Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Lovens formål er at medvirke til, at kendskabet til teknologiske fremskridt med størst mulig effekt bliver udbredt til og nyttiggjort af erhvervslivet såvel som af andre sektorer af det danske samfund.

Til løsning af denne opgave oprettes et Teknologiråd, lovens § 1. Dets opgave er at holde sig orienteret om den tekniske og erhvervsmæssige udvikling i ind- og udland for herved at kunne vurdere de muligheder og udfordringer, denne udvikling indebærer for erhvervslivet og samfundet iøvrigt. På grundlag heraf skal Rådet overveje og enten selv iværksætte eller rådgive om foranstaltninger, der kan fremme den teknologiske udvikling her i landet. § 1 må sammenholdes med § 4, der indeholder den begrebsmæssige afgrænsning af teknologisk service.

Efter § 2 bevilges midler til løsning af disse opgaver på de årlige finanslove.

Teknologirådet består ifølge lovens § 3 af indtil 12 medlemmer, der beskikkes af handelsministeren. Efter stk. 2 angives kriterierne at være erhvervsmæssig, teknologisk og samfundsmæssig indsigt, og stykket foreskriver desuden en sådan sammensætning af forskellig sagkundskab, at rådet vil kunne foretage en alsidig vurdering af den teknologiske servicevirksomheds forudsætning og udnyttelsesmuligheder. Denne fremgangsmåde understreger teknologirådets selvstændige stilling. Handelsministeren udpeger dets formand, hvorimod rådet selv udpeger næstformanden.

Oprindelig havde handelsministeren foreslået, at også næstformanden udpegedes af ham, men på foranledning af udvalget og for at understrege teknologirådets meget selvstændige stilling, stillede ministeren ændringsforslag herom.

Ifølge lovens § 3, stk. 4, oprettes der til bistand for rådet et sekretariat. Af udvalgets betænkning fremgår, hvad der ligger i lovtekstens formulering om "Handelsministeren kan overdrage sekretariatet varetagelsen af andre opgaver af beslægtet karakter."; formuleringen tager dels sigte på en integration af teknologirådets og statens tekniske prøvenævns sekretariats funktioner, dels på forskellige opgaver, som handelsministeriet vil kunne overlade til sekretariatet, f.eks. af udredningsmæssig karakter, herunder i forbindelse med nordisk og international teknologisk samarbejde, ligesom sekretariatet vil kunne repræsentere handelsministeriet i forskellige råd og udvalg, der arbejder med teknologiske problemer.

Af lovens § 5 fremgår de nye og ensartede bestemmelser for den statslige støtte til teknologisk service, og §§ 6-8 viderefører den gældende ordning vedrørende støtte til byerhvervenes og arbejdsmarkedets konsulenttjenester.

Loven træder i kraft 1. april 1973.

Lovforslaget var i det hele udarbejdet på baggrund af den af handelsministeriets udvalg vedrørende teknologisk servicevirksomhed i juni 1972 afgivne betænkning.

Af erhvervsudvalgets betænkning fremgik, ligesom det fremgik af lovforslagets 1. behandling, at det konservative folkepartis og venstres medlemmer af udvalget fandt, at den efteruddannelse, som ingeniørorganisationerne driver, burde støttes via den foreslåede konsulentstøtteordning. De 2 partier stillede ændringsforslag sigtende hertil. Socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af erhvervsudvalget fandt derimod, at en sådan udvidelse af konsulentordningerne ville nedskære den i lovens § 6 omtalte konsulentvirksomhed overfor erhvervene, dels ville foregribe de stedfindende overvejelser indenfor planlægningsrådet for de højere uddannelser herom. Ændringsforslaget blev ved 2. behandling forkastet med 91 stemmer mod 50, hvorefter lovforslaget ved 3. behandling blev enstemmigt vedtaget med 151 stemmer.