Efter 1. behandling henvist til forsvarsudvalget.

Ved loven, der er trådt i kraft den 1. juni 1973, er fastsat følgende:

Den egentlige stående del af dækningsstyrken andrager ca. 8.500 mand; hertil kommer ca. 4.500 mand i en hjemsendt supplementsstyrke, der har pligt til øjeblikkeligt at give møde ved deres enhed, i alt ca. 13.000 mand.

Antallet af krigsskibe er nedsat fra "ca. 60" til: "ca. 52". I lovforslagets bemærkninger anføres det, at man bør lægge vægt på mindre udgiftskrævende skibstyper frem for på de større enheder.

Antallet af operative kampenheder i flyvevåbnet er nedsat fra 9 til 8.

Forsvarschefen får tillagt personelforvaltningen i forsvaret. Denne har hidtil været tillagt værnscheferne. Som en overgangsbestemmelse er det fastsat, at værnscheferne i en periode af 2 år fra lovens ikrafttræden beholder denne kompetence.

Ovenstående må sammenholdes med det nedenfor anførte fra udvalgets betænkning.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel (se nærmest følgende sag). Begge lovforslag blev fremsat uændret i forhold til tilsvarende lovforslag, som blev fremsat, men ikke færdigbehandlet i folketingsåret 1971-72 (se årbog 1971-72, side 381 ff).

Ved 1. behandling indtog spørgsmålene om tjenestetidens længde, muligheden for at skaffe det fornødne antal frivillige og de hermed forbundne udgifter samt generelle sikkerhedspolitiske spørgsmål en fremtrædende plads. Flere ordførere pegede udtrykkeligt på sammenhængen med forhandlingerne i det foregående folktingsår.

Der opnåedes forlig, foreløbig for en periode af 4 år mellem et flertal (socialdemokratiets, det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) om den forsvarsordning, der dels er udtrykt i loven,dels i udvalgets meget omfattende betænkning. Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse under henvisning til sit principielle standpunkt til forsvarsspørgsmålet, jfr. nedenfor.

Det fremgår af betænkningen, at hovedspørgsmålene i drøftelserne har været styrkemålene, tjenestetidens længde, antallet af frivillige og forsvarets økonomiske rammer, ligesom det er oplyst, at man har drøftet igangværende rationaliserings- og udflytningsplaner.

I udvalgets betænkning siges bl. a.:

"Et flertal (socialdemokratiets, det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) er blevet enige om den i lovforslaget og i betænkningen, jfr. bilag 1, beskrevne forsvarsordning foreløbig for en periode af 4 år.

Flertallet er i øvrigt enigt om følgende:

For løbende at sikre forsvarsordningens gennemførelse er flertallet enedes om at nedsætte et udvalg med 2 repræsentanter for hvert af de 4 nævnte partier. Udvalget indkaldes af forsvarsministeren, når han eller et af partierne ønsker det.

Forsvarsordningen baseres fortsat på Danmarks medlemskab af NATO, og dansk forsvar må under hensyntagen til vor geografiske placering, den internationale situation og de givne økonomiske rammer betragtes som del af en større helhed.

Forsvarets opgave i fredstid skal i første række være at hævde vor suverænitet gennem overvågning af dansk område og ved afvisning af krænkelser. I tilfælde af angreb på Danmark, skal forsvaret umiddelbart kunne tage kampen op, således at allierede styrker kan føres frem og kampen fortsættes sammen med disse.

Der lægges i denne forbindelse vægt på, at de praktiske foranstaltninger m. v., der er nødvendige for sådanne styrkers modtagelse, i videst muligt omfang forberedes i fredstid. ...

Hæren.

Hærens dækningsstyrke skal som hidtil omfatte ca. 13.000 mand, idet den består af en egentlig stående styrke samt af en hjemsendt supplementsstyrke.

Den egentlig stående styrke på ca. 8.500 mand organiseres i de stående dele af brigaderne samt i stående førings- og støtteenheder og består af fast personel (d. v. s. officerer og stampersonel) suppleret med et begrænset antal værnepligtige.

De stående brigadeenheder omfatter 5 panserinfanteribrigader m. m., i alt ca. 7.000 mand. De stående førings- og støtteenheder er på ca. 1.500 mand.

Den hjemsendte supplementsstyrke omfatter ca. 4.500 mand, der har pligt til øjeblikkeligt at kunne give møde ved deres enhed.

Ud over den hjemsendte supplementsstyrke omfatter felthærens reserveenheder ca. 41.000 mand. ...

Lokalforsvarets struktur er kun i begrænset omfang aktiveret i fredstid i form af de 7 regionsstabe og enkelte reducerede føringsenheder. Lokalforsvarsenhederne består af ca. 24.000 mand formeret i 21 infanteribataljoner, 7 artilleriafdelinger, panserjægerenheder m.m. Dette er i forhold til den nuværende ordning en styrkelse af lokalforsvaret med ca. 5.000 mand.

Felthærens og det lokale forsvars reserveenheder omfatter foruden den hjemsendte supplementsstyrke fortsat ca. 65.000 mand.

Hæren vil således i fredstid bestå af en dækningsstyrke med et højt uddannelses- og beredskabsniveau, sammensat i hovedsagen af frivillige, og af en uddannelsesstyrke af værnepligtige, hvis funktionsuddannelse påbegyndes straks fra mødet ved forsvaret alene med henblik på at sætte dem i stand til at udfylde den tildelte plads i supplementsstyrken og de øvrige reserveenheder. ...

Søværnet.

I søværnet indgår 52 egentlige krigsskibe, et antal skibe til særlige formål samt et antal helikoptere. ...

Til støtte for flådens virksomhed opretholdes flådestationerne København, Frederikshavn og Korsør, idet fredstidsaktiviteten tilpasses det for danske styrker påkrævede. Søværnets virksomhed kan støttes gennem indkaldelse af hjemsendt reservepersonel. ...

Flyvevåbnet.

Flyvevåbnets operative kampenheder skal omfatte 2 raketafdelinger samt 6 eskadriller med i alt 116 kampfly.

Luftforsvarsstyrkerne består af de 2 raketafdelinger samt 2 altvejrsjagereskadriller a 20 fly.

Den taktiske jagerbomberstyrke består af 3 jagerbombereskadriller a 20 fly samt 1 rekognosceringseskadrille a 16 fly.

Flyvevåbnets styrke omfatter herudover et antal støtteenheder.

Flyvevåbnets virksomhed kan støttes gennem indkaldelse af hjemsendt reservepersonel.

Tjenestetiden.

Tjenestetiden nedsættes til 9 måneder for de værnepligtige, der møder ved forsvaret den 1. oktober 1973 eller senere.

Hærens egentlig stående styrke vil indledningsvis mangle ca. 4.500 frivillige. Disse må under en overgangsordning erstattes med værnepligtige, der frivilligt og mod særlig aflønning ønsker forlænget tjeneste udover 9 måneder.

For at sikre tilstedeværelsen af den anførte egentlig stående styrke vil det dog være nødvendigt i givet fald mod særlig aflønning at kunne udtage værnepligtige til i alt 12 måneders tjeneste. Overgangsordningen fastsættes til 3 år regnet fra 1. april 1973.

Endvidere kan som hidtil afholdes mønstringer af kortere varighed.

I erkendelse af, at værnepligten indebærer ulige vilkår for de unge, foreslår man regeringen, at der nedsættes et særligt udvalg til at behandle dette spørgsmål.

Udvalget bør dels undersøge og vurdere de nuværende uligheder, herunder også militærnægternes vilkår, dels finde frem til forslag, der tilstræber at fjerne disse uligheder. I denne forbindelse bør man behandle tanken om en samfundstjeneste, der pålægges alle unge uanset køn, ligesom spørgsmålet om en pålæggelse af ekstra skat til de unge, der ikke indkaldes til værnepligtstjeneste, bør indgå i overvejelserne.

Rationalisering og udflytning.

Den af forsvarsministeren iværksatte undersøgelse vedrørende hærens struktur, videreføres efter følgende principper: Hærens nuværende regimentsorganisation ændres, idet hæren herefter organiseres med alle brigade- og regionsstabe aktiveret, med færrest mulige uddannelsescentre, hvortil uddannelsesvirksomheden fra de nuværende 38 uddannelsessteder koncentreres, samt med 2 opstillings- og forvaltningsstabe, hvortil ledelsesfunktionerne fra nuværende 23 opstillende myndigheder koncentreres.

Denne rationaliseringsforanstaltning bør søges fremmet mest muligt for hermed at opnå en forenkling af hærens struktur og de fornødne personelreduktioner.

En væsentlig del af de planlagte udflytninger, hvorom folketinget i februar 1969 blev orienteret, er nu gennemført eller iværksat. Det må anses for ønskeligt, at også den ikke gennemførte del af udflytningsplanerne realiseres. Udgifterne hertil afholdes inden for den vedtagne budgetramme samt ved indtægter fra forsvarets arealsalg..

Materielanskaffelser.

For at give forsvarskommandoen bedst mulige betingelser for en langsigtet planlægning af materielanskaffelser og for i bedst mulig udstrækning at kunne varetage dansk industris interesser i forbindelse med anskaffelsessagerne bør der optages forhandlinger med finansudvalget med henblik på en ændret fremgangsmåde ved fremtidige bevillingsansøgninger.

Det foreslås således, at forsvarsministeriet hvert år i marts måned forelægger finansudvalget ansøgning om materielanskaffelser for det kommende finansår. En sådan samlet forelæggelse skal indeholde så detaljerede oplysninger om hvert enkelt anskaffelsesprojekt, som det er muligt på det pågældende tidspunkt.

De ansøgninger, som finansudvalget ikke har kunnet tilslutte sig, forelægges atter i oktober måned sammen med eventuelle andre ansøgninger for det pågældende finansår.

Samtidig orienteres finansudvalget om de tidligere igangsatte og gennemførte materielanskaffelser.

Forsvarsudgifter.

Udgifterne til den nye forsvarsordning går ud fra forsvarsministeriets forslag til finanslov for 1973-74 på 3.195 milliarder kr., der er fremkommet efter en reduktion på sammenlagt 276 mill. kr. Der er enighed om, at der over en årrække sker en gradvis forøgelse på følgende måde (prisniveau april 1972):

1973-74 3.195 mia. kr. + 0 mill. kr.
1974-75 3.275 mia. kr. d. v. s. + 80 mill. kr.
1975-76 3.340 mia. kr. d. v. s. + 65 mill. kr.
1976-77 3.400 mia. kr. d. v. s. + 60 mill. kr.

De forøgede budgetrammer skal ses i forbindelse med det meget store behov for forbedringer af de værnepligtiges indkvarteringsforhold og den civile uddannelse af det stærkt øgede antal frivillige, der er forudsætningen for en hurtig nedsættelse af tjenestetiden for alle værnepligtige.

Som hidtil påregnes der anvendt ca. 400 mill. kr. årligt til materielanskaffelser, idet man har været opmærksom på behovet for nye anskaffelser og herunder ikke mindst tidssvarende undervisningsmateriel og -faciliteter til en målrettet uddannelse af de værnepligtige..

Udgifterne vil som hidtil være undergivet reguleringer på grundlag af udviklingen i lønninger og priser. Merudgifter til aflønning af værnepligtige i henhold til folketingsbeslutningen af 5. maj 1970 forelægges som hidtil finansudvalget til godkendelse og afholdes uden for det egentlige forsvarsbudget......

Herefter indstillede et flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af forsvarsministeren stillede ændringsforslag. Disse vedrørte den administrative opbygning og en præciserende tekst vedrørende styrkemålene.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse og udtalte følgende: "Mindretallet er af den opfattelse, at lovforslaget i bund og grund bygger på en forkert forudsætning, nemlig at et militært forsvar af Danmark er muligt i vor tid. På baggrund af den moderne militærtekniske udvikling finder mindretallet, at dette er aldeles urigtigt, og heller ikke det foreliggende lovforslag gør det umulige muligt. Mindretallet mener, at militærvæsen og militære omkostninger er rent spild for det danske samfund.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse."

Efter en langvarig debat ved 2. behandling blev ændringsforslagene vedtaget, hvorefter lovforslaget ved 3. behandling blev vedtaget med 120 stemmer mod 16 (SF); 5 medlemmer (Haugaard, Overgaard Nielsen, Skovmand, Kaj V. Andersen og Johan Nielsen) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.