Luk

Luk
Luk

Luk

L 35 Forslag til lov om ændring af statsbanelov.

Af: Minister for offentlige arbejder Jens Kampmann (S)
Samling: 1973-74 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget tilsigtede en ændring i den gældende statsbanelov således, at statsbanestyrelsens samtykke skulle foreligge, før der måtte foretages udgravning eller opfyldning i en sådan nærhed af statsbanernes grund, at der derved kunne opstå fare for driften.

Som begrundelse for dette forslag nævnes i bemærkningerne, at erfaringerne har vist, at der såvel ved udgravninger som ved opfyldninger kan opstå fare for, at stabiliteten af banelegemet forstyrres.

Endvidere foreslås, at overskuddet ved salg af glemte og tabte genstande, der hidtil tilfaldt Statsbanepersonalets Sygekasse, nu tilfalder statsbanerne.

Den foreslåede ændring er affødt af lov nr. 311 af 9. juni 1971 om offentlig sygesikring, hvorefter sygekasserne, herunder også Statsbanepersonalets Sygekasse, er nedlagt pr. 1. april 1973.

Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling, inden folketingsvalget blev udskrevet.