Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer:

Anker Jørgensen [formand], Orla Møller, Jørgen Peder Hansen, Lysholt Hansen, Risgaard Knudsen [næstformand], Lone Nielsen, Erling Olsen, Poul Dam, Ømann, Hans Kjær, Lembourn, Stetter, Nyboe Andersen, Anders Andersen, Jens Peter Jensen, Dahlgaard og Dagmar Andreasen.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven gennemfører en importafgift, der træder i kraft 21. oktober 1971 og bortfalder med udgangen af marts måned 1973. Datoen for afgiftens bortfald valgtes under hensyn til, at Danmarks eventuelle medlemskab af EF ville bevirke, at den interne toldafvikling over for medlemmerne af Fællesskaberne påbegyndes 1. april 1973.

Ifølge loven skal afgiften aftrappes i lovens gyldighedsperiode, således at importafgiften indtil udgangen af juni 1972 udgør 10 pct. af toldværdien, i det følgende halvår 7 pct. og i tiden fra 1. januar 1973 til 31. marts 1973 4 pct. (§ 2).

Egentlige råvarer m. v. og uforarbejdede levnedsmidler holdes uden for afgiftspligten, ligesom afgiftspligtige varer, der anvendes som materialer og hjælpestoffer i eksportproduktionen, skal kunne fritages for afgiften. Herved holdes ca. 45 pct. af den samlede import uden for importafgiften.

Under 1. behandling fremhævede Orla Møller (S) samme synspunkt, som ministeren havde fremhævet i fremsættelsestalen, nemlig at lovforslaget måtte ses som et led i regeringens samlede aktive erhvervspolitik med det direkte formål at nedbringe underskuddet på handels- og betalingsbalancen. Lovforslaget måtte antages ikke alene at gavne eksporten, men også den del af industri og håndværk, der konkurrerer med importen på hjemmemarkedet. Endvidere måtte lovforslaget tages som udtryk for regeringens vilje til at fastholde kronens paritet.

Poul Dam (SF) tilsluttede sig stort set samme synspunkt, idet han dog understregede, at det var helt afgørende, at det via priskontrollen sikredes, at forslaget ikke medførte større prisforhøjelser end nødvendigt, samt at det sikredes, at de afgiftsnedsættelser, der kommer som følge af afgiftsnedtrapningen, også slår igennem i priserne. Pristalsordningen måtte ikke ændres som følge af dette lovforslag.

Hverken ordførerne for det konservative folkeparti, venstre eller det radikale venstre kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse. De fandt ikke, at begrundelsen for lovforslaget med rimelighed kunne søges i landets nuværende økonomiske situation, hvor betalingsbalancen var i klar forbedring, og fandt tværtimod, at forslaget virkede modsat hensigten, idet det måtte skabe mistillid til Danmarks økonomi, ligesom det var et brud på dansk frihandelspolitik.

Betænkningen udfærdigedes efter tilsvarende retningslinier, dog at der i udvalget var enighed om yderligere at fritage en række varer og halvfabrikater af metaller for afgiften, således at ca. 45 pct. af indførslen blev afgiftsfri. Lovforslaget fritog oprindelig ca. 35 pct. af importen.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 90 stemmer mod 88 (KF, V og RV).