Luk

Luk
Luk

Luk

L 148 Forslag til lov om ændring af lov om pressens brug.

Samling: 1973-74 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget tilsigtede en udvidelse af adgangen til at fordre en berigtigelse optaget, idet det ikke længere skulle være et krav, at den meddelelse, der krævedes berigtiget, var af faktisk karakter og egnet til at medføre æresmæssig eller økonomisk skade. Forslaget indeholdt en række betingelser, der i stedet skulle opfyldes. Endvidere skulle det gøres lettere at få en berigtigelssag ført igennem, idet redaktøren var pligtig at indbringe sagen for berigtigelsesnævnet. Endelig skulle der ske en skærpelse af nævnets adgang til at idømme redaktøren bøder for urimelig indbringelse af en sag samt visse ændringer i proceduren.

Ved 1. behandlingen udtrykte justitsministeren sympati for de tanker og hensigter, der lå bag forslaget, men fandt det ikke egnet til gennemførelse i den foreliggende form, da hun ikke fandt, at der var noget særligt behov for en sådan skærpelse.

Retsudvalget, hvortil forslaget henvistes, afgav ikke betænkning over nærværende forslag.
Partiernes ordførere
Ejler Koch (S), Holger Lindholt (FP), Gustav Holmberg (V), Poul Overgaard Nielsen (RV), Arne Melchior (CD), Adam Møller (KF), Poul Dam (SF), Ib Christensen (DR) og Ib Nørlund (DKP)