Efter 1. behandling henvist til udvalget for undervisning og uddannelse.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven, der træder i kraft 1. august 1974, fastlægger rammerne om uddannelsen af husholdningslærere, således at de afstemmes efter nutidens krav. Loven er opbygget på samme måde som læreruddannelsesloven, jfr. folketingsårbog 1965-66 side 347 og lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger, jfr. folketingsårbog 1968-69 side 538.

Kapitel I fastsætter uddannelsens formål, og hvor den foregår

Optagelsesbetingelserne fastsættes ifølge § 4 af undervisningsministeren. I det oprindelige lovforslag var optagelsen betinget af, at ansøgeren havde bestået højere forberedelseseksamen, studentereksamen eller en erhvervsfaglig uddannelse efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse. Andre ansøgere kunne dog godkendes, såfremt de havde kundskaber, der er nødvendige til at følge undervisningen, forslagets § 4, stk. 1 og 2.. Udvalget fandt, at man i stedet burde betinge optagelsen af, at ansøgeren har kundskaber på et nærmere fastsat niveau i bestemte fag. Ministeren fandt på denne baggrund, at de krav, der måtte stilles, som hovedregel måtte være forkundskaber i matematik, naturlære (fysik og kemi) og biologi på højere forberedelseseksamens niveau med visse alternative muligheder som følge af, at de fleste af disse fag kan læses på to forskellige niveauer til højere forberedelseseksamen. Herudover må et vist kendskab til fremmedsprog være af betydning for læsning af faglitteratur på et eller flere fremmedsprog.

Lovens kapitel III fastlægger rammerne for uddannelsens indhold og længde.

Ifølge § 6 tilrettelægges uddannelsen således, at den kan gennemføres på 3 1/2 år, dog at elever, der har gennemgået en praktisk eller praktisk/teoretisk foruddannelse, f. eks. et ophold af mindst fem måneders varighed på en husholdningsskole, kan få studietiden nedbragt til 3 år ved fritagelse af studieelementer, der normalt kræver 1/2 års arbejdsindsats. Tilføjelsen fremgår af udvalgets betænkning. Oprindelig varede uddannelsen på husholdningsseminarier 3 år. Når den foresloges udvidet med 1/2 år, skyldtes dette afskaffelse af kravet om forpraktik og forudgående husholdningsskoleophold, idet en uforandret uddannelseslængde kunne indebære, at de krav til praktiske færdigheder og teoretisk viden ellers ikke ville kunne tilgodeses. I de tilfælde, hvor eleven skønnes allerede at have erhvervet de færdigheder, der begrunder forøgelsen af studietiden med det halve år, kan nedsættelse gives.

Herudover indeholder loven regler om seminarierne og om de skoler m. v., hvor oplæringen i praktisk undervisningsfærdighed finder sted (øvelsesskoler) og om visse efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Ifølge § 19 træder loven i kraft den 1. august 1974. Grunden hertil er, dels at der skal udarbejdes nye studieplaner og tilrettelægges undervisning i overensstemmelse med disse, dels at kommende optagelsessøgende i god tid i forvejen bør være bekendt med de ændrede optagelsesbetingelser.

Ved 1. behandling hilste alle ordførere det velkomment, at uddannelsen af husholdningslærere nu blev lovfæstet. Ved 2. behandling blev ændringsforslagene i udvalgets betænkning vedtaget uden afstemning, og ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 156 stemmer.