Efter 1. behandling henvist til forsvarsudvalget.

Ved loven, der er trådt i kraft den den 15. juni 1973, er den øverste centrale ledelse af hjemmeværnet blevet centraliseret, idet hjemmeværnskommandoen nu består af hjemmeværnsledelsen (chefen for hjemmeværnet og den kommitterede for hjemmeværnet), de tre hjemmeværnsgrenes inspektører, inspektørerne for kvindekorpsene samt hjemmeværnsstaben. Den sidstnævnte har overtaget de opgaver, der hidtil har varet varetaget af hjemmeværnsinspektørerne og de kvindelige korpschefer, der har haft selvstændige stabe til deres rådighed.

Ved lovforslagets fremsættelse fremhævede forsvarsministeren bl. a., at det uændret er regeringens opfattelse, at hjemmeværnets status som en frivillig forsvarsorganisation skal opretholdes, og at man skal bevare hjemmeværnsgrenenes identitet, det vil sige den værnsvise opdeling i tjenestegrene med tilhørende kvindekorps, så længe der består en værnsvis opdeling af det øvrige forsvar.

Lovforslaget fik ved 1. behandling tilslutning fra alle ordførere med undtagelse af Aage Frandsen (SF). Man fremhævede dog fra flere sider visse spørgsmål, man ønskede nærmere afklaret.

I udvalgets betænkning indstillede et flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret, medens et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) indstillede dette til forkastelse under henvisning til, at Danmark efter mindretallets opfattelse ikke kan forsvares. militært.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 132 stemmer mod 13 stemmer (SF), 4 medlemmer (Skovmand, Overgaard Nielsen, Haugaard og Djurhuus) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.