Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet, se side 408.

Den 30. april 1971 afgav det af indenrigsministeren den 5. maj 1970 nedsatte hovedstadsreformudvalg sin betænkning om en hovedstadsordning. Udvalgets flertal anbefalede indførelsen af en treleddet ordning (kommunalbestyrelser, amtsråd, hovedstadsråd), medens et mindretal anbefalede en toleddet ordning (kommunalbestyrelser, storamtsråd).

I betænkningen er indeholdt en skitse til lovbestemmelser om regionplanlægning for hovedstadsområdet og deraf følgende ændringer i lovgivningen om primærkommunal byplanlægning m. v. Skitsen bygger på udvalgsflertallets forslag om en treleddet hovedstadsordning, og nærværende lovforslag er i det væsentlige i overensstemmelse med denne skitse, men med de ændringer, der følger af en toleddet hovedstadsordning, som regeringen er gået ind for, jfr. det af indenrigsministeren samtidig fremsatte forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet, se side 408.

Indtil den foreslåede ikrafttræden den 1. april 1974 af loven opretholdes den gældende planlægningslovgivning uændret. Regionplanlægningen udføres fortsat af egnsplanrådet som et af de implicerede kommuner og amtskommuner i fællesskab etableret organ, men egnsplanrådets eventuelle vedtagelse af en regionplan vil ikke medføre, at planen får bindende virkning.

Fra den 1. april 1974 overgår regionplanlægningen til det fælles amtsråd, og en regionplan skal derefter tilvejebringes i overensstemmelse med lovens regler om planens indhold og tilblivelse (§§ 1-4). Det forudsættes, at egnsplanrådet udfører sit fortsatte regionplanarbejde indtil 1. april 1974 under hensyntagen til disse bestemmelser.

Fra den 1. april 1974 inddrages endvidere amtsrådet i den administrative behandling af forslag til byudviklingsplaner, fredningsplaner, dispositionsplaner, byplanvedtægter m. v. og skal høres, førend der træffes beslutning om beliggenheden eller udførelsen af større anlæg eller institutioner inden for hovedstadsområdet (§ 13). Endvidere overgår kompetencen til at godkende byudviklingsplaner i hovedstadsområdet fra byplannævnet til boligministeren (§ 19, stk. 4).

Allerede Ira 1. april 1974 får amtsrådet pligt til at bistå kommunerne ved deres byplanlægning (§ 15) og beføjelse til at påbyde kommunerne at undlade offentlig eller privat byggemodning af byzonearealer, når en byudvilding på de pågældende arealer er uønsket ud fra regionplanmæssige hensyn (§ 14).

Når en regionplan er godkendt af boligministeren helt eller delvis (§ 5), indtræder der en pligt for kommunalbestyrelserne til at foretage supplerende planlægning og udføre anlægsdispositioner i overensstemmelse med regionplanen (§ 7 og § 8, stk. 1). Endvidere overføres til amtsrådet boligministerens kompetence til at godkende dispositionsplaner (§ 8), medmindre boligministeren udskyder denne overførelse, jfr. § 19, stk. 3. Boligministeren bevarer kompetencen til at godkende bygningsvedtægter.

Byudviklingsudvalgene kan ophæves og dermed muligheden for at fastlægge byzoner ved byudviklingsplan (§ 12). Det vil følge af byudviklingsudvalgenes ophævelse, at dispensationer fra by- og landzonelovens landzonebestemmelser derefter gives af amtsrådet.

Når amtsrådet har godkendt en dispositionsplan for en kommune, overføres til amtsrådet boligministerens kompetence til at godkende partielle byplanvedtægter og til at påbyde udførelsen af sådan planlægning eller af anlæg, der er fastlagt eller forudsat i en byplanvedtægt (§§ 9-11).

I forbindelse med lovforslagets fremsættelse understregede boligministeren, at de mål, der tilstræbes ved forslaget, er samarbejde med regionplanforslagets udarbejdelse, offentlighed omkring planforslagets udformning, klar kompetencefordeling ved godkendelsesproceduren og ved planens påfølgende gennemførelse og denne gennemførelses effektuering over for borgerne gennem den enkelte kommunes beslutninger.

Videre sagde ministeren, at vægten må lægges på, at hovedstadsområdet er en bebyggelses- og erhvervsmæssig helhed, og at der i konsekvens heraf må planlægges for hele området under ét.

De enkelte og mange led, der i hovedstadsområdet indgår i helheden, må have en tilsikret adgang til på et tidligt stade i planlægningsprocessen at få mulighed for at redegøre for deres synspunkter og for at komme med eventuelle indvendinger mod forslaget, når dette foreligger efter en bearbejdning af de utallige enkeltheder til et planforslag udformet ud fra et helhedssynspunkt

Lovforslaget blev i folketinget behandlet sammen med regeringens øvrige forslag til en hovedstadsreform samt de af medlemmer af det konservative folkeparti og det radikale venstre fremsatte forslag, jfr. som tidligere nævnt side 408 under omtalen af forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet.

Det udvalg, hvortil lovforslaget blev henvist til behandling, afgav ikke betænkning over nærværende lovforslag.