Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Lene Bro [næstformand] (fra 15/5 Karen Dahlerup Andersen), Helle Degn (fra 22/3 Koch), Thomas Have [formand], Hjortnæs Falk Hansen, Otto Mørch, Tastesen, Poul Dam, Frandsen, Thestrup, Clara Munck, Hans Toft, Per Federspiel, Nathalie Lind, Mette Madsen, Svend Haugaard, Nordqvist.

Loven tilsigter gennem en række ændringer i de i titlen nævnte love at skabe en udvidet beskyttelse af privatlivets fred m. v. De væsentligste ændringer vil blive omtalt i det følgende.

1. Borgerlig straffelov.

Der indsættes i straffelovens § 263 en bestemmelse, der forbyder en person ved hjælp af et apparat hemmeligt at aflytte eller optage udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.

Det er herved tilsigtet at beskytte den enkelte borger mod alle former for aflytning, der ligger uden for, hvad han regner med muligheden af at blive udsat for.

Der er endvidere (i § 264 a) fastsat straf for den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

Der er fundet at være behov for en supplerende regel, der rammer den videre udbredelse af visse billeder, der er taget, medens den fotograferede person befandt sig uden for det beskyttede område. De hidtidige bestemmelser i straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3 og 4, som gav en vis begrænset beskyttelse, er derfor udvidet med en regel, der rammer videregivelse af billeder af en anden under omstændigheder, der åbenbart han forlanges unddraget offentligheden (§ 264 d).

Straffebestemmelserne vedrørende fredskrænkelser er udvidet, således at de også omfatter den, der uden selv at være meddelagtig i den oprindelige fredskrænkelse, senere skaffer sig eller udnytter de oplysninger m. v., der er fremkommet ved krænkelsen (§ 264 c).

Det bemærkes i øvrigt, at den almindelige straframme for fredskrænkelser, som hidtil har været bøde eller hæfte, er skærpet, således at den kommer til at omfatte fængsel indtil 6 måneder. Sagerne bliver derved statsadvokatsager, der pådømmes under medvirken af domsmænd.

For yderligere at styrke den samfundsmæssige beskyttelse, er påtalereglen ved fredskrænkelser ændret fra privat til betinget offentlig påtale. Der gives herved den forurettede mulighed for at få det offentlige til at efterforske sagen og eventuelt prøve den for domstolene (§ 275).

Problemerne omkring oprettelse og brug af offentlige og private registre har været behandlet i det såkaldte registerudvalg, som i en delbetænkning fra juli måned 1971 har fundet, at der er et væsentligt behov for regler om tavshedspligt for ansatte i datacentraler, som behandler det offentliges materiale.

Dette understreges af, at det offentlige overlader størstedelen af sine EDB-opgaver til virksomheder, der ikke hører under den offentlige forvaltning.

På baggrund heraf er der i straffelovens § 152 om tavhedspligt for personer i offentlig tjeneste eller hverv indsat en bestemmelse, der foreskriver tavshedspligt for ansatte på offentlige eller private datacentraler, som maskinelt behandler det offentlige materiale, og andre personer, der udfører serviceeftersyn med maskinparken.

Samtidig har man generelt kriminaliseret såvel den ansattes egen uberettigede udnyttelse af de hemmeligheder, som omfattes af § 152, som andres efterfølgende udnyttelse af de oplysninger, der er fremkommet ved brud på tavshedspligten.