Luk

Luk
Luk

Luk

B 8 Folketingsbeslutning angående indstilling fra udvalget til valgs prøvelse.

Af: ()
Samling: 1972-73
Status: 1. behandling/vedtaget
Eneste behandling 23. november.

Som det fremgår af betænkningen, har udvalget drøftet spørgsmålet om, hvorvidt folketingsmand A. C. Normann har mistet sin valgbarhed til folketinget efter at være idømt hæfte i 30 dage samt frakendt førerbeviset i 2 år, dels for overtrædelse af færdselslovens § 69, stk. 1, jfr. §§ 24, stk. 1, 25, stk. 1, 35, stk. 1, og 36, stk. 2, og dels for overtrædelse af straffelovens § 241 og § 249, stk. 1 og 2.

Betænkningen indeholder en historisk redegørelse for bestemmelserne om valgbarhed m. v. og uddrag af dommen. Herom må henvises til betænkningen, hvortil som bilag er optrykt domsudskrifter og relevante lovbestemmelser.

Et flertal i udvalget (Finn Christensen, Hjortnæs, Harris Jensen, Henning Jensen, Preben Steen Nielsen, Tastesen, Arne Larsen, Burg- dorf, Gerda Møller, Jens Chr. Christensen, Jeppe Kristensen, Niels Jørgen Nielsen og Meta Ditzel) bemærker, "at A. C. Normann, som det fremgår af det foranstående, af retten er fundet skyldig i grove overtrædelser af en række af færdselslovens bestemmelser, og at han ved sin groft uforsvarlige kørsel har udsat andre menneskers liv og helbred for fare, og at denne kørsel har fået sådanne følger, at han af retten er fundet skyldig i uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

Med den tiltagende trafikintensitet finder flertallet det væsentligt, at folketingets medlemmer ikke svækker befolkningens respekt for de gældende færdselsregler, og A. C. Normann har efter flertallets opfattelse tilsidesat de krav, man kan stille til et folketingsmedlem med hensyn til at efterleve de af ham selv eller andre i folketinget vedtagne lovbestemmelser, at han herved efter flertallets opfattelse er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget, og derfor ikke længere er valgbar til tinget, og at hans stedfortræder bør indkaldes."

Flertallets indstilling har følgende ordlyd:

"A. C. Normanns mandat som medlem af folketinget bortfalder som følge af, at han har mistet sin valgbarhed."

Tre mindretal i udvalget kunne med hver sin begrundelse ikke tiltræde flertallets indstilling. Idet der om mindretallenes nærmere redegørelser må henvises til betænkningen, skal her alene anføres følgende uddrag:

"Et mindretal (Per Dich og Ulla Worm) erkender de meget alvorlige konsekvenser af de af A. C. Normann begåede lovovertrædelser, men kan ikke tiltræde flertallets indstilling, der vil skabe et uheldigt præjudikat for fremtidige afgørelser i lignende sager. Under hensyn til den fortsatte udvikling inden for retsvæsenet, hvorefter det synspunkt vinder stadig stærkere frem, at en straffedom ikke skal medføre andre konsekvenser end dem, der fremgår af selve dommen, og under hensyn til det demokratisk betænkelige ved en tilsidesættelse af vælgernes valg må der efter mindretallets opfattelse stilles exceptionelt store krav til en anvendelse af grundlovens § 30, stk. 1.

"Et andet mindretal (Nordqvist) kan ikke tiltræde flertallets indstilling og bemærker:

"Jeg er med flertallet enig i, at folketinget — og ikke vælgerne eller domstolene — bør træffe afgørelsen om et medlems valgbarhed, kun derved sikres medlemmernes integritet. Jeg kan tilslutte mig rettens opfattelse af den af A. C. Normann begåede handling som værende meget alvorlig og som udtryk for manglende omtanke. For sin grove færdselsforseelse har A. C. Normann imidlertid som enhver anden fået den straf, retten finder passende, en dom, der først og fremmest siger noget om A. C. Normanns evner som bilist, og selv om det ikke i sig selv er formildende, at „andre kunne komme ud for det samme", må det dog tilføjes, at den intense trafik kan bringe enhver — også den forsigtige — trafikant i pludselige vanskeligheder.

Men handlingen og den afsagte dom anfægter ikke den hæderlighed og påpasselighed, der stedse har præget A. C. Normann i hans virke for dansk folkestyre, og af de ovenfor anførte grunde finder jeg det meget tvivlsomt, om offentligheden ville acceptere en beslutning om, at han bør forlade folketinget.

Jeg anser derfor A. C. Normann som valgbar."

Et tredje mindretal (Peter Nielsen) ønsker at udtale:

"Jeg kan tilslutte mig Nordqvists og Per Dichs mindretalsbemærkninger, men ønsker dog at udtale, at ved bedømmelsen af et værdighedskrav må der skelnes mellem handling og konsekvens, uanset hvor frygtelig den måtte være.

For så vidt A. C. Normanns handling ikke havde medført nogen konsekvens, ville ingen, uanset domfældelsen, have antastet hans folketingsmandat.

Endvidere må det understreges, at hans vælgere efter handlingens forløb, og hvor dens konsekvenser også var kendt, har genvalgt ham til folketinget.

Der vil således, efter mindretallets mening og efter grundlovens ånd, ikke være grundlag for at antaste A. C. Normanns værdighed som folketingsmedlem."

Under indstillingens behandling i folketinget tog Ninn-Hansen (KF) og Thestrup (KF) afstand fra flertallets indstilling og advarede mod at foretage den skærpelse af praksis, som denne efter deres opfattelse var udtryk for. Erhard Jakobsen (S) advarede mod den påvirkning, journalisters og læserbreves omtale af sagen var udtryk for, og Johan Nielsen (S) så sig „ikke i stand til at fordømme noget menneske her i denne sal".

Udvalgsflertallets indstilling vedtoges med 88 stemmer mod 70; 5 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

A. C. Normanns mandat var dermed bortfaldet.