Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til militær retsplejelov. Lovforslagene er i det væsentlige udarbejdet på grundlag af de tanker og forslag der er indeholdt i betænkning nr. 586/1970 "Straf og disciplinærmidler. Klageregler", som er afgivet af det under forsvarsministeriet nedsatte udvalg vedrørende befalingsmandsuddannelsen og de med arbejdsklimaet i forsvaret forbundne problemer, det såkaldte klimaudvalg.

I bemærkningerne til lovforslagene trækkes hovedlinjerne op således:

1. Straffe- og retsplejebestemmelser for militært personel bør i videst muligt omfang nærme sig de love og bestemmelser, der gælder for det øvrige samfund, således at der kun fastsættes særregler for dette personel i de tilfælde, hvor hensynet til forsvarets særlige forhold gør det nødvendigt.

2. Lovgivningen på dette område bør tilpasses udviklingen på de pædagogiske, ledelsesmæssige og samarbejdsmæssige områder, som i de senere år har været fremherskende, såvel i forsvaret som i den øvrige del af samfundet.

3. De militære straffe- og retsplejeregler bør udformes på en sådan måde, at lovgivningen kan tjene som et meddelelsesmiddel for de personer, den berører, og herved give de pågældende en klar forståelse af den særlige straffe- og retsplejeordning, de er underkastet som følge af deres tilknytning til forsvaret.

Ud fra ønsket om størst mulig tilnærmelse til de borgerlige love er det fundet hensigtsmæssigt, at de specielle militære strafarter: kvarterarrest og vagtarrest, opgives til fordel for den borgerlige straffelovgivnings almindeligt anvendte straffe: bøde og hæfte. Dette vil medføre et betydeligt fald i antallet af frihedsstraffe for militære forseelser. Samtidig er området for anvendelse af disciplinarmidler udvidet, således at disse midler i udstrakt grad kan træde i stedet for straf, herunder bødestraf. Navnlig vil disciplinarmidler mest hensigtsmæssigt kunne anvendes i stedet for bødestraffe overfor værnepligtigt personel.

Den foreslåede omlægning af sanktionerne i forbindelse med overtrædelse af straffelovgivningen vil indebære en "afkriminalisering" af forseelser af mindre betydning og give de militære myndigheder langt større muligheder for at reagere smidigt og pædagogisk mere hensigtsmæssigt over for sådanne forseelser.

Påtalemyndigheden, d. v. s. myndigheden til at rejse tiltale ved retten, er henlagt til generalauditøren og auditørerne, der på grundlag af deres juridiske uddannelse opfylder de betingelser, der i den borgerlige strafferetspleje stilles med hensyn til påtalevirksomhed i borgerlige straffesager. Det er således ikke fundet rimeligt at begrænse generalauditørens og auditørernes virksomhed som anklagere af rettergangschefers tiltalebeslutninger, men rettergangscheferne har ret til at udtale sig om tiltalespørgsmål og i tilfælde af uenighed mellem rettergangschef og auditør at forlange sagen forelagt generalauditøren og eventuelt forsvarsministeren til afgørelse.

For så vidt angår spørgsmålet om kompetencen til at fastsætte straf uden dom, findes det principielt uhensigtsmæssigt, at afgørelser, der kan indbringes for domstolene, træffes af andre end de personer, der bærer ansvaret ved behandling af sådanne sager. Frihedsstraffe kan derfor under normale forhold kun fastsættes af auditørerne, medens irettesættelse og bødestraffe af praktiske grunde også bør kunne pålægges af rettergangschefer og andre militære chefer. Under særlige forhold vil rettergangscheferne og andre militære chefer kunne fastsætte frihedsstraffe uden dom. Dette gælder for rettergangschefers vedkommende i orlogsskibe på togt m. v., samt efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse for militære chefer i krigstid.

Kompetencen til at pålægge disciplinarmidler foreslås således fortsat henlagt til de militære chefer, der herved bevarer et meget virksomt middel med henblik på opretholdelsen af disciplinen.

Det ændrede disciplinarmiddelsystem forudsætter imidlertid, at personellets retsbeskyttelse ikke væsentligt forringes ved anvendelse af disciplinarmidler i stedet for straf. Dette hensyn tilgodeses ved, dels at der kan opnås en vis udsættelse med udståelsen af et disciplinarmiddel, dels at disciplinarmidlet foruden for rettergangschefer kan indbringes for et lokalt disciplinarnævn hvis afgørelser igen kan indbringes for et uvildigt ankenævn.

Udvalgsarbejdet resulterede i en række ændringsforslag, bl. a. et forslag fra forsvarsministeren om oprettelsen af det ovenfor nævnte lokale disciplinarnævn. Socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget kunne ikke se behovet for en militær straffelov og retsplejelov og foreslog derfor en ophævelse af disse to love.

Ved 3. behandlingen blev lovforslaget med de af forsvarsministeren foreslåede ændringer enstemmigt vedtaget med 122 stemmer, idet 17 medlemmer (SF) hverken stemte for eller imod.