Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet, se side 408.

Lovforslaget må ses i sammenhæng med de af forslagsstillerne samtidig fremsatte forslag til lov om kommunal og amtskommunal udligning i hovedstadsområdet og forslag til lov om revision af den kommunale inddeling i Københavns amtsrådskreds.

Ved lovforslaget, der med visse formelle og redaktionelle ændringer er identisk med hovedstadsreformudvalgets forslag i betænkning af 1971, foreslås oprettet et hovedstadsråd på 37 medlemmer sammensat af repræsentanter for de 3 hovedstadsamter (Frederiksborg, Københavns og Roskilde amter) samt for Københavns og Frederiksberg kommuner. Hovedstadsrådets virksomhed bliver at løse opgaver i forbindelse med regionsplanlægning, kommunal planlægning, det overordnede vejnet og den kollektive trafik, hovedkloakering og rensningsanlæg, vandindvinding og vanddistribution, sygehusvæsenet samt finansiering af fællesopgaver inden for hovedstadsområdet.

I forbindelse med lovforslagenes fremsættelse udtalte ordføreren for forslagsstillerne bl. a. følgende:

„Forslagsstillerne mener ikke på nuværende tidspunkt, at der kan tages endelig stilling til den fremtidige, varige ordning.

Det er indlysende, at en storamtsløsning for en umiddelbar betragtning kan have visse fordele. Det fremhæves således, at den amtskommunale skat bliver ens i området, og de administrative kompetenceforhold vil være enklere at tilrettelægge. Imod en storamtsløsning fremhæves, at storamtet vil komme til at omfatte ca. 1,7 mill. mennesker, 35 pct. af landets befolkning. Et storamtsråd vil derfor miste præg af at være et lokalpolitisk organ. Dertil kommer, at et storamt vil rejse praktiske administrative problemer.

Når forslagsstillerne mener, at det ikke i dag er muligt at foretage et endeligt valg af den fremtidige hovedstadsordnings endelige udformning, hænger det sammen med, at de praktiske og principielle problemer ved en storamtsløsning ikke foreligger tilstrækkeligt belyst. Indførelse af ét storamt må for at undgå helt uoverskuelige overgangsproblemer i givet fald planlægges meget nøje og i god tid.

Da ønsket om en storamtsløsning og om en hurtig iværksættelse af en hovedstadsordning således på nuværende tidspunkt er i modstrid med hinanden, ønsker forslagsstillerne, at det straks besluttes at etablere det af Zeuthen-udvalget foreslåede hovedstadsråd fra 1. april 1972, således at det snarest kan påbegynde sin virksomhed. Samtidig ønsker forslagsstillerne, at arbejdet med at klarlægge problemerne omkring en storamtsløsning fortsættes med henblik på, at et storamt kan etableres på et senere tidspunkt, hvis det videre arbejde med spørgsmålet viser det ønskeligt.

Forslagsstillerne ser gerne et hurtigt arbejde med denne sag. Det kan vel ikke afvises, at en afklaring kan ske i tide før næste kommunevalg i 1974, men forslagsstillerne anser det for nødvendigt at regne med den mulighed, at overvejelserne først kan tilendebringes på et senere tidspunkt, således at en varig løsning tidligst kan træde i kraft ved kommunalvalget i 1978.

Ved at etablere det foreslåede hovedstadsråd straks opnås betydelige fordele, selv om en sådan løsning på enkelte punkter må bære præg af dens eventuelle midlertidige karakter. Det skal således fremhæves, at arbejdet med hovedstadsrådets fællesproblemer kan komme i gang straks og på en måde, der ikke medfører afgørende bindinger med hensyn til det administrative apparat. Problemerne omkring et hovedstadsråd foreligger grundigt belyst igennem Zeuthen-udvalgets arbejde. Hovedstadsrådet vil på fuldt forsvarlig måde kunne etableres med kort varsel og vil hurtigt efter etableringen kunne påbegynde sit arbejde.

Forslagsstillerne ønsker at pege på, at det stort set ikke er blevet bestridt, at et fællesorgan for hovedstadsområdet må have kompetence til overordnet planlægning på netop de sagsområder, som forslaget henfører til hovedstadsrådet.

Opmærksomheden henledes på, at den i forslaget indeholdte hovedstadsfond til finansiering af de fælles opgaver tidligst kan træde i kraft i året 1973-74 og kun under forudsætning af, at hovedstadsrådet allerede i sommeren 1972 får mulighed for at starte sit arbejde med budgetlægningen. En udsættelse af en hovedstadsreform vil yderligere udskyde det tidspunkt, fra hvilket en økonomisk udligningsordning kan træde i kraft, hvilket i betragtning af udviklingskommunernes store problemer må anses for at være yderst uheldigt.

Den endelige hovedstadsordning må efter forslagsstillernes opfattelse bygge på direkte valg til hovedstadsområdets fællesorgan., men man har fundet det forsvarligt som første skridt at etablere det foreslåede hovedstadsråd på indirekte valg."

Under 1. behandling blev forslaget behandlet sammen med de af regeringen fremsatte forslag til en hovedstadsreform, se side 408, under omtalen af forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes til behandling, afgav ikke betænkning over nærværende forslag.