m. v., ændring af reglerne om støtte til sekretærhjælp til det enkelte medlem, provinsmedlemmernes boligforhold i København og faciliteter i folketingets restaurant.

5. Ikrafttræden:

Ændringerne trådte i kraft fra begyndelsen af folketingsåret 1972-73.

Udvalgets betænkning var enstemmig, idet dog et mindretal (Kurt Brauer) bl. a. udtalte:

„Overgang til behandling af forslagene i stående udvalg synes ved en første betragtning at repræsentere en betydelig mulighed for effektivisering af tingets arbejdsgang, men en yderligere fastlåsning af medlemmerne i grupper af „eksperter" kan meget nemt blive en ubehagelig følge. Medlemmerne bør sikres mulighed for konstant at følge hele den lovgivende forsamlings arbejde. Dette vil nemmest kunne ske ved, at det enkelte medlem, uafhængigt af partistøtten, sikres hjælp til de mange rutineopgaver der i dag tager så urimelig megen kostbar arbejdstid. Med dette forslag sigtes der ikke på en ordning, hvorefter alle medlemmer skal have sekretærhjælp, men derimod på, at flere medlemmer i forening burde sikres ret til at udløse en lønudbetaling fra folketinget til en sekretær."

Ved 1. behandling anbefalede Skytte (RV) de stillede forslag, idet han udtalte, at man måtte betragte det kommende år, hvis det var tilstrækkeligt, som et prøveår, hvorefter man kunne se, om der var behov for ændringer i bestemmelserne. Han mente også, at det nok var en idé, om man i samlingen 1972-73 tog alle spørgsmål om folketingets arbejdsgang op til debat i tinget.

Ved 2. (sidste) behandling vedtoges forslaget enstemmigt med 177 stemmer.