Luk

Luk
Luk

Luk

L 20 Lov om ændring af lov om tilvirkning og forhandling m. m. af ost.

(Ændringer med henblik på Danmarks tilslutning til De europæiske Fællesskaber).

Af: Landbrugsminister Ib Frederiksen ()
Samling: 1972-73
Status: Stadfæstet
Lov nr. 581 af 13-12-1972
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Loven gennemførtes som en følge af, at Danmarks tilslutning til De europæiske Fællesskaber ville medføre, at de af Fællesskaberne udstedte forordninger ville få umiddelbar virkning her i landet. Herefter vil kvantitative restriktioner mellem medlemslandene være forbudt, og det i § 3, stk. 2, i loven om tilvirkning og forhandling af ost indeholdte forbud mod anvendelse af udenlandsk ost ved tilvirkning af smelteost her i landet kunne derfor ikke opretholdes, hvorfor bestemmelsen ændredes, således at landbrugsministeren fik hjemmel til at fastsætte bestemmelser om, i hvilket omfang og på hvilke betingelser udenlandsk ost må anvendes ved tilvirkning af smelteost her i landet.

Lovforslaget, der behandledes og gennemførtes sammen med forslag til lov om ændring af lov om handel med smør og fremmede landbrugsprodukter m. fl. lovforslag (se under foregående sag), blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 111 stemmer, idet dog 12 medlemmer (SF samt Meta Ditzel, Overgaard Nielsen og Skovmand) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Erik Worm (S), Oluf von Lowzow (KF), Svend Karlskov Jensen (V), Erik Hansen (RV) og Morten Lange (SF)