Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Lene Bro (fra 15/5 Karen Dahlerup Andersen), Albertsen [formand], Normann Andersen, Falk Hansen, Marichen Nielsen, Bent Sørensen, Birte Weiss, Poul Dam, Per Dich, Lembourn, Flemming Jensen, Clara Munck, Merete Bjørn Hanssen, Kaj V. Andersen, Mette Madsen, Else-Merete Ross og K. Helveg Petersen.

I folketingsåret 1970-71 fremsattes forslag til lov om film og biografer og forslag til lov om Statens filmcentral, jfr. omtalen i folketingsårbog 1970-71 under ikke vedtagne forslag side 333 ff. Nærværende lov svarer for en dels vedkommende til nævnte forslag, men indeholder dog samtidig på en række punkter væsentlige ændringer.

Loven afskaffer biografbevillingssystemet. I stedet er indført en ordning, hvorefter der til offentlig forevisning af film skal indhentes en tilladelse, som den, der ønsker at foranstalte filmforevisning, har krav på at få, såfremt visse objektivt konstaterbare betingelser er opfyldt.

Som følge af bevillingssystemets ophævelse er der sket bortfald af bevillingsafgiften, der hidtil har været svaret af biografer med et årligt overskud på 40.000 kr. og derover efter en progressiv skala. Samtidig indeholder loven en bestemmelse om, at billetafgiften, der hidtil har udgjort 15 pct. af entreindtægten, aftrappes, således at den for perioden 1. juli 1972- 31. marts 1973 udgør 10 pct., i finansåret 1973-74 7 pct. og i finansåret 1974-75 4 pct. Pr. 1. april 1975 bortfalder afgiften helt.

Lovens kapitel 4 indeholder bestemmelser om Det danske Filminstituts opgaver og styrende organer. Under hensyn til at den hidtidige filmfonds finansiering og virkeområde ændres, er betegnelsen ændret til Det danske Filminstitut. Det bestemmes, at produktionen af kortfilm (bortset fra de forsøg inden for filmkunsten og filmteknikken, der finder sted på den i § 11, stk. 2, nr. 2, omhandlede workshop), ikke mere skal henhøre under filmfonden (filminstituttet), men overføres til Statens filmcentral. Kortfilmrådet nedlægges herefter, idet en bestyrelse for Statens filmcentral træder i dettes sted. Det er samtidig fastslået, at filminstituttet fremover skal have mulighed for i særlige tilfælde at stå som producent eller medproducent af danske film.

Reglen om kvalitetsbidrag til danske film er afløst af en bestemmelse om hel eller delvis tabsudligning for danske og co- producerede film af kunstnerisk kvalitet, og den hidtidige præmieringsordning for filmudlejere, der har ydet en værdifuld indsats, er afløst af en regel, hvorefter instituttet dels kan støtte import og forevisning af kunstnerisk værdifulde film og børnefilm, dels selv i et vist omfang kan importere kvalitetsfilm og forevise disse.

Det danske Filminstituts hovedformål er — som hidtil filmfondens — at fremme produktion, import og forevisning af film af kunstnerisk kvalitet, herunder også gode folkelige film.

Instituttets ledelse skal efter loven varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer (§ 12). Derudover skal der ansættes mindst 2 filmkonsulenter (§ 13) og nedsættes en filmjury på 3 medlemmer (§ 14).

Desuden nedsættes et filmfagligt repræsentantskab på indtil 30 medlemmer, som skal følge instituttets virksomhed og vælge et antal medlemmer til bestyrelsen.

Al produktion og indkøb af kortfilm, såvel til undervisnings- og oplysningsformål som kortfilm med et rent kunstnerisk sigte, samles under Statens filmcentral. Filmcentralen skal efter loven fremtidig ledes af en bestyrelse på 10 medlemmer. Udgifterne ved driften af filmcentralen og udgifterne til den kortfilmproduktion, der hidtil har været varetaget af kortfilmrådet fra finansåret 1973-74 at regne, udskilles af filminstituttet og afholdes af almindelige finanslovbevillinger.

Reglerne om Det danske Filmmuseum er delvis ændret, og også denne institution er overført til finansiering af almindelige finanslovbevillinger.

Endvidere indeholder loven ændrede regler om godkendelse af film som danske eller delvis sidestillede med danske film.

Endelig indeholder loven en række overgangsregler til beskyttelse af de nuværende bevillingshavere og disses enker, samt på baggrund af billetafgiftens aftrapning og bortfald pr. 1. april 1975 en bestemmelse om, at de med filminstituttets virksomhed forbundne udgifter fra det tidspunkt, hvor filminstituttets likvide formue er opbrugt, afholdes af statskassen.

Loven trådte i kraft den 1. juli 1972. Bestemmelserne om Det danske Filminstitut og Statens filmcentral trådte dog først i kraft den 1. oktober 1972.

Om lovens indhold skal herudover nævnes følgende bestemmelser eller ændringer, som blev indføjet under forslagets behandling i folketinget.

Til opregningen af de formål, som filminstituttets midler kan anvendes til, blev yderligere tilvejebragt hjemmel for filminstituttet til at drive filmateliervirksomhed.

På foranledning af folketingsudvalget blev indføjet bestemmelser, der indebærer, at de to på kontraktbasis besatte stillinger som leder af Det danske Filminstituts sekretariat og som direktør for Statens filmcentral bliver omdannet til stillinger på åremål. Om stillingen som direktør for filmmuseet, der er besat med en akademiker på sædvanlige overenskomstvilkår, hedder det i folketingsudvalgets betænkning, at den først vil kunne inddrages under ordningen efter at spørgsmålet om tidsbegrænset ansættelse af overenskomstlønnet akademisk personale måtte være generelt forhandlet mellem økonomi- og budgetministeriet og vedkommende faglige organisation.

I lovforslaget var repræsentantskabet foreslået besat med 18 medlemmer, men under behandlingen i folketinget blev bestemmelsen ændret således at antallet nu efter loven udgør „indtil 30 medlemmer". Ved sammensætningen, der i detailler er fastlagt i lovens § 15, har man søgt at kombinere en bred repræsentation for film- og biografbranchen med kredse der beskæftiger sig med beslægtede områder af kulturlivet. Ministeren for kulturelle anliggender har adgang til selv at udpege indtil 10 medlemmer, og disse medlemmer forudsættes valgt blandt personer, der uden at være organisationsrepræsentanter er i besiddelse af almen kulturel interesse og erfaring.

Endvidere skal det nævnes, at antallet af medlemmer i filmcentralens bestyrelse blev udvidet fra de oprindeligt foreslåede 9 medlemmer til 10 medlemmer, idet man imødekom et af Kommunernes Landsforening fremsat ønske om at få adgang til at indstille et medlem, der forudsættes at være aktivt engageret i det kulturelle arbejde inden for kommunerne.

Endelig skal det nævnes, at der blev indsat en revisionsbestemmelse, således at loven skal optages til revision senest i folketingsåret 1976-77.

Fra den af folketingsudvalget afgivne betænkning skal følgende anføres:

„I et samråd med ministeren har udvalget rejst spørgsmålet, om lovforslagets § 11, stk. 2, nr. 7, kunne ændres således, at Det danske Filminstitut ikke skal have mulighed for selv at importere de omhandlede kunstnerisk værdifulde film og film, der skønnes særligt egnede for børn, men alene yde støtte hertil.

Ministeren har over for udvalget understreget, at det er meningen, at der i medfør af denne bestemmelse primært skal ydes støtte til filmudlejere til import af værdifulde film, herunder børnefilm, og støtte til biograferne til forevisning af kvalitetsfilm.

Den adgang, der åbnes for filminstituttet til selv at importere kunstnerisk værdifulde film og forevise sådanne film, er — som det også er udtrykt i bemærkningerne til lovforslaget — kun tænkt anvendt i situationer, hvor en film, der må betragtes som kunstnerisk værdifuld, ikke ad anden vej bliver importeret her til landet. Ministeren tilføjede, at han agter i forretningsordenen for Det danske Filminstitut at præcisere, at instituttet kun bør importere kvalitetsfilm og særligt egnede børnefilm, når det f. eks. ved forespørgsel til Foreningen af danske Filmudlejere eller på anden hensigtsmæssig måde er konstateret, at den (de) pågældende film ikke agtes importeret ved et udlejerselskabs foranstaltning — ej heller såfremt der af filminstituttet ydes en vis støtte til importen.

Udvalget har med ministeren drøftet, hvorvidt det kan anses for rimeligt, at de studerende på filmskolen har adgang til at opnå lån på gunstigere betingelser end de for lån fra statens uddannelsesstøtte gældende, idet det er oplyst for udvalget, at filmskolens elever kan opnå rentefrie lån af filmfonden i stedet for rentebærende lån fra statens uddannelsesstøtte.

Under hensyn til at filmskolens undervisning vil blive omlagt fra efteråret 1972, således at en række korte kurser træder i stedet for den nuværende 2-årige uddannelse, vil støttebehovet imidlertid blive ændret væsentligt, hvorfor spørgsmålet om en ligelig behandling af filmskolens elever og andre uddannelsessøgende ikke påregnes at blive aktuelt.

Udvalget henstiller til kulturministeren, at den principielle problemstilling omkring dette spørgsmål drøftes med undervisningsministeren.

Udvalget har i øvrigt i denne forbindelse peget på det ønskelige i et nærmere samarbejde mellem universitetets filmstuderende og filmskolen, således at de universitetsstuderende på dette område i højere grad end hidtil kan få lejlighed til at drage nytte af filmskolens faciliteter og evt. supplere deres studier med deltagelse i filmskolens kurser.

Foranlediget af bl. a. henvendelsen fra Det danske børnefilmnævn har udvalget fundet anledning til at understrege vigtigheden af, at der gøres en særlig indsats for at fremme produktion, import og forevisning af gode børnefilm. Ministeren har erklæret sig enig med udvalget heri og har oplyst, at han agter at anmode filminstituttets bestyrelse om at nedsætte et permanent arbejdsudvalg vedrørende børnefilm.

Udvalget har tillagt det stor betydning, at støtte af filminstituttets midler ikke alene ydes til seriøse film og film, der er udtryk for forsøg på kunstnerisk nyskabelse, men også til gode folkelige film.

Kunstnerisk værdifulde film vil uden tvivl kunne skabes inden for alle kunstartens genrer. Også film, der kan henføres under betegnelsen „folkelige" selv i relativ vid fortolkning af dette begreb, kan være af kunstnerisk kvalitet, og ministeren nævnte nogle eksempler på, at der af filmfonden er ydet kvalitetspræmie til sådanne folkelige film.

Ministeren har i øvrigt over for udvalget givet tilsagn om, at han nøje vil følge udviklingen på film- og biograf området i de nærmeste år med henblik på at fastslå, om der kan konstateres utilsigtede virkninger af den nye lov — specielt for produktionen af de folkelige film og for biografernes økonomi. Hvis dette mod ministerens forventning skulle vise sig at være tilfældet, vil ministeren efter aftale med udvalget overveje en revision af loven på et tidligere tidspunkt end fastsat i bestemmelsen i den foreslåede § 32.

Udvalget har med ministeren drøftet det indbyrdes kompetenceforhold mellem filmkonsulenterne og filminstituttets bestyrelse og har i denne forbindelse peget på det ønskelige i, at der hersker den størst mulige åbenhed omkring beslutningsprocesserne i filminstituttet. Ministeren har udtalt, at der i instituttets forretningsorden vil blive fastsat regler herom, idet ministeren samtidig har givet udtryk for, at han med udvalget er enig i, at der må være en udstrakt åbenhed om instituttets arbejde og beslutninger.

Det filmpædagogiske arbejdes betydning har været fremhævet under udvalgets forhandlinger, såvel den undervisning i filmkundskab, der med midlertidig støtte af filmfonden er igangsat på Københavns universitet og Odense universitet, som fagets placering i skoler, på seminarier og andre læreanstalter. Statens filmcentrals virksomhed bør intensiveres, og arbejdet på filmskolen og på filmmuseet, der udover det filmfaglige og kulturhistoriske formål har et videregående filmpædagogisk sigte, bør styrkes."

Efter de i udvalget stedfundne forhandlinger stillede ministeren en række ændringsforslag, hvoraf de væsentligste er omtalt foran under gennemgangen af lovens indhold. Et mindretal (det konservative folkepartis og venstres medlemmer af udvalget) kunne ikke tiltræde det ændringsforslag, hvorved der blev tilvejebragt hjemmel for filminstituttet til at drive filmateliervirksomhed. De øvrige ændringsforslag blev alle tiltrådt af hele udvalget.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 164 stemmer.