Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Ifølge § 1 oprettes et statens tekniske prøvenævn, der skal virke som koordinerende og kontrollerende organ af den tekniske prøvning, der udføres i danske laboratorier og prøvningsinstitutioner. Samtidig indføres en autorisationsordning, der under statslig kontrol og administration medfører, at prøvninger, der er udført på autoriserede laboratorier og institutter, får samme autoritet som prøvninger udført på statsprøveanstalten.
Lovens opbygning sikrer, at nævnet kan varetage denne samordnende opgave, idet loven bygger på samarbejde dels mellem nævnet og de offentlige myndigheder, således som det er beskrevet i §§ 3 og 4, dels mellem nævnet og den private sektor.
Samarbejdet med andre end offentlige myndigheder, herunder navnlig med erhvervslivet, kommer til udtryk deri, at de private virksomheders og selvejende institutioners laboratorier, der autoriseres, bliver inddraget under nævnets virksomhed. Endvidere inddrages prøvningssagkyndige fra den private sektor i nævnets arbejde, enten som medlemmer heraf (§ 7) eller som medlemmer af de sagkyndige udvalg, der på enkelte områder vil blive nedsat til at rådgive nævnet ikke mindst i autorisationsspørgsmål (§ 8).
Til bistand for nævnet og de tilknyttede sagkyndige udvalg opretter handelsministeriet et sekretariat, hvortil der knyttes prøveteknisk sagkyndige, jfr. § 9.
Loven har i det hele nøje sammenhæng med den foran omtalte lov om teknologisk service og træder ligesom denne i kraft 1. april 1973. Dette er nævnt både i ministerens fremsættelsestale og blev fremhævet under lovforslagets 1. behandling.
Lovforslaget byggede på betænkning om Statsprøveanstaltens fremtidige udvikling, afgivet af Statens materialprøveråd i 1971.
Ved 1. behandling fik lovforslaget stort set en velvillig modtagelse. Da der fra det konservative folkepartis side blev rejst spørgsmål om nævnets sekretariats placering, tog H. C. Toft ordet udenfor ordførernes rækker.
Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 151 stemmer.