Efter 1. behandling henvist til boligudvalget:

Ved loven overføres reglerne om de særlige huslejetilskud til udsanerede i saneringslovens § 64 til boligsikringsloven.

Overførslen betyder, at udsanerede, der hidtil har kunnet opnå særligt tilskud, når forholdene talte herfor, nu får ret til denne ydelse. Derfor er reglerne ændret, således at den særlige boligsikring ikke er et supplement, men træder i stedet for boligsikring efter de almindelige regler.

Ordningen går ud på, at der i princippet ydes boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidig og fremtidig leje. Den derved fremkomne boligsikringsydelse nedtrappes over 5 år hvis lejen ikke overstiger 1/4 af lejerens indtægt, og ellers 10 år. Hvis lejeren undervejs kan opnå højere boligsikringsydelse efter lovens normale regler, finder disse anvendelse.

Ændringen indebærer endvidere, at kommunernes andel af udgiften nedsættes fra 50 pct. til 40 pct., og at ikke opholdskommunen, men den kommune, hvortil lejeren flytter, forskudsvis skal afholde udgiften.

Som loven er affattet, finder alle regler — bortset fra §§ 2 og 3 — anvendelse. Dette bevirker, at de gældende regler om lejen, om husstandsstørrelse i forhold til lejlighedsstørrelse og om maksimum for boligsikring umiddelbart finder anvendelse.

Den særlige fordeling af de kommunale udgifter i hovedstadsområdet, jfr. saneringslovens § 64, stk. 8, opretholdes ved boligsikringslovens § 13.

Begrænsningen af det samlede tilskud i § 64, stk. 5, når der er tale om rokeringer, er erstattet af en begrænsning i den særlige boligsikringsydelse til den, der frigør en lejlighed til en udsaneret. (§ 3 a).

Endvidere ændres lovens § 16, stk. 1, der vedrører lejefastsættelsen af pensionistboliger, således, at beboere skal betale en egen-leje på 12 pct. af indkomsten, når pensionisterne selv skal opvarme lejligheden, og 15 pct. af indkomsten, når kommunen skal levere varme og varmt vand. De pensionister, der i dag bor i kommunale pensionistboliger, og som har indrettet deres forhold efter den lave leje i disse boliger, skal gradvis — i forbindelse med stigninger i pensionerne — over en årrække gå over til de nye regler.

Efter ønske fra Kommunernes Landsforening åbner den ændrede affattelse endvidere mulighed for, at lejligheder i kommunale pensionistboliger udlejes til pensionister på almindelige lejervilkår, således at de pågældende i stedet kan få boligsikring efter §§ 2 og 3.

Ved ændringsforslag blev følgende tilføjelse til paragraffen gjort:

"Boligtagerens udgift til leje kan dog ikke ved boligsikring nedbringes til mindre end 1.500 kr. årligt i lejemål, hvortil kommunen leverer varme, og 1.200 kr. i andre tilfælde. Overstiger husstandsindkomsten. 40.000 kr., kan boligsikring ikke ydes i medfør af denne bestemmelse."

Vedrørende grænsen for lejefastsættelsen henvises til § 18, stk. 2, hvorefter denne grænse i tilfælde, hvor kommunen selv ejer ejendommen, er fastsat til den normale leje for tilsvarende lejligheder. I tilfælde hvor kommunen har lejet pensionistboliger er grænsen den leje + varmeudgift, som kommunen betaler.

Endelig er der i § 19, stk. 1 fikseret et højestebeløb, som kan anmeldes til refusion for en pensionistbolig.

For ikke at begrænse refusionsadgangen for allerede ibrug- tagne pensionistboliger, hvor pensionisten selv kun betaler en beskeden leje, er grænsen gældende ved brugerskifte efter lovens ikrafttræden.

Beløbsgrænsen er 9.300 kr. med tillæg af 420 kr. for hvert barn. Til lejligheder for stærkt bevægelseshæmmede forhøjes dette beløb med 50 pct.

§ 59 i lov om boligbyggeri vedr. boligministeriets godkendelse af pris og projekt ved opførelse af kommunale pensionistboliger er samtidig ophævet den 1. juli 1973.

I konsekvens af ændringen, der fastsætter et maximum for, hvor stor en ydelse der kan anmeldes til refusion, ophæves bestemmelsen om, at boligministeriet skal fastsætte vilkårene for leje af pensionistboliger, ligesom reglen om, at pensionisten selv skal betale den varmeudgift, der overstiger den normale varmeudgift med mere end 25 pct., ophæves under hensyn til den større nettoleje, som pensionisten selv skal betale.

Loven træder i kraft den 1. juli 1973. Reglen om, at boligsikring ydes efter den endeligt ansatte skattepligtige indkomst for det senest afsluttede indkomstår med et procentvis tillæg efter et skøn over den forventede indkomstudvikling, erstattes af en bestemmelse, hvorefter man i stedet for perioden fra 1. oktober 1973 fastsætter tillægget til 10 pct.

Samtidig bestemmes det, at nuværende boligtagere i pensionistboliger i løbet af en kortere årrække kommer til at betale 15 pct., henholdsvis 12 pct., af husstandsindkomsten i leje.

Over for udvalget har boligministeren iøvrigt oplyst, at der i næste folketingsår agtes gennemført en revision af boligsikringsordningen efter principperne i boligministerens forslag af 1. juni om ændring i lov om boligsikring. Dette forslag er behandlet under A.II. nr. 10. Ved den endelige udformning af reglerne skal så vidt muligt tages hensyn til resultatet af udvalgsarbejdet vedrørende samordning af skatter og sociale ydelser samt — for pensionisternes vedkommende — udvalgsarbejdet vedrørende en pensionsreform.

Ved 3. behandling blev forslaget enstemmigt vedtaget med 84 stemmer (S, SF og et medlem fra Grønland), 82 (KF, V og RV) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.