Efter 1. behandling henvist til det politisk-økonomiske udvalg.
Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:
"Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte et udvalg til samordning af skatter og sociale ydelser m.v. med følgende sammensætning og kommissorium:
1. Udvalget, der nedsættes under økonomi- og budgetministeriet, skal omfatte repræsentation for økonomi- og budgetministeriet, finansministeriet, socialministeriet, boligministeriet, undervisningsministeriet, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening sammen med Københavns og Frederiksberg kommuner.
Der stilles sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
2. Udvalget skal foretage en gennemgang af de bestemmelser i lovgivning og administrativ praksis, der fastsætter skatter, betaling for offentlige ydelser og tilskud som en funktion af skatteyderens/tilskudsmodtagerens indkomst. Arbejdet skal tage sigte på en belysning og vurdering af samspillet mellem disse bestemmelser med henblik på principielle forslag til at forebygge utilsigtede virkninger, samt på en belysning af de finansielle problemer, der rejser sig.
3. Udvalget skal endvidere foretage en vurdering af de principielle og praktiske problemer, der knytter sig til anvendelsen af oplysninger om skatteyders/tilskudsmodtagers civilstand som kriterium for udmåling af skatter, betaling for offentlige serviceydelser og tilskud."
Om baggrunden for og formålet med forslaget til folketingsbeslutning anførtes følgende i de ledsagende bemærkninger, der til dels er udformet som et kommissorium for det i folketingsbeslutningen omhandlede udvalg:
"Vor skattelovgivning bygger på et evneprincip og den sociale lovgivning på et trangsprincip. Oplysninger om de enkelte borgeres indkomst og civilstand anvendes som målestok i begge henseender, og dette har efterhånden medført, at et meget stort antal lovbestemmelser udmåler skatter, betaling for offentlige serviceydelser og sociale tilskud på grundlag af skatteyderens/tilskudsmodtagerens indkomst og civilstand.
Dette har dels ført til en overbelastning af indkomst og civilstand som kriterier for fordelingspolitikken, dels har det medført stor uoverskuelighed, fordi skattereglerne og reglerne vedrørende sociale tilskud m.v. indeholdes i et stort antal love, der ressortmæssigt er fordelt mellem mange ministerier.
Resultatet er blevet en række utvivlsomt utilsigtede virkninger. I særprægede, men ikke usædvanlige tilfælde kan selv betydelige indtægtsstigninger medføre nedgang i den disponible indtægt, d.v.s. indtægten med tillæg af sociale ydelser og fradrag for skatter.
Resultatet har endvidere været utilfredsstillende forberedelser i vedkommende ministerium og utilfredsstillende behandling i folketinget af forslag om ændringer i skattelove og sociale love, idet ingen af de i lovgivningsarbejdet involverede instanser har praktisk mulighed for at overskue samtlige virkninger.
Forslaget tager sigte på at få igangsat et sagkyndigt udvalgsarbejde, der skal finde veje og midler til at afbøde de nævnte mangler. Forslagsstillerne ønsker at understrege, at udvalget i og for sig ikke skal have til opgave at foreslå konkrete ændringer i gældende satser og skalaer for skatter og sociale tilskud m. v. Udvalget skal give en nærmere belysning af det samlede problemkompleks, og udvalgets forslag skal tage sigte på at udforme principper og arbejdsmetoder, der kan skabe større sikkerhed i lovgivningsarbejdet, så utilsigtede resultater kan undgås.
Ved opstilling af principper bør bl. a. overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at sociale tilskud betragtes som skattepligtig indkomst, eller om sociale tilskud bør være skattefri for modtageren. Den nuværende lovgivning indeholder eksempler på begge dele. I tilfælde af dobbeltydelser til den enkelte borger (f. eks. dagpenge og pension, eller boligsikring og fripladser i børneinstitutioner) bør det endvidere overvejes, om den ene ydelse bør medregnes i det indkomstgrundlag, hvorpå udmålingen af den anden ydelse sker. Det bør også overvejes, om der kan skabes en hensigtsmæssig fælles systematik m. h. t. de indtægtsgrænser, der har betydning for ændringer i størrelsen af de forskellige tilskud. Herudover bør det indgå i overvejelserne, om man i et vist omfang kan erstatte indkomstkriteriet med andre kriterier for udmåling af trangsbestemt støtte.
Hvad angår arbejdsmetoder skal man henvise til, at folketingets skatte- og afgiftsudvalg har rettet henvendelse til finansministeren om at foranledige udarbejdet en lovmodel, der ved anvendelse af edb gør det muligt for administration og folketing at få en hurtig og alsidig belysning af virkningerne af forslag til ændringer i skattelove og sociale love m. v. En sådan lovmodel vil være af betydning for udvalgets arbejde, fordi fordelingspolitikken nu har nået en sådan grad af komplikation og nuancering, at hverken administration eller lovgivningsmagt har mulighed for at bevare overblikket, medmindre man betjener sig af den moderne elektroniske databehandling. Det vil være naturligt, at udvalget i forbindelse med arbejdet med lovmodellen overvejer, om der kan institueres sådant samarbejde mellem de forskellige ministerier og styrelser, at de samlede virkninger af forslag til ændringer i lovgivningen foreligger belyst i rimelig grad, når forslagene forelægges for folketinget".
Forslaget til folketingsbeslutning, der var fremsat af folketingets 5 partier i fællesskab, blev ved 1. behandling vel modtaget på regeringens vegne af økonomi- og budgetministeren.
Ved 2. (sidste) behandling vedtoges forslaget enstemmigt med 136 stemmer.