Efter 1. behandling henvist først til arbejdsmarkedsudvalget, senere (27/2) til udvalget angående lønmodtagernes medejendomsret.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

"Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om demokrati på arbejdspladsen efter følgende retningslinjer:

1. Såfremt ledelsen eller et flertal af de ansatte på en privat virksomhed med mere end 50 ansatte ønsker det, skal de i henhold til "Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i virksomhederne" indførte regler gælde for virksomheden, idet der dog må gennemføres de ændringer, der er nødvendige for at placere funktionærerne naturligt i samarbejdsudvalgene.

Samarbejdsudvalg lovfæstes for samtlige arbejdspladser med mere end 50 ansatte inden for stat og kommuner.

2. Hvis ledelsen eller et flertal af de ansatte ønsker det, skal i vedtægter el. lign. for

a) offentligt ejede virksomheder, koncessionerede selskaber, institutioner, almennyttige selskaber o. lign., hvor der er bestyrelse, tilsynsråd eller et tilsvarende organ, og

b) aktieselskaber, andelsselskaber eller tilsvarende virksomhedsformer

med mere end 100 ansatte optages bestemmelse om, at de ansatte af deres midte kan vælge to repræsentanter til bestyrelsen eller tilsvarende organ.

3. For at styrke samarbejdslovgivningens hensigter udbygges de eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser således, at der her bliver mulighed for uddannelse og træning i samarbejde der skal stå åben for alle i samarbejdet interesserede parter."

Ved 1. behandling blev forslaget gennemgået af arbejdsministeren, der med hensyn til dets 1. punkt ikke ville afvise, at det måske kunne være hensigtsmæssigt at lovgive om samarbejdsudvalg inden for visse områder af både den private og den offentlige sektor, men dette måtte overvejes nærmere.

Om forslagets punkt 2 anførte ministeren, at det var regeringens hensigt at fremsætte lovforslag om ansattes repræsentation i aktieselskaber, herunder banker, sparekasser og forsikringsselskaber.

Angående punkt 3 nævnte ministeren, at der allerede på forskellig måde, ikke mindst gennem arbejdsmarkedsorganisationernes egen tilrettelæggelse, sker en uddannelse i samarbejde.

Ministeren sluttede i øvrigt med følgende bemærkninger:

"Afsluttende vil jeg gerne sige, at de tanker, der er medtaget i forslaget, jo — det er erkendt — uden videre berører et meget stort og problemrigt område, som megen interesse naturligt samler sig om. Foruden det forslag, der nu behandles, vil som nævnt i nær fremtid komme regeringens forslag med et lignende sigte som forslagets punkt 2. Endvidere kommer regeringen med et forslag om lønmodtagernes medejendomsret, hvori også indgår spørgsmålet om samarbejde og nærdemokrati, og hele dette kompleks af forslag vil det nok være naturligt at behandle i sammenhæng.

Men jeg ser i det af det konservative folkeparti fremsatte forslag et udtryk for, at man fra den side er indstillet på at arbejde på positiv måde for at fremme medarbejdernes indflydelse, og jeg udtrykker derfor det håb, at forslaget som led i en større sammenhæng kan medvirke til, at vi når frem til et godt resultat. Jeg vil gerne uden videre tilsige min medvirken til et arbejde for at nå dette mål."

Lovforslaget blev efter afslutningen af 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget, men folketinget vedtog senere (27/2) at henvise det til behandling i udvalget angående lønmodtagernes medejendomsret (se A.II.nr. 4). Dette udvalg nåede ikke at afslutte arbejdet med det her omhandlede forslag til folketingsbeslutning inden folketingsårets udløb.