Luk

Luk
Luk

Luk

L 136 Lov om ændring af lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister.

(Økonomiske maksimumsgrænser for alderdomshjem og plejehjem).

Af: Socialminister Jacob Sørensen ()
Samling: 1973-74 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 316 af 19-06-1974
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved loven, der har virkning fra den 1. april 1974, er der givet socialministeren bemyndigelse til at fastsætte maksimumsbeløb for størrelsen af de udgifter, hvoraf statens refusion vedrørende ophold på alderdoms- og plejehjem beregnes. Det fremgår af de bemærkninger, som ledsagede lovforslaget, at der for finansåret 1974-75 formentlig vil blive fastsat et maksimum på 90.000 kr. årlig pr. plads i hovedstadsområdet og 75.000 kr. årlig i det øvrige land. Statens besparelse vil årligt andrage ca. 54 mill. kr.

Lovforslaget, der blev fremsat og behandlet sammen med det umiddelbart foran omhandlede forslag til lov om ændring af lov om børne- og ungdomsforsorg. (Økonomiske maksimumsgrænser for daginstitutioner m. v.), hvortil der således i øvrigt kan henvises, blev ved 3. behandling vedtaget med 133 stemmer mod 15 (SF og DKP).
Partiernes ordførere
Eva Gredal (S), Finnur Erlendsson (FP), Kirsten Sparre Andersen (V), Gunner Baunsgaard (RV), Palle Simonsen (KF), Birgit Fjelde (CD), Ebba Strange (SF), Inge Krogh (KrF), Ib Christensen (DR) og Hanne Reintoft (DKP)