Luk

Luk
Luk

Luk

L 241 Lov om en særlig afgift ved overdragelse af fast ejendom.

Af: Finansminister Henry Grünbaum (S)
Samling: 1971-72
Status: Stadfæstet
Lov nr. 419 af 15-09-1972
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om udskrivningsprocenten for kalenderåret 1973 m. fl. lovforslag, se side 366.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Loven indfører en særlig afgift ved overdragelse af fast ejendom. Ifølge § 1 skal denne svares af dokumenter om overdragelse af fast ejendom her i landet ud over det i stempellovens § 34 fastsatte stempel på 8 pet. Afgiften andrager 2½ pct. af samme beløb, hvoraf stemplet beregnes.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder 1. oktober 1972 eller senere.

Det oprindelige lovforslag foreslog en afgift på 1 pct., der havde virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtrådte 4. september 1972 eller senere. Under udvalgsbehandlingen blev afgiften forhøjet, således at provenuet herved (fra oprindelig 200 mill. kr. til 500 mill. kr.) kunne benyttes til en nedsættelse af de punktafgiftsforhøjelser, der var foreslået samtidig hermed, nemlig:
tobaksafgifterne, jfr. side 86.
benzinafgiften, jfr. side 87 og
vægtafgiften, jfr. side 88,
således at totalprovenuet ved de foreslåede afgiftsforhøjelser stadig var de oprindelige 1 milliard kr.

Af finansministerens fremsættelsestale og af lovforslagets bemærkninger fremgår, at lovforslaget må ses som et led i regeringens planer om en omlægning af beskatningen.

Ved forhandlingerne i folketingssalen fandt samtlige oppositionspartier (det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre), at afgiften var direkte skadelig for ejendomsomsætningen og måtte betragtes som et ineffektivt middel til at begrænse forbruget.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 88 stemmer for (S, SF) og 86 imod (KF, V, RV).
Partiernes ordførere
Orla Møller (S), Poul Schlüter (KF), Knud Enggaard (V), Lauge Dahlgaard (RV) og Sigurd Ømann (SF)