Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med en række andre forslag.

Herom henvises til behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om leje, (A. II. nr. 5) hvor tillige retningslinierne for de langsigtede ændringer i boliglovgivningen er gengivet.

Den 6. februar 1973 fremsattes i folketinget forslag til lov om ændring af lov om boligsikring. Lovforslaget var til 1. behandling i folketinget den 1. marts 1973. Forslaget indeholdt ændringer af reglerne for pensionisternes boligsikring og regler om særlig boligsikring til udsanerede og andre, der på grund af offentlige indgreb mister deres lejlighed. Dette lovforslag blev med ændringsforslag vedtaget ved 3. behandling den 15. juni 1973. Der henvises til behandlingen heraf i årbogen (under A. I. nr. 32).

Nærværende lovforslag omfatter også den del af det tidligere fremsatte lovforslag, som det fortsat ansås for ønskeligt at gennemføre, således at dette kunne bortfalde, såfremt loven blev ændret i overensstemmelse med det nu foreslåede. Reglerne om ændrede satser for pensionistboliger og om en særlig boligsikringsydelse til udsanerede m.v. var således overført til lovforslaget.

Det fremgår af den af udvalget afgivne betænkning over det tidligere forslag (A. I. nr. 32), at boligministeren over for udvalget har oplyst, at der i næste folketingsår agtes gennemført en revision af boligsikringsordningen efter principperne i nærværende forslag. Ved den endelige udformning af reglerne skal så vidt muligt tages hensyn til resultatet af udvalgsarbejdet vedrørende samordning af skatter og. sociale ydelser samt — for pensionisters vedkommende — udvalgsarbejdet vedrørende en pensionsreform.

De ændringer af boligsikringsreglerne, der nu foreslås gennemført, går navnlig ud på at søge ordningen forenklet, men samtidig udbygget sådan, at husstande med normale lønmodtagerindkomster får tilstrækkelig støtte til at kunne leje boliger af passende størrelse og standard i det nye almennyttige byggeri.

Boligsikringsydelsen søges ved indtægtsfremgang afstemt således, at boligsikringsmodtageren er interesseret i at øge sin indtægt.

Ordningen herom går nærmere ud på, at boligsikring skal ydes, når lejen overstiger 20 pct. af husstandsindkomsten for husstande med normale indkomster. Boligsikringsydelsen kan højst udgøre 3/4 af forskellen på det således beregnede grænsebeløb og lejen. Ved beregningen tages hensyn til antallet af børn. Boligsikringsydelsen aftrappes gradvis ved indtægtsfremgang. De laveste boligsikringssatser udgår.

For pensionister og andre lejere. som har tilsvarende lave indkomster, således at de har behov for en særlig støtte, udbygges ordningen således, at disse medborgere får en særlig gunstig boligsikringsydelse, der ligeledes har en blidere aftrapning ved indtægtsfremgang end den gældende lov.

Boligsikringsydelserne søges endvidere gjort værdifaste således, at husstande med uændret realbruttoindkomst under et stigende prisniveau i princippet kan opretholde uændret nettorealindkomst efter fradrag af huslejen.

Boligudvalget færdigbehandlede ikke lovforslaget.

Om udvalgets beretning henvises til sag A.II. nr. 5.