Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Normann Andersen, Alsing Andersen, Knud Damgaard, Horn [formand], Søren B. Jørgensen, Hans Lund [næstformand], Poul Nielson, Ruth Olsen, Arne Larsen, Burgdorf, Juul-Madsen Gerda, Møller, Lennart Larson, Guldberg, Holmberg, Gerda Tosti Nielsen og Skovmand.

Ved loven gennemføres med virkning fra 1. juli 1972 forhøjelse af taksterne for en række forsendelsesarter.

1. Taksten for breve af vægt indtil 100 gram, for tryksager indtil 20 gram samt for postkort forhøjes med 10 øre.

2. Taksten for frankerede pakker forhøjes. Forhøjelserne indebærer i forhold til kunderne en forhøjelse på 40 øre (inkl. merværdiafgift) for pakker af vægt indtil 5 kg. For tungere pakker er der tale om større forhøjelser.

3. Gebyr for rekommanderede brevforsendelser og værdibreve forhøjes.

4. Portoen for postanvisninger forhøjes med 50 øre.

Herudover bemyndiges ministeren for offentlige arbejder til at fastsætte regler for portorabat for adresserede brevforsendelser, der af samme afsender indleveres i et større antal eksemplarer.

I bemærkningerne til lovforslaget anførtes, at forslaget om takstforhøjelserne må ses på baggrund af et faldende overskud for post- og telegrafvæsenet og et stigende underskud for postsektoren. Post- og telegrafvæsenets overskud i regnskabsåret 1971-72 skønnedes at ville være knap 80 mill. kr., svarende til at telesektoren gav et overskud på ca. 180 mill. kr. og postsektoren et underskud på ca. 100 mill. kr.

Ud over de foreslåede forhøjelser var det hensigten administrativt at forhøje visse takster, således at den samlede takstforhøjelse for postsektoren ville betyde merindtægter på i alt ca. 94 mill. kr.

I fremsættelsen gjorde ministeren opmærksom på, at lovforslaget ikke indeholdt forhøjelse af de gældende takster for postvæsenets bladbesørgelse, uanset at underskuddet på bladhesørgelsen påregnes at udgøre omkring 91 mill. kr. på årsbasis efter delomkostningsprincippet.

Ved 1. behandling fik forslaget en stort set velvillig modtagelse.

■Lennart Larson (V) og Ruth Olsen (SF) rejste spørgsmålet, om det var rimeligt — bl. a. af hensyn til postvæsenets andre kunder — at postsektoren skulle bære et underskud på de nævnte 91 mill. kr. på bladbesørgelsen.

Dette spørgsmål blev behandlet i udvalgets betænkning, hvori det hedder:

„En væsentlig del af udvalgets drøftelser har drejet sig om, hvorvidt postvæsenet under den ene eller anden form bør have dækning for omkostningerne ved bladbesørgelsen i overensstemmelse med princippet om, at de enkelte sektorer inden for postvæsenet så vidt muligt bør være selvbærende.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at besørgelsen af dagblade, ugeblade og tidsskrifter i sin helhed giver postvæsenet et underskud på omkring 91 mill. kr. på årsbasis efter delomkostningsprincippet. Der er ikke i forslaget medtaget forhøjelse af disse takster, men ministeren har i sin forelæggelsestale gjort opmærksom på dette underskud, der fordeler sig med ca. 34 mill. kr. på besørgelsen af dagblade, godt 54 mill. kr. på besørgelsen af ugeblade og tidsskrifter og ca. 3 mill. kr. på besørgelsen af udgiverkorsbånd. Ved portofastsættelsen for bladbesørgelsen ydes der således et væsentligt indirekte tilskud til den samlede presse.

Et flertal (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget samt Lennart Larson og Guldberg) henstiller til statsministeren og ministeren for offentlige arbejder at undersøge, hvorvidt denne ordning bør opretholdes.

Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget og Holmberg) finder flertallets henstilling til statsministeren og ministeren for offentlige arbejder uklar, og da dette mindretal ikke kan give tilsagn om at medvirke til en eventuel statslig støtteordning, kan mindretallet ikke deltage i flertallets henstilling."

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) pegede i betænkningen på den mulighed for indtægter til postvæsenet, der ligger i oprettelsen af en girobank, og henstillede til ministeren, at en sådan postgirobank blev oprettet.

Ved 2. behandling gav lovforslaget påny anledning til en debat om taksterne for bladbesørgelsen, hvori udenfor ordførernes række deltog Merete Bjørn Hanssen (V).

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 130 stemmer.