Om lovforslagets indhold og formål samt dets relation til den gældende lov redegjorde finansministeren ved fremsættelsen på følgende måde:

„Lovforslaget om ændring af investeringsfondsloven går i første række ud på en udvidelse af adgangen til at foretage henlæggelse til investeringsfond.

Reglerne om investeringsfondshenlæggelse har været gældende siden skatteåret 1958-59. De erhvervsdrivende har efter denne lov adgang til at fradrage henlæggelserne ved indkomstopgørelsen. Henlæggelserne skal anvendes til senere forlods afskrivning på nyanskaffede driftsmidler, skibe eller bygninger. Afskrivningsgrundlaget for de nyanskaffede aktiver formindskes derved med et beløb svarende til den anvendte henlæggelse. Ordningen indebærer således, at man kan foretage afskrivning, før man anskaffer driftsaktivet.

Efter 1957-loven kunne henlæggelserne højst udgøre 15 pct. af skatteyderens overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Denne grænse forhøjedes i 1965 til 20 pct.

Da der også i de kommende år må regnes med fortsat stærke prisstigninger på driftsaktiver, der skal ny anskaffes eller genanskaffes af virksomhederne, har regeringen fundet det rimeligt, at maksimumsgrænsen for investeringsfondshenlæggelser forhøjes til 25 pct. af virksomhedens overskud. Ændringen skal have virkning fra og med indkomståret 1974. Forslaget er på dette punkt en genfremsættelse af et lovforslag fra forrige folketingsår. (Se Folketingsårbog 1973-74, side 344).

Den foreslåede forhøjelse af henlæggelsesprocenten skønnes at ville medføre et provenutab på omkring 80 mill. kr. Heraf må kommunerne bære ca. 25 mill. kr.

Det foreslås endvidere, at investeringsfondshenlæggelser skal kunne benyttes til forlods afskrivning allerede i det indkomstår, der følger umiddelbart efter henlæggelsesåret, i modsætning til den gældende ordning, hvor de først kan benyttes et år senere. Også denne ændring skal have virkning for henlæggelser i året 1974. Ændringen vil således kunne indebære en tilskyndelse til øgede investeringer allerede i 1975."

Lovforslaget var et led i regeringens samlede plan for en indkomstpolitisk løsning og skal derfor ses i sammenhæng med følgende lovforslag, der sammen med det foran behandlede lovforslag udgjorde den såkaldte "helhedsplan 1975":

forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. (se A. II. nr. 18),

forslag til lov om midlertidig ændring af dyrtidsregulering af arbejdsvederlag m. v. (se A. II. nr. 19),

forslag til lov om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal (se A. II. nr. 77),

forslag til lov om godtgørelse for dyrtiden (se A. II. nr. 3),

forslag til lov om avancestop og prisdæmpende aftaler (se A. II. nr. 35),

forslag til lov om udbyttebegrænsning m. v. (se A. II, nr. 36),

forslag til lov om midlertidigt prisstop for landbrugsvarer (se A. II. nr. 55),

forslag til lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m. v. (se A. II. nr. 4),

forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (se A. II. nr. 6) og

forslag til lov om skattemæssig tilbageførsel af underskud i aktieselskaber m. v. (se A. II. nr. 7).

De pågældende lovforslag blev fremsat samme dag, ligesom de ved 1. behandling blev behandlet under ét. Angående forslagenes behandling i folketinget skal der derfor her kun henvises til det førstnævnte af de her nævnte lovforslag, nemlig forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. (se A. II. nr. 18).