Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.
Loven, der omfatter regler for boligsikringsmodtagere i almindelighed samt særregler for husstande med lave indkomster, svarer i sin opbygning til det lovforslag, den forrige regering fremsatte den 5. oktober 1973, og en række af ændringerne er enslydende med dette forslag. Der er nærmere redegjort herfor i bemærkningerne til de enkelte ændringsforslag. Iøvrigt kan der henvises til behandlingen i årbogen 1. samling A. II. nr. 14.
Loven afviger fra den tidligere regerings forslag på følgende punkter:
1. Forslaget om pristalsregulering er udeladt.
2. Regulering af boligsikring efter indtægt sker alene ved hjælp af grænsebeløbet = 15 pct. af de første 35.000 kr. af husstandsindkomsten og 25 pct. af resten. Grænsebeløbet er dog mindst 2.400 kr. Maksimumsgrænsen i forhold til lejen ligger, bortset fra lave indkomster, fast uanset indkomst. Dog nedtrappes ydelsen, når husstandsindkomsten overstiger 60.000 kr., således at den ophører ved en indkomst på 75.000 kr.
3. Boligsikringen kan ikke overstige 2/3 af forskellen mellem lejen og grænsebeløbet.
4. Reglen om en fast maksimumsleje, hvoraf boligsikring beregnes, er forladt til fordel for en mere differentieret maksimumsydelse af årlig boligsikring.
5. Forslaget giver højere boligsikringsydelser til husstande uden børn, når indtægten er lav, og lejen er høj.
De særlige gunstige boligsikringsregler, der har været gældende for udsanerede boligtagere, der af kommunen eller et saneringsselskab får anvist en lejlighed, udvides til at omfatte samtlige saneringsramte, også dem, der selv finder en lejlighed, idet kommunalbestyrelsen ved loven får adgang til at yde boligsikring efter de gunstige regler under forudsætning af, at lejligheden skønnes passende og kommunalbestyrelsen i øvrigt finder det rimeligt. I områder, hvor der er samarbejdsudvalg efter saneringsloven eller et saneringsselskab har medvirket ved saneringsplanerne, forudsættes det, at ydelse af boligsikring sker i forståelse med disse organer.
Minimumsgrænsen for den leje, hvortil der kan ydes boligsikring til udsanerede m.fl., udgør 1.800 kr.
Kommunalbestyrelsens muligheder for at hindre misbrug er øget ved at fastsætte, at selv om lejen ikke overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen nægte at yde boligsikring, når forhold i forbindelse med lejeaftalens indgåelse indicerer, at aftalen tilsigter opnåelse af boligsikring som et primært formål.
Udover ovennævnte ændringer, der var et resultat af boligudvalgets behandling af forslaget, medførte udvalgsarbejdet, at den årlige boligsikringsydelse til udsanerede m.v. kan udgøre indtil 9.600 kr., hvorved de pågældende stilles som pensionister.
For husstande med 4 eller flere børn forhøjes maximumsgrænsen med 2.400 kr. til 12.000 kr. Det kan i den forbindelse vedr. beregningen af husstandsindkomsten bemærkes, at når husstanden har mere end 1 barn, fradrages inden afrundingen 2.000 kr. for hvert yderligere barn.
Ved loven bestemmes det, at kommunerne skal dække en større andel af boligsikringsudgifterne end hidtil, idet statskassen fremtidig kun skal refundere 40 pct. af kommunens udgifter til boligsikring mod hidtil 60 pct.
Boligsikringsloven, der optages til revision i folketingsåret 1974-75, træder i kraft den 1. oktober 1974. De nye regler om boligsikring til udsanerede m.fl. får virkning allerede fra 1. juli 1974.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 125 stemmer mod 31 (FP og DR).