Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

"Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag, der medfører en samfundsstyring af kapitalmarkedet efter følgende retningslinjer:

1. Kapitalstyringen skal ske som led i den almindelige økonomiske politik og skal ske ud fra samfundsrentabilitetshensyn.

2. På grundlag af folketingets beslutninger om kapitalstyringen skal økonomiministeren på regeringens vegne være ansvarlig for den offentlige styring af kapitalmarkedet.

3. Der skal oprettes et folketingsudvalg vedrørende kapitalstyring.

4. Det nuværende kapitalmarkedsråd skal omdannes og have andre opgaver.

5. Nationalbanken skal være statsbank.

6. Det offentlige skal have repræsentation i bankernes bestyrelser.

7. Der skal oprettes en lønmodtagernes girobank."

I de bemærkninger, der ledsagede forslaget, fremsatte forslagsstillerne følgende generelle betragtninger:

"Formålet med forslaget er at fastlægge, at fordelingen af kapitalressourcer skal ske ud fra samfundsrentabilitetshensyn, og at denne fordeling skal ske efter retningslinier fastsat af regeringen på baggrund af beslutninger truffet af folketinget.

Folketinget vedtog den 12. oktober 1973 et forslag til lov om regulering af kreditformidling, der i en vis udstrækning tilgodeser SFs ønsker om kapitalstyring. Men den vedtagne lov sikrer ikke, at kreditformidlingen vil komme til at ske ud fra samfundsrentabilitetshensyn, og giver ikke i tilstrækkeligt omfang mulighed for en selektiv kreditpolitik inden for de enkelte sektorer og giver ikke folketinget en tilstrækkelig mulighed for at øve indflydelse på, hvordan kapitalressourcerne skal fordeles, og følge udviklingen på kapitalmarkedet og kontrollere regeringens dispositioner. Endelig omhandler punkterne 5, 6 og 7 forhold, der ikke er behandlet i den vedtagne lov om kapitalformidlingen" '.

Forslaget, der fremsattes samtidig med forslag til folketingsbeslutning om lønmodtagernes andel i merværdien og om etablering af en lønmodtagerfond samt forslag til folketingsbeslutning om arbejdspladsdemokrati (se de nærmest foranstående sager), nåede ikke til 1. behandling.