Efter 2, behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Ifølge lovens § 1 kan undervisningsministeren iværksætte forsøgsuddannelser med henblik på at skabe et uddannelsessystem, for unge, der efter det 9. skoleår ønsker at opnå en erhvervsfaglig grunduddannelse.
Forsøgsuddannelserne tilrettelægges iflg. §§ 2 og 3 trindelt og således, at den omfatter de enkelte hovederhvervsområder (handels- og kontorområdet, jern- og metalindustriområdet, bygge- og anlægsområdet, nærings- og nydelsesmiddelområdet, de grafiske fag og servicefagene samt eventuelt jordbrugsområdet).
Uddannelsen inden for disse hovederhvervsområder begynder med en 1-årig basisuddannelse, der har til formål at give eleverne en realistisk erhvervs- og uddannelsesvejledning, en grundlæggende undervisning inden for hovederhvervsområdet samt en almendannende og alment kompetencegivende undervisning i fortsættelse af undervisningen i folkeskolen. Basisuddannelsen foregår på skoler, eventuelt suppleret med virksomhedsophold.
Efter basisuddannelsen gennemgår eleverne en uddybende erhvervsfaglig uddannelse med hovedvægt på den praktiske oplæring. Denne del af uddannelsen vil normalt komme til at foregå dels på praktiksteder, dels på skoler, og varigheden afhænger af uddannelsesbehovet inden for de enkelte fagspecialer. I det omfang, det er muligt, opdeles denne del af uddannelsen i afrundede uddannelsesenheder, der hver afsluttes med opnåelse af en bestemt defineret faglig kompetence, således at uddannelsen kan forlades med en vis erhvervskompetence, senere kan genoptages og eventuelt uddannelsesskift lettes.
Til varetagelsen af planlægningen af forsøgsuddannelserne nedsættes ifølge § 4 et forsøgsråd på 15 medlemmer, bestående af en formand, 5 medlemmer udpeget af undervisningsministeriet, hvoraf 2 repræsenterer den pædagogiske sagkundskab inden for de herværende faglige uddannelsesområder, 1 medlem udpeget af arbejdsministeriet, samt 4 arbejdsgiverrepræsentanter og 4 arbejdstagerrepræsentanter.
For hvert hovederhvervsområde nedsættes ligeledes et forsøgs-udvalg (lovens § 5). Disse får, sammen med de faglige udvalg og brancheudvalg, ansvaret for de enkelte forsøgsuddannelsers faglige indhold samt planlægning og styring og fastsætter retningslinierne for uddannelsen på praktikstederne og drager omsorg for, at uddannelsen foregår i overensstemmelse hermed.
Iflg. § 11 afholdes driftsudgifterne ved undervisning på skole i forsøgsperioden af staten, ligesom staten stiller udstyr og inventar til rådighed.
Under skoleundervisningen ydes der de uddannelsessøgende en godtgørelse, der beregnes under hensyn til den løn, lærlinge inden for det pågældende hovederhvervsområde på tilsvarende uddannelsestrin opnår (lovens § 12).
Loven træder i kraft den 1. august 1972, og skal ifølge § 17, stk. 2, revideres i folketingsåret 1975-76.
Lovforslaget byggede på betænkningen af februar 1971 fra det udvalg, der blev nedsat i 1967 af undervisningsministeriet til at gennemgå de gældende bestemmelser om lærlingeuddannelserne og udarbejde udkast til ændringer i den nuværende uddannelsesstruktur for de faglige grunduddannelser inden for industri, håndværk og handels- og kontorområdet.
Dette udvalgs forslag baseredes dels på en kritik at de nuværende lærlingeuddannelser og opbygningen af det nuværende uddannelsessystem som helhed, dels på folketingsbeslutning af 30. maj 1969 om en reform af de grundlæggende skoleuddannelser.
Iflg. denne beslutning, jfr. folketingsårbog 1968-69 side 628, skal der i 1975 efter en 9-årig grundskole bl. a. være adgang til en faglig grunduddannelse.
Loven foreslår et sådant system, men da det ikke vil være praktisk muligt på en gang at overgå til dette, og da det må være hensigtsmæssigt at indhøste yderligere erfaringer med hensyn til, hvorledes det foreslåede system tilrettelægges i praksis, foreslås lovhjemmel for at iværksætte uddannelsesforsøg inden for de enkelte hovederhvervsområder.
Forsøgene agtes udbygget gradvis med deraf forventet fald i tilgangen til den nuværende lærlingeuddannelse. Udbygningen forventes færdigbragt i 1978-79, hvorefter tilgangen til den nuværende lærlingeuddannelse påregnes at ophøre.
Udvalgets betænkning understreger betydningen af de almene fags tredobbelte funktion som støtte for den uddannelsessøgendes personlige udvikling, hans faglige uddannelse og hans kompetence til eventuelle videregående studier. Især af hensyn til denne sidste funktion er det nødvendigt, at der fastsættes et ensartet timetal for almene fag fælles for alle de erhvervsfaglige forsøgsuddannelser.
Endvidere udvides forsøgsrådet med 2 medlemmer i forhold til .det oprindelige lovforslag, således at pædagoger fra handelsskolerne og de tekniske skoler kan blive repræsenteret.
Endelig indeholdt betænkningen et af et mindretal (KF, V og RV's medlemmer af udvalget) stillet ændringsforslag om at lade den i lovforslaget indeholdte særregel om uddannelsesgodtgørelse udgå og i stedet yde støtten over Statens Uddannelsesstøtte. Dette ændringsforslag blev forkastet ved 2. behandling med 81 stemmer mod '68, hvorefter lovforslaget blev enstemmigt vedtaget ved 3. behandling med 153 stemmer.