Efter 1. behandling henvist til udvalget for undervisning og uddannelse.

Loven samler reglerne for fritidsundervisningen m. v. i Grønland i én lov. Alene ungdomsklubbernes forhold var lovreguleret før, medens aften- og ungdomsskolens forhold var fastsat i en bekendtgørelse, udstedt med hjemmel i § 52 i lov nr. 152 af 10. maj 1967 om skolevæsenet i Grønland.

Loven er stort set bygget op efter samme principper som den danske fritidslov, jfr. omtalen i folketingets årbog 1967-68 side 370, dog med visse væsentlige modifikationer som følge af de særlige grønlandske forhold:

1. Loven er opbygget som bemyndigelses- og rammelov, der ikke som den danske lov indeholder detaljerede tilskuds- og lønningsbestemmelser.

2. Kapitlet om administration adskiller sig ligeledes væsentligt fra de gældende danske bestemmelser, da staten stadigvæk er den afgørende faktor i Grønland, både økonomisk og administrativt og på grund af den stilling, som GOF indtager i administrativ henseende.

3. Endvidere indtager Grønlands Oplysnings Forbund en monopolstilling som igangsætter af voksenundervisningen. Herved adskiller loven sig fra den danske fritidslov, hvor alle oplysningsforbund er ligestillede som initiativtagere. Af udvalgets betænkning fremgår, at GOF er et upolitisk organ, der ikke ifølge sine vedtægter kan nægte landsomfattende foreningers tilslutning til sig, og det er forudsat, at private lokale initiativer vil kunne samordnes via den lokale GOF- afdeling.

4. De særlige grønlandske forhold har på den ene side gjort det muligt at nøjes med færre kapitler om foranstaltninger samt færre foranstaltninger inden for de enkelte kapitler.

Til belysning heraf anføres lovens kapitler:

Kapitel 1. Administration.

— 2. Voksenundervisning.

— 3. Ungdomsskolen.

— 4. Specialunclervisning.

Kapitel 5. Fritidsforanstaltninger for børn og unge.

6. Ungdoms- og seniorklubber m. v.

— 7. Supplerende kulturelle foranstaltninger.

— 8. Støtte til ophold på høj- og efterskoler.

— 9. Fritidskonsulenter og uddannelse af medarbejdere. — 10. Finansiering.

— 11. Særlige bestemmelser og ikrafttrædelsesbestemmelser.

sammenholdt med den danske fritidsundervisningslovs:

Kapitel I. Ungdomsskolen.

— II. Fritidsvirksomhed for børn og unge.

— III. Fritidsundervisning for voksne.

— IV. Supplerende kulturelle arrangementer.

— V. Rådgivende organer.

— VI. Folkeuniversitetsvirksomhed.

— VII. Brevskoler.

— VIII. Fritidsundervisning for søfarende.

— IX. Fritidskonsulenter.

— X. Uddannelse af ledere og lærere.

— XI. Etablering af lokaler m. v.

— XII. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

På den anden side har de særlige grønlandske forhold medført, at der foreslås indført særlige foranstaltninger, der ikke modsvares af bestemmelser i den danske fritidslov (f. eks. § 18 om særlig undervisning for tilflyttere).

Idet der i det hele skal henvises til lovens tekst, skal blot nævnes, at lovens bestemmelser i det væsentlige bygger på den betænkning, der i 1969 blev afgivet af det af ministeren for Grønland nedsatte udvalg vedrørende folkeoplysningen i Grønland.

Ved forslagets 1. behandling hilste samtlige ordførere det velkomment, at voksenundervisningen for Grønland nu koordineredes i en lov, men der blev dog fra radikal og socialistisk folkepartis side givet udtryk for bekymring for de mange indviklede og detaljerede regler i lovforslaget.

Forslaget blev underkastet et grundigt udvalgsarbejde, der resulterede i, at udvalget i sin betænkning opfordrede ministeren til at tilstræbe den størst mulige forenkling af administrationen, samt at lovens dispensationsmuligheder virkelig udnyttes, hvor forholdene taler derfor.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med
155 stemmer.