Luk

Luk
Luk

Luk

L 114 Forslag til lov om ophævelse af lov om dødsstraf for visse handlinger begået under krig eller fjendtlig besættelse og om ændring af militær straffelov.

Samling: 1973-74 (2. samling)
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget tilsigter at afskaffe dødsstraf såvel for civile som militære forbrydelser og er identisk med det af tidligere justitsminister Karl Hjortnæs under 1. samling fremsatte lovforslag (se herom 1. saml. A. II. nr. 23).

Ved 1. behandlingen fik forslaget en blandet modtagelse, idet der såvel mellem som indenfor partierne var forskellige holdninger til spørgsmålet om dødsstraf.

Forslaget blev underkastet en kort udvalgsbehandling, og udvalget afgav betænkning, hvorefter et flertal indstillede til vedtagelse uændret.

Ved 3. behandlingen blev lovforslaget forkastet, idet stemmeafgivningen, der skete ved navneopråb, viste, at 80 stemte for, 80 stemte imod og 3 undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Bernhardt Tastesen (S), Christian Valdemar Gede (FP), Mette Madsen (V), Kirsten Sparre Andersen (V), Lone Dybkjær (RV), H. C. Toft (KF), Poul Boeg (CD), Willy Bracher (KrF), Ole Flygaard (DR) og Hanne Reintoft (DKP)