Luk

Luk
Luk

Luk

L 94 Forslag til lov om ændring af lov om tilvirkning og forhandling m. m. af ost.

(Ændringer med henblik på Danmarks tilslutning til De europæiske Fælìesskaber).

Af: Landbrugsminister Ib Frederiksen (S)
Samling: 1971-72
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov om handel med smør og fremmede landbrugsprodukter m. fl. lovforslag, se side 419.

Lovforslaget fremsattes under henvisning til, at Danmarks eventuelle tilslutning til De europæiske Fællesskaber ville medføre, at de af Fællesskaberne udstedte forordninger ville få umiddelbar virkning her i landet. Herefter ville kvantitative restriktioner mellem medlemslandene være forbudt, og det i § 3, stk. 2, i loven om tilvirkning og forhandling af ost indeholdte forbud mod anvendelse af udenlandsk ost ved tilvirkning af smelteost her i landet ville ikke kunne opretholdes, hvorfor bestemmelsen foresloges ændret, således at landbrugsministeren fik hjemmel til at fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang og på hvilke betingelser udenlandsk ost må anvendes ved tilvirkning af smelteost her i landet.

Udvalget, hvortil lovforslaget med fiere andre lovforslag henvistes, afgav den 1. oktober en beretning, hvori bl. a. anførtes følgende:

„Da spørgsmålet om Danmarks eventuelle tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber endnu ikke er afgjort, har udvalget ikke taget endelig stilling til lovforslagene."
Partiernes ordførere
Erik Worm (S), H. C. Toft (KF), Svend Karlskov Jensen (V), Erik Hansen (RV) og Morten Lange (SF)