Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Loven fastsætter ændrede regler for beregningen af den skattemæssige lejeværdi af egen bolig i enfamiliehuse og ejerlejligheder og afløser de gældende regler fra og med indkomståret 1974.

Loven må ses på baggrund af, at lejeværdireglerne for de ejerboliger, hvis lejeværdi fastsættes på grundlag af boligforliget fra 1966, kun gælder til og med indkomståret 1973. Loven må endvidere ses i sammenhæng med den nye almindelige ejendomsvurdering (15. almindelige vurdering), der foretages pr. 1. april 1973. Udover at tilpasse lejeværdisatserne til de nye ejendomsværdier tilsigter loven en forenkling af reglerne for beregning af lejeværdi af egen bolig.

Loven indebærer, at lejeværdi af egen bolig i alle tilfælde beregnes som en vis procentdel af ejendomsværdien ved den seneste vurdering. De i loven fastsatte lejeværdiprocenter fremgår af nedenstående skema:

[Se skema i Folketingsårbogen 1972-73, side 73]

Huse bygget eller erhvervet løg, 8. juni 1973 vil altså få en lejeværdi-sats på normalt 3 pct., mens ejerboliger bygget eller anskaffet efter denne dato vil få normal-satsen: 4 pct.

For skatteydere, der er fyldt 67 år, fastsættes lejeværdien dog i alle tilfælde til 2 pct. af ejendomsværdien til og med 300.000 kr. Af ejendomsværdi ud over 300.000 kr. beregnes lejeværdien efter procentsatserne i ovenstående skema.

Om de nærmere regler henvises til selve loven.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1974.

I det oprindeligt fremsatte lovforslag var foreslået følgende lejeværdi-procenter :

[Se talopstilling i Folketingsårbogen 1972-73, side 73]

Her skelnedes altså ikke mellem bestående og kommende boligejere, som i den endelige lov, og her stiledes mod en normal lejeværdisats på 3½ pct. for alle.

Lovforslaget, der fremsattes som led i en større boligpolitisk lovforslags-buket, gav under sin behandling i folketinget anledning til en længere debat, hvorom henvises til Folketingstidende.

Fra udvalgsbetænkningen skal anføres følgende om partiernes holdning til lovforslaget:

„Et flertal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) er enige om, at den vedtagne begrænsning af fradragsret for forbrugergæld udvides med en tilsvarende begrænsning af inflationsvirkningen af rentefradrag i ejerboliger. Det søges gennemført ved en aftrapning af såvel overskud som underskud eller ved anden tilsvarende metode med samme effekt.

Der udarbejdes forslag herom, der tilsigter ikrafttræden den 1. januar 1975.

Herefter indstiller flertallet lovforslaget til vedtagelse med de af finansministeren stillede ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets vedtagelse. Forslaget er led i en boligpolitik, som et flertal har besluttet at gennemføre, og som mindretallet ikke kan tilslutte sig."

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 84 stemmer (S + SF + Moses Olsen) mod 82 stemmer (K, V og R).