Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
"Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag, der sikrer lønmodtagerne andel i merværdien, og hvorved der etableres en lønmodtagerfond efter følgende retningslinjer:
1. Der oprettes en lønmodtager fond, der ledes af:
Et repræsentantskab, der skal bestå af lønmodtagerrepræsentanter. For at sikre den enkelte lønmodtager så umiddelbar indflydelse på lønmodtagerfonden som muligt skal lønmodtagerrepræsentanterne vælges af virksomhedsrådene i offentlige og private virksomheder. For et flertals vedkommende blandt deres egne medlemmer. I mindre virksomheder, hvor der ikke findes et virksomhedsråd, udøver tillidsrepræsentanten virksomhedsrådets valgret.
En bestyrelse, der skal bestå af lige mange medlemmer valgt af repræsentantskabet og af folketinget.
En direktion, der vælges af bestyrelsen.
2. Samtlige private virksomheder, der i gennemsnit over ét år beskæftiger mindst 10 lønmodtagere, skal erlægge en afgift på 2 pct. af værditilvæksten.
Private virksomheder, der i gennemsnit over ét år beskæftiger mellem 1 og 9 lønmodtagere, skal erlægge en afgift på 1 pct. af værditilvæksten.
3. Det offentlige skal årligt betale et beløb til lønmodtagerfonden svarende til 20 pct. af de private virksomheders bidrag til lønmodtagerfonden som frie midler.
4. I virksomheder med mindst 10 ansatte skal halvdelen af afgifterne automatisk blive indestående som ansvarlig lønmodtagerkapital i de pågældende virksomheder.
5. De midler, der ikke automatisk bliver indestående i de virksomheder, der indbetaler afgiften, skal gå ind i lønmodtagerfonden med henblik på en styring. Med tilslutning fra lønmodtagerne i de pågældende virksomheder kan lønmodtagerfonden i virksomheder med mindst 10 ansatte placere frie midler fra fonden som ansvarlig lønmodtagerkapital og i virksomheder med 1 til 9 ansatte placere de frie midler som ansvarlig lønmodtagerkapital eller lønmodtagerkapital som lån.
Omfanget af de frie midler, der placeres i en virksomhed, kan overskride omfanget af de frie midler, der indbetales fra den pågældende virksomhed.
Virksomhederne er pligtige til at modtage en lønmodtagerkapital af samme størrelse som den afgift, virksomheden har betalt.
Lønmodtagerkapital som lån i en virksomhed kan konverteres fra lån til ansvarlig lønmodtagerkapital, hvis lønmodtagerfonden og lønmodtagerne i de pågældende virksomheder beslutter dette, og skal konverteres hvis virksomheden i en periode på 2 år har mindst 10 ansatte.
6. Ansvarlig lønmodtagerkapital i en virksomhed skal have samme rettigheder som anden ansvarlig kapital, og rettigbederne skal udøves af de ansatte gennem virksomhedsrådet.
7. Udbyttet fra der placerede lønmodtagerkapital tilskrives ATP-fonden som samtlige lønmodtageres kollektive opsparing."
Af de almindelige bemærkninger fremgik, at formålet med forslaget var:
"a. At sikre lønmodtagernes andel i den merværdi, der skabes i virksomhederne, og som hidtil er tilfaldet kapitalejerne. Dette skulle bidrage til at udligne de store forskelle i indkomst og formue og til gradvis at sikre lønmodtagerne ejendomsretten til produktionsmidlerne.
b. At etablere en lønmodtagerfond, der skal anvendes i forbindelse med en kapitalstyring (jfr. forslag til folketingsbeslutning om kapitalstyring).
Afgørende for placeringen af midlerne fra lønmodtagerfonden er, at der tages hensyn til samfundsrentabiliteten, der bl. a. omfatter beskæftigelse, arbejdsmiljø, løn og arbejdsforhold, og at produktionen er samfundsgavnlig og kan afsættes. Endvidere skal lønmodtagerfonden overtage de virksomheder, der bliver nedlagt, selv om de udfra et samfundsrentabilitetssysnpunkt er rentable.
c. At styrke lønmodtagerne på den enkelte arbejdsplads i deres kamp for udbygget arbejdspladsdemokrati. Dette vil ske ved lønmodtagernes vetoret over for placering af de frie midler og ved lønmodtagerkapitalens gradvise forøgelse. Men et egentligt arbejdspladsdemokrati (nærdemokrati) gennemføres ikke ved dette forslag, men kræver en særskilt lovgivning (jfr. forslag til folketingsbeslutning om arbejdspladsdemokrati).
d. At forøge den kollektive opsparing. Samfundet har en afgjort interesse i en rimeligt stor opsparing, og af hensyn til størst mulig social retfærdighed må man fremme den kollektive opsparing på den private opsparings bekostning. Dette hænger sammen med, at en omfattende privat opsparing forudsætter ulige formue- og indkomstforhold, og at forskellige former for præmiering af privat opsparing kommer de besiddende til gode."
Forslaget, der fremsattes samtidig med forslag til folketingsbeslutning om arbejdspladsdemokrati samt forslag til folketingsbeslutning om samfundsstyring af kapitalmarkedet (se de nærmest følgende sager) nåede ikke at komme til 1. behandling.