Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.
Loven gennemførtes i forbindelse med lov om ændring af lov om boligbyggeri (se side 108) og lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri (se side 114) og tog ligesom disse love bl. a. sigte på den situation, at der inden for visse dele af nybyggeriet var opstået udlejningsvanskeligheder som følge af, at huslejen i dette byggeri havde nået en højde, så boligsøgende med almindelige indtægter ikke havde økonomisk mulighed for at overtage disse lejligheder. Herudover gennemførtes dog med lovens vedtagelse også visse forbedringer af den gældende boligsikringsordning med virkning for samtlige boligsikringsmodtagere.
1. Af ændringer, der især tager sigte på det dyreste byggeri med de høje huslejer, kan nævnes, at der med indsættelsen af et nyt stk. 4 i boligsikringslovens § 2 indføjedes en yderligere og gunstigere skala, der skal finde anvendelse ved beregning af boligsikring, når den årlige husleje er mindst 8.000 kr. og mindst 20 pct. af husstandsindkomsten.
For pensionister gennemførtes ved indsættelse af et nyt stk. 2 i lovens § 3 en bestemmelse om, at disse gunstigere beregningsregler finder anvendelse, når huslejen andrager mindst 6.000 kr. og udgør mindst 20 pct. af husstandsindkomsten. Samtidig forhøjedes de gældende maksimumsprocenter for boligsikring til pensionister.
De gunstigere beregningsregler finder anvendelse på samtlige indkomstgrupper, der er omfattet af den gældende ordning, når den årlige leje andrager de nævnte beløb eller mere. De nye regler indebærer tillige, at indkomstgrupperne fra 41.000 kr. til 51.000 kr. inddrages under boligsikringsordningen, således at der sker en udtrapning over indkomster op til 59.000 kr.
2. Med særlig sigte på huslejeforhøjelser, der i det bestående byggeri er gennemført i forbindelse med genudlejning eller modernisering, er der i de nye § 2, stk. 6, og § 3, stk. 4, indsat bestemmelser om, at de gunstigere beregningsregler også finder anvendelse i disse tilfælde, selv om lejen ikke udgør mindst 8.000 kr. (6.000 kr. for pensionister), når blot boligtagerens reelle huslejebyrde overstiger 20 pct. af husstandsindkomsten. Det er dog en forudsætning, at der foreligger begæring herom fra boligtageren, og dennes lejeudgift kan i disse tilfælde ikke nedbringes til mindre end 20 pct. af husstandsindkomsten.
3. Herudover gennemførtes nogle mere generelle forbedringer. Således forhøjedes det i lovens § 4, stk. 5, angivne maksimale beløb for boligsikringsydelsens størrelse fra 7.740 kr. til 9.300 kr., ligesom tillægget pr. barn forhøjedes fra 360 kr. til 420 kr.
Endvidere gennemførtes den ændring i lovens § 6, stk. 1, at børn under 18 år — mod hidtil 16 år — medtages ved beregningen af boligsikring, og det bestemtes endvidere, at der ved opgørelsen af husstandsindkomsten skal ses bort fra de første 5.000 kr. af indkomster, der hidrører fra børns indtægt.
4. Endelig gennemførtes en ændring af beregningen af selve husstandsindkomsten. Efter de hidtil gældende regler opgjordes husstandsindkomsten på grundlag af den skønnede indkomst for året. Da der knyttede sig en vis usikkerhed til dette indkomstkriterium på det tidspunkt, hvor skønnet udøvedes, var der givet kommunerne en adgang til senere at foretage regulering, såfremt der viste sig væsentlige afvigelser mellem den skønnede og den faktiske indkomst. Med den motivering, at denne opgørelsesmåde blandt andre ulemper har givet anledning til, at kommunerne i et stort antal tilfælde har måttet stille krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligsikring, er reglerne om husstandsindkomstens opgørelse i lovens § 7, stk. 1, ændret, således at husstandsindkomsten fremtidig udgør summen af boligtagerens og hans husstandsmedlemmers endeligt ansatte skattepligtige indkomster for det senest afsluttede indkomstår, jfr. kildeskattelovens § 22, reguleret med et procentvis tillæg, der fastsættes af boligministeren efter samråd med økonomi- og budgetministeren efter et skøn over den fremtidige indkomstudvikling.
5. De gennemførte ændringer vil efter boligministerens oplysninger ved lovforslagets fremsættelse medføre en årlig merudgift for det offentlige på 100-120 mill. kr. For at give kommunerne dækning for de merudgifter, der herved pålægges disse, er statens refusion af boligsikringsudgifterne forhøjet fra 50 pct. til 60 pct.
Lovforslaget opnåede under behandlingen i folketinget støtte fra ordførerne for socialdemokratiet og socialistisk folkeparti, men mødte en række indvendinger fra ordførerne for det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre. I den af boligudvalget afgivne betænkning sammenfattede de pågældende partier deres kritik i følgende mere principielle bemærkninger:
„Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) har den opfattelse, at boligsikringen som social hjælp er en rigtig form for støtte til den del af befolkningen, der ikke kan magte udgiften til dyre boliger og — som følge af den af restriktionerne fremkaldte ubevægelighed på boligmarkedet — ikke har mulighed for at skaffe sig en lejlighed til en overkommelig leje.
Mindretallet havde derfor fundet det rigtigere, om de øjeblikkelige udlejningsvanskeligheder inden for det almennyttige byggeri var blevet afhjulpet ved det offentliges overtagelse af de nødlidende ejendomme og — i det omfang lejen herved ikke var blevet tilstrækkeligt nedbragt — en øget boligsikring til lejerne i lejligheder med de ekstraordinært store anskaffelsespriser. Mindretallet finder det uheldigt, at der sker en generel udvidelse af boligsikringen ud over de nuværende grænser.
Da flertallet imidlertid ved at gennemføre lovforslagene om en stærkt forøget rentesikring og ekstraordinære tilskud til det almennyttige byggeri har valgt at yde sctøtte til boligsektoren i et omfang og på en måde, som mindretallet skarpt må tage afstand fra, bliver konsekvensen for mindretallet, at der ikke er grundlag for yderligere boligsikring end den, der kan opnås ved den gældende lov."
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 86 stemmer (S og SF); ingen stemte imod, men 84 medlemmer (KF, V og RV) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.