Luk

Luk
Luk

Luk

L 100 Forslag til lov om begravelse og ligbrænding.

Af: Kirkeminister K. Damsgaard ()
Samling: 1974-75 (1. samling)
Status: Bortfaldet
I maj 1968 nedsatte kirkeministeriet et udvalg med den opgave at overveje spørgsmålet om ændringer i begravelsesloven og ligbrændingsloven.

I april 1973 afgav udvalget sin betænkning (nr. 688/1973), hvori udvalget enstemmigt går ind for, at begravelsesloven og ligbrændingsloven samt en række bestemmelser i den øvrige lovgivning afløses af en ny lov om begravelse og ligbrænding.

Den nævnte betænkning ligger til grund for lovforslaget.

Lovforslaget vil bl. a. bevirke, at de gældende betingelser for borgerlig begravelse og ligbrænding forenkles og bringes på linie med hinanden, således at det afgørende i begge henseender bliver afdødes ønske, uden at der stilles særlige krav til ønskets form, og således at det overlades til de pårørende at tage bestemmelsen, såfremt afdøde ikke direkte eller indirekte har tilkendegivet noget ønske.

Lovforslaget nåede ikke til 1. behandling forinden udskrivning af valg til folketinget.