Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer finansministeren til at ændre de ved bekendtgørelse nr. 215 af 31. maj 1972 fastsatte bestemmelser om afholdelse af udgifter til tjenestens udførelse under tjenestemænds fravær som følge af varetagelse af ombud samt hverv som medlem af folketinget m. v., således at sådanne tjenestemænd m. v. ikke kan oppebære nogen del af de for deres stillinger fastsatte lønninger inklusive tillæg samtidig med, at de i henhold til valglovens kapitel IX oppebærer vederlag for deres hverv som medlemmer af folketinget. Tilsvarende bør den tid, disse tjenestemænd bestrider hverv som medlemmer af folketinget, ikke i medfør af tjenestemandslovens § 58, stk. 4, og tjenestemandspensionslo- vens § 4, stk. 5, kunne medregnes i lønancienniteten og i pensionsalderen, ligesom denne tid ikke bør kunne medregnes i ancienniteten for så vidt angår oprykning til højere lønramme."

Om baggrunden for forslagets fremsættelse hedder det i de ledsagende bemærkninger:

„De offentlige udgifters umådeholdne svulmen er så langt den hovedskyldige i afsporingen af samfundsøkonomien. En af de væsentligste baggrunde herfor er, at en uforholdsmæssig stor del af folketingets medlemmer er offentligt ansatte og som sådanne har en for samfundsproblemernes klaring uheldig udgangsholdning. Der må træffes foranstaltninger, således at man når frem til, at procenten af ansatte i offentlig tjeneste og interesseorganisationer i hvert fald ikke er større i folketinget end i vælgerbefolkningen. En metode hertil er at gøre de pågældendes folketingsvilkår dårligere, end de er i øjeblikket.

Nærværende forlsag er et led i benyttelsen af denne metode."

Forslaget til folketingsbeslutning nåede ikke til 1. behandling inden udskrivningen af nyvalg til folketinget.