Luk

Luk
Luk

Luk

L 38 Lov om ændring af lov for Grønland om indførselsafgifter m. v.

Af: Minister for Grønland Knud Hertling (UFG)
Samling: 1971-72
Status: Stadfæstet
Lov nr. 201 af 24-05-1972
Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Jørgen Peder Hansen, Ove Hansen [formand], Erhard Jakobsen, Svend Jakobsen [næstformand], Hans Lund, Johan Nielsen, Moses Olsen, Per Dich, Kurt Brauer, Hans Kjær, Bo Kristensen, Lembourn, Holger Hansen, Nyboe Andersen, Brøndlund Nielsen, Svend Haugaard og Ole Vig Jensen.

Ved loven foretoges en række ændringer i lov nr. 270 af 14. juni 1951 for Grønland om indførselsafgifter m. v., som ændret senest ved lov nr. 169 af 29. april 1970.

Ved de vigtigste af ændringerne gennemførtes der for de grønlandske kontrolmyndigheder en tilsvarende adgang, som det danske toldvæsen har i det øvrige land, til at foretage de undersøgelser af befordringsmidler, rejsende og forsendelser, der er nødvendige for udøvelse af kontrollen med vareindførslen.

Kontrollen med vareindførslen udøves i Grønland som hovedregel af politiet og den kgl. grønlandske handel. De omhandlede undersøgelser har hidtil i princippet kun kunnet foretages efter retskendelse, men da der i den senere tid er sket en betydelig stigning i omfanget af ulovlige vareindførsler til Grønland, har man fundet de ved loven gennemførte ændringer nødvendige.

Samtidig ophævedes ved loven den hidtidige sondring mellem Vestgrønland og Nord- og Østgrønland, idet afgiftsordningen med virkning allerede fra 1. januar 1968 var udvidet til at omfatte hele Grønland.

Med tilslutning fra alle ordførerne vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 145 stemmer.
Partiernes ordførere
Jørgen Peder Hansen (S), Hans Kjær (KF), Jørgen Brøndlund Nielsen (V), Svend Haugaard (RV) og Per Dich (SF)