Ordføreren for forespørgerne (Svend Haugaard) (RV) påpegede, at der var flere årsager til, at så mange landsbyer var i vanskeligheder. Nogle af disse årsager kunne man næppe gøre noget ved, men en del ville man være i stand til at ændre.

Han fremhævede ønsket om en mere smidig administration fra sundhedsmyndighedernes side og en bedre udnyttelse af landsbyskolen. Han kritiserede stærkt den hidtidige administration af egnsudviklingsloven og af by- og landzoneloven og efterlyste ændringer heri.

Boligministeren fandt de af Svend Haugaard givne motiveringer og eksempler stærkt overdrevne. I øvrigt understregede han, at spørgsmålet rummede et stort og meget vigtigt problem, og gav en grundig redegørelse for problemstillingen. Herom henvises til forhandlingerne. Herefter udtalte ministeren bl. a.:

„... Jeg mener med denne redegørelse at have påvist, at by- og landzoneloven er blevet administreret i overensstemmelse med sine forudsætninger. Der er med hensyn til landsbyernes vækst tale om en strukturændring i samfundet, ikke et udslag af en lovs administration.

Skal man anlægge andre synspunkter på fordelingen af befolknings- og erhvervsudviklingen, må det ske på grundlag af en udbygning af lands- og regionplanlægning og en konsekvent gennemførelse af en sådan planlægning. Kun en udviklet planlægning af denne landsomfattende karakter vil kunne give et grundlag for en ændret politik med hensyn til landzonernes bebyggelse og fastlæggelse af det bymønster, vi nu arbejder med...."

I den efterfølgende debat deltog — foruden ordføreren for forespørgerne og boligministeren — Orla Møller (S), Burgdorf (KF), Holger Hansen (V) og Henning Philipsen (SF).