Luk

Luk
Luk

Luk

L 95 Forslag til lov om ændring af lov om forhandling, udførsel og indførsel af æg og ægprodukter m. m.

(Ændringer med henblik på Danmarks tilslutning til De europæiske Fællesskaber).

Af: Landbrugsminister Ib Frederiksen (S)
Samling: 1971-72
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov om handel med smør og fremmede landbrugsprodukter m. fl. lovforslag, se side 419.

De Europæiske Fællesskabers regler om handelsnormer for æg er fastsat i form af forordninger (rådsforordning nr. 1619/68 af 15. oktober 1968 om handelsnormer for æg og kommissionsforordning nr. 95/69 af 17. januar 1969 om gennemførelse af fornævnte forordning nr. 1619/68). Reglerne kommer derfor ved Danmarks forventede tilslutning til fællesskaberne til at gælde umiddelbart i Danmark og fortrænger uden videre de tilsvarende danske bestemmelser, hvadenten disse er i overensstemmelse med eller strider mod forordningernes regler.

Landbrugsministeren anså det dog af ordensmæssige hensyn for rigtigst at fremsætte lovforslag om ophævelse eller ændring af de bestemmelser i ægloven, der ikke svarer til bestemmelserne i fællesskabets regler om handelsnormer for æg. Forordningerne om handelsnormer for æg kræver i øvrigt udfærdigelse af visse nationale regler med henblik på supplering af forordningernes regler. Det drejer sig om fastlæggelse af, hvem der udsteder de fornødne autorisationer, og hvem der udfører kontrollen med overholdelsen af forordningerne samt fastsættelse af hjemmel for at straffe for overtrædelse af forordningerne, jfr. forordning nr. 1619/68, art. 5, 26 og 29. Samtidig har man anset det for hensigtsmæssigt at stille forslag om hjemmel for ministeren til fastsættelse af regler for sådanne former for ægforhandling, som ikke er omfattet af forordningerne, specielt producenters direkte salg til forbrugere.

Udvalget, hvortil lovforslaget med flere andre lovforslag henvistes, afgav den 1. oktober en beretning, hvori bl. a. anførtes følgeride:

„Da spørgsmålet om Danmarks eventuelle tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber endnu ikke er afgjort, har udvalget ikke taget endelig stilling til lovforslagene."
Partiernes ordførere
Erik Worm (S), H. C. Toft (KF), Svend Karlskov Jensen (V), Erik Hansen (RV) og Morten Lange (SF)